"Livets spilleregler – Refleksioner over karma, valg og ansvar"

Livets spilleregler

Hvor træls det end kan føles, er vi nødt til at erkende, at livet har nogle grundlæggende spilleregler, som ingen af os slipper udenom. Man kan kalde dem universelle love, skæbnens vej eller blot de konsekvenser, der naturligt følger vores handlinger. Uanset hvordan vi vælger at beskrive det, så er pointen den samme: Alt, hvad vi sender ud i verden, finder på et tidspunkt tilbage til os selv.

Set med metafysiske øjne er livet som et spejl. Det, vi gør mod andre, bliver på en eller anden måde reflekteret tilbage – enten som belønning, læring eller smerte. Hvis vi kunne leve med dette for øje, ville vi måske behandle hinanden med mere respekt, mildhed og kærlighed. Tænk engang, hvis alle mennesker havde bevidstheden om, at deres ord, handlinger og valg altid vender tilbage. Så ville hverdagen formentlig blive lettere, mere fredfyldt og langt mere givende – både for os selv og for fællesskabet.

Personligt har jeg oplevet, hvordan nogle af de valg og dårskaber, jeg tog som ung, vendte tilbage til mig flere år senere. Dengang forstod jeg det ikke – det føltes bare uretfærdigt og smertefuldt. Men med tiden gik det op for mig, at jeg blot fik lov til at smage den anden side af mønten. Det var min tur til at mærke gengældelsen, og selvom det gjorde ondt, lærte det mig også noget værdifuldt: At vi ikke kan løbe fra os selv eller fra de energier, vi sætter i omløb.

Som ringe i vandet

At acceptere disse spilleregler er ikke altid nemt. Det kræver mod at se i øjnene, at vi selv er ansvarlige for meget af det, vi møder i livet. Men det giver os også en styrke. For hvis vi kan erkende, at vores handlinger skaber ringe i vandet, kan vi begynde at vælge mere bevidst. Vi kan plante gode frø, så vi på sigt høster glæde i stedet for smerte.

Livets spilleregler er måske strenge, men de er også retfærdige. Og i sidste ende giver de os muligheden for at vokse – som mennesker, som sjæle og som en del af det store hele.

Nemesis - Hvor er det mærkeligt! Når man selv har mest brug for de råd, man giver

Hvor er det mærkeligt!

Jeg sidder her på min blog for at dele gode råd med andre – og alligevel oplever jeg igen og igen, at jeg selv har brug for endnu flere råd, end jeg kan give.

Nogle gange tænker jeg på, om det mon er Nemesis, der lurer lige rundt om hjørnet. Er det hende, der minder mig om, at ingen af os kan alt?

Vi kender jo alle de gamle eksempler:

• skomagerens børn, der går barfodede,

• elektrikeren, der aldrig får ordnet sine egne stikkontakter,

• snedkeren, der altid mangler en liste i sit eget hus,

• præstens børn, der bander mest.

Måske synes Nemesis, at jeg spiller lidt for klog – og giver mig et venligt dunk i hovedet. Men selvom jeg selv famler videre efter løsninger, håber jeg inderligt, at nogle af de råd, jeg har haft glæde af, også kan bringe lys eller lindring til andre.

Midt i alt dette falder et vers mig ind:

Tab ikke modet, du kære,
for så er det dyreste tabt.
Gud har en lektie at lære
hvert menneskebarn, han har skabt.

Måske er det netop pointen – at vi alle er på vej, og at læringen aldrig helt stopper.

Dagens englekort - nye udfordringer

Dagens englekort fortæller mig, at jeg skal være åben over for nye udfordringer.

Jeg må sige, at udfordringer har jeg godtnok mange af - også nye.

Det er godt for den indre glæde at gøre noget, hvis man synes, der er noget, der skal ændres til det bedre.
Selvom opgaven måske ikke lykkes, er jeg sikker på at arbejdet alene, giver en stor indre tilfredsstillelse - for så har man da forsøgt.

Hvis ikke man kan ændre noget lige i øjeblikket, har man dog sået en "kerne", der efterfølgende vokser og måske tages alvorligt på et senere tidspunkt.

Engle og uventet hjælp

Har du nogensinde lagt mærke til billeder af engle?

De har næsten altid noget i hænderne – en salmebog, et instrument, en blomsterranke, et sværd, ja endda bue og pil. De virker travle, men aldrig for travle til at høre en bøn.

Bed – og de vil arbejde for dig.

Jeg har læst, at engle ofte arbejder gennem andre mennesker. Derfor: tag imod hjælpen med taknemmelighed, også når den kommer fra en uventet kant.

Min egen lille oplevelse vil jeg gerne dele:

For nylig var jeg på en udflugt med en gruppe mennesker, hvor de fleste var fremmede for mig. Det var ikke fordi, jeg tror, der var engle iblandt os – men én deltager gjorde noget, der fik mig til at tænke i den retning.

Vi skulle på rundtur i et kuperet terræn med mange trapper. Jeg havde både stok og rollator med, ligesom flere andre. Jeg var ikke mere hjælpeløs end de fleste, men én person skilte sig ud.

Hver gang der opstod en lille forhindring, stod vedkommende pludselig ved min side og hjalp mig. Så snart vi var videre, var personen væk igen – i snak med de andre, ofte langt væk. Det gentog sig hele dagen. Vi talte kun sammen én gang, men alligevel var hjælpen der, præcis når jeg havde brug for den.

Det føltes næsten overnaturligt. Måske var denne person en lille "engel" den dag – i hvert fald følte jeg mig meget beskyttet.

En dårlig dag - kan ændres med et godt grin!

Har du en dårlig dag, så prøv følgende:

Sæt en god film på, som du kender fra ende til anden - gerne en med humor og skønne sange.
Fordelen med den kendte film er, at du lige så langsomt kan vende de triste tanker til noget rart, uden at gå glip af en ukendt handling - du ved jo, hvad der sker.
Har du brug for at græde, så sæt en tåreperser på, så har du en legal grund til at græde.

Jeg kan finde på at sætte en julefilm på midt om sommeren, hvis det er det, der presser sig lidt på.

Det kan også være at finde små klip fra Cirkusrevyerne frem på nettet! Det klip, der aldrig svigter, er den fra 1995, hvor Lisbeth Dahl, Claus Ryskjær og Ulf Pilgaard får et grineflip. Så kommer man altså til at grine. 

Har du ikke tid til at sætte dig, så find en god CD frem.
Find den med sange, der taler til din positive side.

Inden der er gået en time, danser du af glæde - hvis du selv vil.

Når du ønsker – gør det på den rigtige måde

Hvorfor ordene du bruger, betyder så meget

Ord har en stærkere effekt, end vi ofte tror. De skaber billeder i dit sind og påvirker din underbevidsthed – uanset om du lægger mærke til det eller ej.

Sprog former din underbevidsthed

Din underbevidsthed arbejder hele tiden i baggrunden. Den reagerer på de ord, du bruger, og forstærker de billeder, de skaber. Når du siger det, du ønsker, programmerer du dig selv til at fokusere på målet.

Eksempel på positiv formulering

• Sig: “Jeg ønsker ro og overskud.”

• Undgå: “Jeg ønsker ikke stress.”

Den positive formulering giver din underbevidsthed et klart billede at arbejde med.

Lyt til dit eget sprog

Vi bruger ofte vendinger eller bandeord uden at tænke over det. Hvis du begynder at lytte aktivt til dig selv, opdager du hurtigt, hvilke ord der fylder i din hverdag. Mange oplever, at de ønsker at ændre netop dette – fordi sproget påvirker både humør og energi.

Skab en positiv spiral med bevidste ord

Når du vælger ord med omhu, sender du et signal til dig selv og din omverden. Det styrker dit fokus, dit mindset og den energi, du udstråler.

Lær mig nattens stjerne

Jeg tror, at vi alle har en opgave her i livet.

Opgaven kan være stor og verdensomspændende, men den kan også være ganske lille og nærværende.

Jeg har svært ved at se, hvad min opgave er, og det fik mig til at tænke på et lille vers, jeg lærte udenad, da jeg var en lille pige.

Lær mig, nattens stjerne,  

at lyde fast og gerne,

ej at vige fra den vej, 

himlens Gud tilmålte mig.

Lær mig, nattens stjerne.

Jeg tror dog ikke, at jeg er født til at plukke stjerner 😊

Psykolance – En mere værdig hjælp til psykisk syge i krise

En mere human vej – psykolancen som fremtidens løsning

Uanset hvor meget man ønsker forandring, kan det føles næsten umuligt at gennemføre. Love, regler og paragraffer er ofte så indviklede, at de i praksis kan ende som et svigt – især for de mest sårbare.

Jeg har stået helt tæt på og set, hvordan politiet slæbte en psykisk syg person – uden en trævl på kroppen – ned ad kolde cementtrapper til en ventende politibil. Det billede glemmer man aldrig. Oplevelsen var rystende, og det rejser et alvorligt spørgsmål: Findes der ikke en mere human måde at hjælpe mennesker i psykisk krise?

Selvfølgelig skal politiet kunne passe på sig selv. En patient i afmagt kan reagere voldsomt. Men at transportere et menneske i den situation på den måde, er langt fra værdigt. Det ville være mere hensigtsmæssigt at anvende en båre med fastspænding – og endnu bedre: en psykolance.

En psykolance er en specialiseret ambulance med personale fra psykiatrien, som kan rykke ud og hjælpe patienter i akut psykisk krise. Ofte kan professionelt personale berolige patienten, før situationen eskalerer, og samtidig sikre en tryg transport.

I dag er psykolancer desværre kun tilgængelige i få regioner. Men oplevelsen viste mig tydeligt, hvor stort behovet er.

Da jeg kiggede op på nattehimlen bagefter, virkede forandringen langt væk – som stjernerne. Alligevel håber jeg, at vi som samfund kan finde mod og vilje til at ændre proceduren. For alle mennesker fortjener værdighed, også i deres svageste øjeblikke.