Det sker ofte, at jeg bruger den – eller i hvert fald tror, jeg gør – uden at den egentlig giver mig noget overraskende.
Intuition er noget mærkeligt noget. Hvad får os egentlig til at dreje til højre eller venstre, når vi bare går en tur?
Og hvad mon der var sket, hvis vi havde valgt den anden vej?
Måske skal man ikke tænke alt for meget over det.
For mange år siden fik jeg en meget stærk indskydelse – en mavefornemmelse, der nærmest råbte til mig, at jeg skulle starte min egen lille virksomhed. Jeg tog imod udfordringen med åbent sind og kastede mig ud i det med krum hals.
Jeg fik hjælp fra professionelle mennesker, og det lykkedes mig faktisk at komme godt i gang.
Men forskellige omstændigheder gjorde, at jeg efter et års tid måtte overdrage mine ting til et andet firma.
Det var med blødende hjerte, at jeg måtte erkende, at min intuition måske havde spillet mig et puds – for jeg elskede hvert eneste minut af mine ofte 11 timer lange arbejdsdage.
Hvad jeg lærte af det
Siden da har jeg tænkt meget over, hvad intuition egentlig er. Måske handler det ikke om, at den altid skal føre os “rigtigt”, men snarere om, at den peger os i retning af noget, vi har brug for at erfare.
Selvom min første forretning ikke blev, som jeg drømte om, lærte jeg mere på det år, end jeg kunne have gjort på mange kurser tilsammen. Jeg lærte at lytte til mig selv – men også at stille spørgsmål, når mavefornemmelsen banker på.
I dag bruger jeg stadig min intuition. Forskellen er, at jeg lytter til den med lidt mere tålmodighed – og en smule sund skepsis. Den er ikke altid svaret, men den er ofte begyndelsen på noget vigtigt.
