Allehelgensaften - halloween

Flere steder i verden fejres Allehelgen - eller som nogen ynder at kalde det - halloween.

Netop i dag på Allehelgensaften er jeg i Polen.

I Danmark kan man se, at flere og flere sætter lys på familiegravstederne.
Men jeg må nok sige, der skal laves nogle flere lanterner og støbes flere lys, samt dyrkes enorme mængder blomster, hvis vi skal pynte lige så meget, som polakkerne gør.

Det er ikke ualmindelig med 10 eller flere lanterner med lys på hvert gravsted - favnefulde af hvide, gule eller bordeauxfarvede blomster.
Når jeg siger favnefulde - så er det favnefulde.
En enkelt plante/buket kan nemt bestå af omkring 300 blomsterhoveder - imponerende flot.

En utrolig oplevelse at vandre ind på en "skovkirkegård" - efter mørkets frembrud - kun oplyst af de tusindvis af lys på gravene.
Hundredvis af polakker går stille og rolig - som skygger - rundt og pynter familiegravstederne.
Ved indgangen stod en ung pige og spillede "Ave Maria" på violin - det var bare så højtidelig.   

Jeg synes, det er en smuk tradition.
Uanset religion har vi jo alle afdøde slægtninge, som vi tænker på og ynder at "besøge" med en blomst eller en krans.
Personlig synes jeg nu også, at en enkelt rose eller lille buket er meget smukt og rørende.

Men - Allehelgensaften i Polen var en fantastisk flot oplevelse.

Boomerangen kommer retur, når du mindst venter det.

Det gør så ondt at få en boomerang i nakken, men hvis vi selv har sendt den afsted, så er skylden nok vores egen.

Jeg har mere end en gang gjort noget dumt mod andre - mere eller mindre bevidst - som fluks blev returneret til mig selv.

Du kan rolig regne med, at hvis du tager de andres legetøj - så vil andre en dag tage dit!
Hvis du lyver for andre - vil andre en dag lyve for dig.
Hvis du snyder andre - vil andre en dag snyde dig.
Hvis du ved, at du sårer andre med din opførsel - vil en anden en dag såre dig med sin.

Det er dog sjældent samme person, som vi sårer - som sårer os igen.
Det er modsat også sjældent, at det er den person, som vi hjælper - der hjælper os igen.

For heldigvis virker boomerangen både negativ og positiv.

Jeg tror på, at livet kan være utrolig let, hvis alle følger dette princip - men det er nok utopi at forvente - men vi ku` da prøve.

Dagens vise ord:
"Vær mod andre, som du ønsker andre skal være mod dig".

Indkøbsvogn - "Shopper på hjul"

Jeg kender personer, som absolut ikke vil gå i byen med en indkøbsvogn - altså en "Shopper på hjul".
Når jeg spørger hvorfor, er svaret som regel:
"Så gammel er jeg altså ikke!"

Jamen, jamen - hvis det nu er en hjælp!
Jeg synes da bestemt, at det ser mere elegant ud at gå med en Shopper, end at gå med 2 tunge indkøbsposer, der tynger kroppen i helt skæve proportioner, med efterfølgende skulderproblemer.

Se blot på golfspillerne, de bruger en lignende vogn til at køre deres køller ;-)

Med en shopper eller en golfvogn kan du gå rank og udstråle overskud - en herlig fornemmelse.

Yin og Yang i hverdagen – hvorfor balance er vigtigere end perfektion

Yin og Yang – balance i livet

Yin og yang-symbolet kender vi vist alle. De to halvdele, der snor sig ind i hinanden som lys og mørke, feminine og maskuline, bløde og hårde.
Men selvom vi ofte ser det på plakater, smykker eller tatoveringer, kan selve budskabet være lidt sværere at sluge. For det er så modsætningsfyldt.

Kan det virkelig passe:

• at i noget smukt, findes der også noget grimt – og omvendt?

• at i noget godt, gemmer der sig også noget ondt – og omvendt?

Ja, siger yin og yang. Intet kan eksistere uden sin modsætning. Lyset bliver først tydeligt, når vi kender mørket. Glæden føles stærkere, fordi vi også kender sorgen. Vi kan ikke have det ene uden det andet.

Balance frem for det perfekte
I sin kerne handler yin og yang om balance. For lidt eller for meget af alting tipper vægtskålen og skaber ubalance. Og det kan vi overføre direkte til vores hverdag.

Jeg bruger princippet i mit hjem. Hvis der er for rodet, føles det ubehageligt. Men er det for klinisk rent, føles det heller ikke rart – nærmest som at bo i et udstillingsvindue. For mig er det vigtigt, at et hjem ser beboet ud. Et hjem skal leves i, ikke poleres til perfektion.

Overført til livet generelt
Det samme gælder i mange andre områder:

• For meget arbejde skaber stress – men for lidt giver rastløshed.

• For meget motion slider kroppen – men for lidt gør os svage.

• For meget kontrol kvæler – men for lidt skaber kaos.

Pointen er enkel, men kraftfuld: Vi har brug for balancen.

Dagens vise ord:
ALT MED MÅDE – det er yin og yang i praksis.

Lasternes sum er konstant

Lasternes sum er konstant

Jeg har ofte taget mig selv i at tænke, at andre har styr på alt det, jeg selv mangler. At de er lidt klogere, lidt smukkere, mere succesfulde eller bare har livet på plads på en måde, jeg ikke selv har.

For mange år siden havde jeg en veninde, som jeg nærmest så op til på alle områder. Hun var smuk og sød, boede i et fantastisk hjem, havde en trofast mand ved sin side, flere dejlige børn og ovenikøbet råd til luksus. Når jeg så på hende, tænkte jeg, at hun måtte have et liv uden bekymringer – et liv, hvor alle brikkerne bare faldt på plads.

Jeg misundte hende egentlig ikke, men jeg blev ved med at spejle mig i hende og tro, at hun havde alt det, jeg ikke havde.

Men som årene gik, ændrede billedet sig. Hun beholdt sin skønhed og sine børn, men andre ting begyndte at falme. Bag facaden dukkede sider op, som jeg aldrig havde set dengang, hvor jeg syntes, hun levede drømmelivet.

Det fik mig til at indse noget vigtigt: Lasternes sum er konstant. Ingen får udleveret hele pakken. Vi ser kun glimt af hinandens liv – og det er alt for let at tro, at det ser bedre ud på den anden side.

I dag minder jeg mig selv om, at det liv, jeg ser udefra, aldrig er hele sandheden. Og at jeg – ligesom alle andre – både har mine gaver og mine byrder.

At huske, at lasternes sum er konstant, giver mig ro. For så ved jeg, at mit liv – med alt hvad det rummer – er lige så værdifuldt som andres.

Måske er det netop i erkendelsen af, at ingen har alt, vi finder fred med os selv.

Barnetro og bøn – en påmindelse om at bede for sine kære

Jeg gik i søndagsskole og var en meget lydhør elev.

Én gang om året blev der givet en lille gave til en artig pige eller dreng. Jeg var meget stolt, da jeg fik en lille æske med en porcelænsfigur: en pingvin med tre små unger. Den dag i dag står de stadig i min lille nipsreol. Én af ungerne er desværre gået i stykker – men min barnetro har jeg i behold.

Som mor, svigermor, farmor og mormor har jeg ofte haft brug for at bede. Man kan jo ikke blande sig i familiens gøren og laden – men man kan bede om det bedste for dem.

Og netop det bedste. For jeg kan ikke vide, hvad der er det rigtige for hver enkelt. Derfor skal bønnen ikke være fyldt med ønsker og krav, men blot være en stille bøn om det bedste.

Dagens vise ord:
Brug din barnetro – bed for dine kære.

Flyskræk

Jeg er lidt bange for at flyve - og jeg tror, at mange andre også er det.

Sætter man sig i en terminal i lufthavnen og kigger på dem, der kommer fra et fly, der lige er landet - og på dem, der snart skal afsted, er der stor forskel på det, den enkelte passager udstråler.
Nogle mennesker går, som om de aldrig lavede andet, andre ser enten lettede eller ængstelige ud.

Det samme gør sig gældende i flyet - nogle, lige som jeg selv - reagere på hver eneste lille lyd og bevægelse fra flyet.
Jeg vælger bevidst at kigge på de mennesker, inkl. flyets personale, der er vant til at flyve.
Så længe, de går stille og rolige rundt, har jeg det nogenlunde godt.

Jeg er lidt bange for at flyve – og jeg tror, at mange andre også er det.

Når man sætter sig i en terminal og kigger på menneskerne omkring sig, bliver forskellen tydelig. Nogle kommer fra et fly, der lige er landet, og går med en ro og sikkerhed, som om de aldrig har lavet andet. Andre, dem der snart skal afsted, ser enten lettede, spændte eller ængstelige ud.

Det samme gælder ombord på flyet. Jeg, ligesom mange andre med flyskræk, reagerer på hver eneste lille lyd og bevægelse fra flyet. Men jeg har lært at bruge observation som beroligende middel. Jeg kigger bevidst på de mennesker, inklusiv flypersonalet, der virker vant til at flyve. Så længe de går stille og rolige rundt, får det mig til at føle mig lidt mere tryg.

Jeg kan ikke lade være med at sende en stille bøn til Vor Herre, og et lille vers fra en salme dukker ofte op i mine tanker – Lina Sandell-Bergs ord, der minder mig om, at selv når vi føler os små og sårbare, er vi ikke alene:

Ingen er så tryg i fare
som Guds lille børneskare
fuglen ej i skjul bag løvet,
stjernen ej højt over støvet.

Ordene giver mig en slags fred. De minder mig om, at selv når jeg føler mig sårbar, er jeg ikke alene – og at lidt ro og tro kan gøre en stor forskel, selv på 10.000 meters højde.

Papvin ... sparetips

Jeg ved, at mange køber den populære papvin - det samme gør jeg.

Mon alle er klar over, at der også her er noget at spare?
Når man tror, at det sidste er vredet ud af den lille hane, så er der faktisk stadig liflig vin tilbage.

Tag den inderste pose ud af vinkartonen.

Frem med køkkensaksen - klip et hul i hjørnet af posen - og vupti - et lille glas vin mere.

Personligheden - med lidt held findes den i horoskoperne

Vi er alle forskellige ........... vi har hver især vores hel egen personlighed.

Mange mennesker går faktisk rundt og er usikre over, hvorfor de reagerer, som de nu en gang gør i forskellige situationer.

Ved at få lagt et personligt horoskop, får man øjnene op for mangt og meget.
Man lærer ligesom sig selv at kende - på godt og ondt.

Ved at læne sig op ad sit horoskop, kan man tage højde for modgangstider.
Det kan sammenlignes med, at man tager en paraply med, når man ved, at det bliver regnvejr.

Ugebladshoroskoper kan være sjove at læse, men det er den personlige, der kan give de korrekte tidspunkter for både mod- og medgangstider.

                                        De vise mænd fra Østerland.

Få råd til at spare - det er dyrt at være fattig

Få råd til at spare - det lyder pudsigt, men det er sandt - for det er dyrt at være fattig.

På et tidspunkt, hvor jeg rent faktisk kun havde 50,00 kroner til de sidste 2 dage i måneden, så jeg ved et tilfælde bogen: "Pengetanken".
Efter nøje overvejelse købte jeg den for 48,00 kroner.

Jeg indrømmer, at jeg følte mig lidt dum - at bruge pengene på en bog i stedet for at købe brød og kartofler.
Men jeg må sige, at pengene var givet godt ud.
Den gav familien den fokus, der skulle til for at gennemføre de spareforslag, som denne bog var fyldt med.

Stress af - og lyt, din skytsengel er klar.

Husk:
- at sætte farten ned, din skytsengel skulle gerne kunne følge med.
Den er her jo for at hjælpe dig.

Mange tænker nok, at den flyver vist hurtigere end os mennesker - og det er sikkert rigtigt, men den rigtige stress har altså også fart på.

Men jeg tænker nu mere i metaforisk forstand. Hvis du er meget stresset, her tænker jeg på den farlige stress, så er dit skjold måske så tyk, at selv en lille engel ikke kan råbe dig op. 

Få hjælp til din stress, så du kan være åben for den hjælp, din lille skytsengel står klar med.

Migræne og fiskeolie

Lider du af migræne?
Måske har du hørt at fiskeolie-piller kan hjælpe - hvis ikke, vil jeg gerne slå et slag for det.

Jeg har selv i mange år lidt af migræne ca. hver fjortende dag.
Heldigvis fik jeg for omkring 20 år siden det råd, at spise 3 fiskeolie-piller om dagen.
Efter nogle få uger kunne jeg allerede mærke en tydelig bedring i migræneanfaldene - herefter har jeg det meget sjældent - og i en meget lettere grad end hidtil.

Fiskeolie er ydermere sundt - så det er værd at prøve.

Ædelstenen "Falkeøje" - måske magi, men det blev fodvortens endeligt.

For flere år siden, fik et af mine børn en fodvorte, der efter lægens skøn gik langt ind i foden og derfor skulle opereres.

Da jeg på det tidspunkt læste en del om ædelstene og fik nys om Falkeøjets evner, prøvede vi dette.

Hver aften satte jeg ædelstenen på fodvorten med englehud.
Næste morgen blev stenen puttet i et glas vand og stillet i solen.
Således gjorde vi i 10 dage - og vupti - fodvorten var væk.

Tiden for operationen blev aflyst, men først efter at lægen ved selvsyn så, at vorten var pist væk - ikke så meget som et lille ar var der efter den.

Ingen garanti for at det virker hver gang - men for min søn gjorde det 😉

Ædelstene har forskellig indflydelse på krop og sjæl.

Når vreden tager over – og hvorfor jeg prøver at lade være

Når vreden tager over – og hvorfor jeg prøver at lade være

Under sidste valg må jeg indrømme, at mine negative ord og tanker var meget fremme i skoene. Jeg blev simpelthen så vred. Vred over, hvordan hele Folketinget og medierne – efter min opfattelse – manipulerede med os.

Men med tiden er det gået op for mig, at der egentlig ikke er så meget at "tage fra den ene og lægge til den anden". Spillet fortsætter, uanset hvem der står ved roret.

Det dur bare ikke at lade vreden få magten. Den æder sig stille og roligt ind på én, og i sidste ende går det mest ud over én selv. Måske er det noget, vi bare må leve med – det politiske spil, mediernes vinkling, uretfærdighederne. Men vi har dog stadig et valg: Vi kan vælge at vende det døve øre til.

John Mogensen sang engang: "Tror de, vi er en flok får, der ingenting forstår?"
Måske er svaret, at vi netop skal være en flok får – ikke fordi vi er ligeglade, men fordi vi nægter at lade os æde op af vrede og galde. For det bliver vi altså syge af.

Et vers fra min mors hånd – minder fra min gamle poesibog

Ved et tilfældigt opslag i min lille, slidte poesibog falder jeg over et vers, som min mor skrev i 1951.

Bliver du i Verden gammel,
Voks dog ej i Tanker stor,
sæt dig ned paa Børneskammel,
Bed af Hjertet Fadervor.

din Mor

Et enkelt, men rørende vers – og jeg er sikker på, at netop disse linjer står i mange poesibøger rundt omkring.

Min egen poesibog bærer tydelige spor af tidens tand. Omslaget er for længst væk, siderne er slidte, og skriften falmer. Men netop derfor rummer den så meget sjæl.

Det var jo sådan dengang: man afleverede sin poesibog til en ven eller et familiemedlem, som fik lov at skrive et vers. Nogle dage senere fik man bogen tilbage – ofte med en fin tegning, et klistremærke eller et par pletter af blæk. Nogle gange kom den tilbage lidt mere medtaget, end da man sendte den afsted.

Men det gjorde ingenting. For indholdet var det vigtigste.
Hver side gemmer på et lille stykke af den tid, de mennesker, der skrev i den, og den varme, der fulgte med.

Selv om poesibogen i dag ser sølle ud, er den blandt mine kæreste ejendele – et lille stykke nostalgi, der minder mig om kærlighed, barndom og den tid, hvor ord blev skrevet med omtanke og hjerte.

Fokus - men på hvad?

Man bør tænke over, hvad man fokuserer på!

Bruger man energi ved at fokusere på det negative - vokser det!
Bruger man energi ved at fokusere på det positive  - vokser det!

Det er vist de færreste der ønsker den negative del - derfor skal vi forsøge at vende vore tanker fra det negative til det positive.

Det kan lade sig gøre, for der er som bekendt ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget andet.

Prøv at finde den lille positive ting - hold fast i billedet - så vil det vokse.

At tale med sig selv - og om sig selv på en negativ måde er ikke godt

Mon ikke vi er mange, der går og taler lidt med os selv ind imellem?

Men her - som i alle andre situationer - skal vi passe på med, hvad vi siger.

Underbevidstheden opfanger alt.

Så, hvis du ikke kan sige noget pænt til dig selv, så må du hellere tie stille.

Jeg synes f.eks., at mine spejle viser noget andet, end det, jeg havde håbet på. Derfor kommer jeg ofte til at vrænge af mig selv og sige negative ord.

Hvis underbevidstheden virkelig fanger den slags ting og udnytter det, da er det ikke underligt, at spejlbilledet forbliver "dårlig kvalitet". Jeg skal vist oppe mig og prøve at tale pænt til og om mig selv.

Vrede ødelægger dit helbred – lær at give slip og sig "pyt"

Vrede ødelægger dit helbred

Man mener, at vrede og følelsesmæssig ophidselse udløser så kraftige giftstoffer i blodet, at hvis man giver en forsøgskanin en indsprøjtning med blodet – dør den inden for få minutter.
Der skal vist ikke megen fantasi til at forestille sig, hvad det gør ved vores egen krop, når vi går rundt og koger af raseri.

Vrede sætter hele kroppen i alarmberedskab. Hjertet banker hurtigere, blodtrykket stiger, og stresshormonerne flyder frit. På kort sigt kan det måske føles som en forløsning, men på længere sigt tærer det på både krop og sind. Kronisk vrede kan faktisk svække immunforsvaret, give søvnproblemer og øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

Men hvem eller hvad er det egentlig, vi er vrede på?
Er det en ubetænksom bilist, en kollega, der ikke lytter, eller måske os selv? Sandheden er, at det sjældent hjælper at holde fast i vreden – for den rammer oftest os selv hårdest. Den, du er vred på, mærker måske slet ingenting, mens du selv går rundt og forgifter dit eget system med frustration og stress.

Derfor er det værd at øve sig i at give slip. Prøv at tage en dyb indånding næste gang, du mærker blodtrykket stige. Tæl til ti. Gå en tur. Eller gør noget så simpelt som at sige: “PYT.”

Dagens vise ord må blive:
👉 Prøv at sige PYT – din krop vil takke dig for det.

Bekymringer er ofte renter, der bliver betalt forud

Alle kender vi til at bekymre os - det er vel helt naturligt.

Men mange bekymringer er renter, 
som vi betaler forud for ting, 
som måske aldrig indtræffer.

Jeg er personlig slem til at tage bekymringerne på forskud, og det er så tåbeligt, for hvem siger, at det bliver så slemt, som det umiddelbart ser ud til?

Min gode ven sagde altid: "Lad være med at hyle, når du ser en bakke forude"

Ofte fik han ret, for jeg var slem til at se et problem i alt, som slet ikke blev til noget - altså misbrug af den indre energi.

Et digt af Piet Hein beskriver faktisk ovennævnte på en meget smuk måde.

                                       Hvis du vidste hvad du ved,

                                       når dit livslys er brændt ned,

                                       så var meget mindre drøjt, 

                                       mens det endnu brænder højt.

Spis dig mæt - før du går ud.

Spis dig mæt - før du går ud for at handle.

Det er beviseligt, at der ikke smutter så meget ekstra ned i indkøbskurven, når man er mæt.

At bede om både det ene og det andet!

Vi er mange, der beder om både det ene og det andet.
Om hjælp, om løsninger, om lette veje gennem tilværelsen.

Men måske glemmer vi, at det i sig selv kan blive en blindgyde.
For vi kan nemt komme til at bede om noget, som enten ikke gavner os, eller som slet ikke er det, vi i virkeligheden har brug for.

Hvem siger egentlig, at det, vi tror er godt for os, rent faktisk er det?
At det, vi ønsker os her og nu, også er det, der bringer os længst på sigt?

Måske skulle vi i stedet vende blikket indad – og spørge os selv, hvad vi kan gøre, i stedet for blot hvad vi kan få.
Måske ligger svaret ikke i at håbe på en nemmere vej, men i at finde styrken til at gå vejen, som den er.

Tænk på sømanden: han beder ikke om medvind.
Han ved, at vinden sjældent blæser, som man ønsker det.
Derfor lærer han sig at sejle – at bruge det, han får, og gøre det til en fordel.

Den tanke kan vi tage med os ind i hverdagen.
For hvor ofte venter vi ikke på, at tingene ændrer sig af sig selv – i stedet for at lære at navigere i det, vi står i?

Det er ikke altid nemt.
Men måske er det netop dér, vi vokser: når vi ikke bare beder, men handler.
Når vi ikke blot ønsker, men også lærer.

“Måske er det ikke medvinden, vi skal vente på – men modet til at sejle alligevel.”

Nullermænd og engletøfler.

Det er en ren fornøjelse at sige farvel til en flok nullermænd, der havde forskanset sig under en rimelig flytbar reol.

Så dagens humør-barometer sættes et par streger op.

Der findes et sødere ord for nullermænd - nemlig "Englenes tøfler" 😉

Efter jeg har taget det "nye" navn til mig, synes jeg ikke, det er så slemt at kigge under sengen og andre steder, hvor støv ynder at lægge sig. 😀

Englene hjælper, hvis vi beder om det ....

Bed englene om hjælp!

De er der for at hjælpe dem, der beder om det.

Bed - vent - lyt.

Ikke sjællent får man efterfølgende en lys ide`.
Måske er det englene, der giver situationen en ny drejning, så man pludselig kan se en anden måde, at løse problemet på.

Personlig har jeg fået englehjælp tre gange, hvor jeg virkelig har været rystet over situationen. Første gang i 1950erne - anden gang i 1988 og tredie gang i 2010. 

Jeg har tit bedt til at det skal ske igen, men engle arbejder ikke på kommando.

Dog er jeg overbevist om, at jeg er blevet hjulpet mange flere gange, uden jeg har lagt mærke til det - det tror jeg, vi alle bliver.

Det er så let - og dog!

Det er så let - men er det nu det?

For længe siden sang Poul Bundgaard en sang, hvor sidste linie lød nogenlunde sådan:
"Vær, som du selv ønsker andre skal være".

Hvis vi alle virkelig kun gjorde det mod andre, som vi ønskede andre gjorde mod os - så var livet måske ikke så tosset endda.
Men kan vi leve op til dette?

Jeg kan ikke!

Alligevel tror jeg, at denne læresætning, hvis den blev udført i praksis ville fjerne mange paragraffer i lovgivningen, som konstant bliver udvidet med den ene lov efter den anden.

Send bare masser af smil til mennesker omkring dig - du får helt sikkert mange smil tilbage 😉

Et smil er da bedre at få, end "et rap af en kæp", som min far altid sagde.

Latteren som livets smørelse – når humor dæmper knirkeriet

"Latteren er en god ting, en god smørelse, som forhindrer meget knirkeri."
– Vilhelm Beck

Disse ord nikker jeg genkendende til.

Både på arbejdet og i privatlivet har jeg oplevet, hvordan mange tilløb til konflikt er blevet afværget med en sjov bemærkning, der fik latteren frem. For med humor får man mulighed for at dreje samtalen, så vreden ikke får magten.

Jeg siger ikke, at alt kan løses med en perlende latter – men den får vægtskålen til ikke at tippe så voldsomt til den ene side.

Min erfaring er også, at en tvist, der blev dæmpet lidt af latteren, ofte vender tilbage som små, bitte pile. Dem må man så blot lade smutte forbi sig.

Og så gør tiden som regel sit. Den fjerner det sidste knirkeri.