Julens melodier i august 🎄

Mit “herrekor” i hjernen er allerede godt i gang med julens melodier.

Det er efter min mening lige tidligt nok, men jeg bestemmer ikke altid selv, hvad de går og nynner. 😄

Der er dog tidspunkter på døgnet, hvor der åbenbart er frit valg fra min side. Jeg skal bare tænke på – eller tale om – noget bestemt, så begynder “herrekoret” i løbet af et splitsekund at nynne det, der passer til situationen.

Hvis jeg for eksempel taler i telefon med en, og vi kommer ind på noget med fødselsdag, ja, så starter de straks med en fødselsdagssang.

I sådan en periode – måske et par timer – kan alverdens melodier skifte lige så hurtigt, som mine tanker gør. Det er både lidt fascinerende og lidt generende. For selvom det kan være hyggeligt, kan det også være en smule stressende. Og på den anden side kan det altså også være irriterende at høre den samme melodi køre rundt i hovedet i en hel time!

Jeg skal dog ikke klage. Så længe musikken ikke bliver højere, end den er nu, kan jeg sagtens tale med andre og følge med i samtalen i fjernsynet.

Men døgnet rundt er der musik i mit hoved – også når jeg vågner om natten og lige skal en tur ud på “det bette hus”. 😉

I nat var melodien “Ja, vi elsker dette landet”. Det er helt sikkert, fordi jeg flere gange i går hørte om Norges kong Harald, som er meget dårlig.

Det er da egentlig forunderligt, hvad hjernen gør!

Men som jeg startede med at fortælle, så er “herrekoret” altså nu begyndt at spille julens sange og salmer.

Jeg holder rigtig meget af dem, så selvom det måske er en anelse tidligt med julestemning i august, vil jeg altså ikke klage. ❤️

Så må “herrekoret” bare nynne videre.

Julen kommer jo – på et tidspunkt. 🎄😊

Når hjernen synger – mine oplevelser med Musical Ear Syndrome

Musical Ear Syndrome – når hjernen selv skaber musikken

Dag og nat har jeg et herrekor, der nynner de dejligste melodier inde i mit hoved.

Kort fortalt har jeg det, der kaldes Musical Ear Syndrome (MES).

Da det begyndte, blev jeg ærlig talt forskrækket. Jeg spekulerede på, om der var noget alvorligt galt med mig. Kunne jeg være ved at miste grebet om virkeligheden?

Efter flere samtaler i sundhedsvæsenet fandt vi forklaringen. Min hørelse er blevet dårligere, og jeg har desuden det, der kaldes skelnetab, hvilket betyder, at det er sværere at skelne tale og lyde fra hinanden.

Når hjernen får færre lydindtryk udefra, kan den begynde at "udfylde hullerne" ved selv at skabe lyde. Hos mig viser det sig som et nynnende herrekor, der synger kendte melodier.

Jeg er faktisk taknemmelig for, at det – i hvert fald indtil nu – er rolige og behagelige melodier og ikke høj musik eller forstyrrende lyde.

Lige nu, mens jeg skriver dette, nynner herrekoret melodien "Det var en lørdag aften".

Det er aldrig højere, end at jeg sagtens kan leve med det, men melodien står helt tydeligt. Nogle gange gentager den samme melodi sig i flere timer. Andre gange synger koret tre-fire vers, før det skifter til en ny.

Noget af det mest fascinerende er, at hjernen tilsyneladende er meget påvirkelig. Hvis jeg bevidst tænker på en bestemt melodi, begynder herrekoret ofte at nynne netop den. Det er, som om hjernen vælger den som sit næste nummer.

Jeg har også oplevet, at samtaler kan udløse en melodi. En dag talte vi om en fødselsdag, og så snart ordet "fødselsdag" blev nævnt, begyndte herrekoret straks at nynne Happy Birthday – helt uden at jeg selv havde tænkt på sangen.

Hjernen er et forunderligt organ.

Selv om oplevelsen indimellem kan virke lidt skræmmende, føler jeg mig tryg ved at vide, hvad den skyldes. Når man forstår årsagen, bliver det lettere at acceptere, at hjernen nogle gange finder sine egne veje.

Jeg har derfor besluttet at oprette etiketten "Herrekorets melodier" her på bloggen. Her vil jeg fra tid til anden dele de melodier, mit lille usynlige herrekor vælger at synge – og måske også nogle af de tanker, det sætter i gang.

Måske sidder der andre derude med lignende oplevelser uden at kende forklaringen. Hvis dette indlæg kan være med til at sætte ord på det eller give bare én person ro i sindet, så har det været værd at skrive.

Vi ved stadig ikke alt om hjernen, og måske kommer vi aldrig til det. Men én ting har denne oplevelse lært mig: Hjernen kan være både forunderlig og overraskende.

Mit lille herrekor er blevet en del af hverdagen. Nogle dage lægger jeg næsten ikke mærke til det, andre dage må jeg smile, når en velkendt melodi pludselig dukker op. Så længe koret holder sig til de fredelige toner, får de lov til at synge videre.

Og hvis du selv oplever noget lignende, håber jeg, at dette indlæg kan give dig den samme ro, som jeg selv fandt, da jeg fik en forklaring på, hvorfor hjernen nogle gange synger sin egen sang.

Det er vigtigt at understrege, at Musical Ear Syndrome ikke er en psykisk lidelse, men en kendt tilstand, der ofte ses hos mennesker med høretab.