Månen vugger på nattehimlen – hvorfor har vi egentlig sommertid?

Månen vugger stille på nattehimlen, mens vi snart skal stille urene frem og gå over til sommertid. Men hvorfor gør vi det egentlig? Vi får ikke mere tid af den grund – blot en forskydning af vores daglige rytme.

For mange af os bliver det straks tydeligt: vi bliver søvnige på samme tidspunkt, men skal alligevel gå i seng, selvom solen stadig kaster lys ind gennem vinduet. Det minder os om, at vi har et indre ur, som ikke lader sig ændre med et enkelt klik på uret.

Mennesker med et “stærkt” indre ur oplever ofte, at arbejdsdagens faste mødetider ikke harmonerer med deres naturlige rytme. Heldigvis gør fleksible arbejdstider det lettere for mange, og det giver både A- og B-mennesker mulighed for at arbejde på tidspunkter, hvor de er mest produktive. Personligt glæder jeg mig altid lidt, når sommertiden endelig er ovre.

Måske skulle vi spørge os selv: hvorfor ikke bare følge naturens orden? Hvorfor stille urene frem og tilbage, når vores biologiske rytme helst vil forblive stabil? Det kunne give os mere harmoni, bedre søvn og mindre søvnighed – uden at vi mister et eneste minut af vores liv.

Kristuskransen - en hjælp til fordybelse

Kristuskransen - et smukt lille armbånd lavet af forskellige perler - må jeg altså eje.

Først i dag har jeg hørt om den i radioen - og læst om den på nettet.

Ofte har jeg brug for at sidde ganske stille - for at tænke alt igennem - og der kommer det lille armbånd ind i billedet.

Det må være en hjælp at kunne sidde med disse perler mellem fingrene - en hjælp til at få ro i sindet - en hjælp til at fokusere på det positive.

Det er muligt, at mange vil sige: "Ja, ja, hvis man tror på den slags."
Dertil kan jeg kun sige: "Jamen, hvis man får det bedre - er det vel ligemeget."

Tro har nu engang hjulpet mange - så hvorfor ikke også dig og mig?

På den igen - alt har en cyklus

Nu må jeg vist på den igen.
Et par hårde uger har gjort, at jeg ikke har skrevet noget som helst.
Et par hårde uger, hvor jeg havde brug for mine egne "gode råd" til andre.

Jeg må erkende, at metafysikken absolut har hjulpet mig igennem timer, hvor usikkerhed og bange anelser var ved at få tag i mig. 

Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at dagens morgenandagt på DR2 har været mig til stor hjælp.

Det er nu sådan, at man ikke konstant kan gå rundt  og fortælle andre, hvor nervøs og bange man er.
Så er det altså godt at kunne tale med universets skaber.
Man kan trygle, man kan bede - alt bliver hørt.
Men hvor er det svært ikke at bede om noget bestemt, men blot bede om det, som universet mener er bedst.

De utrygge timer er overstået for denne gang - men vi ved jo alle, at der igen og igen vil komme noget, som vil fylde vore tanker til bristepunktet - men vi skal glæde os og danse, når muligheden er der.