Under sidste valg må jeg indrømme, at mine negative ord og tanker var meget fremme i skoene. Jeg blev simpelthen så vred. Vred over, hvordan hele Folketinget og medierne – efter min opfattelse – manipulerede med os.
Men med tiden er det gået op for mig, at der egentlig ikke er så meget at "tage fra den ene og lægge til den anden". Spillet fortsætter, uanset hvem der står ved roret.
Det dur bare ikke at lade vreden få magten. Den æder sig stille og roligt ind på én, og i sidste ende går det mest ud over én selv. Måske er det noget, vi bare må leve med – det politiske spil, mediernes vinkling, uretfærdighederne. Men vi har dog stadig et valg: Vi kan vælge at vende det døve øre til.
John Mogensen sang engang: "Tror de, vi er en flok får, der ingenting forstår?"
Måske er svaret, at vi netop skal være en flok får – ikke fordi vi er ligeglade, men fordi vi nægter at lade os æde op af vrede og galde. For det bliver vi altså syge af.