Kontraordrer

Kontraordrer fra Universet?

Tit tænker jeg på om der til stadighed gives kontraordrer fra Universet!

Mon jeg er den eneste, der føler det sådan?

Bedst som man til omgivelserne fortæller, at man har det godt og alt går godt, så svinger kompasset 180 grader. Næste gang man møder de samme personer og fortæller, hvor træls man har det, ja, så står de uforstående og man bliver utroværdig.

Det pudsige er imidlertid, at det omvendte også sker.
Hvor tit har man ikke bestilt tid hos lægen eller tandlægen, og når dagen kommer er problemerne næsten ovre.

Er det en naturlov eller er man født under en uheldig stjerne, når det er ting, der sker dagligt?
Personligt synes jeg det er meget forvirrende og man tør næsten ikke være for glad, for så siger det BUM, og det er jeg utrolig træt af, for jeg vil så gerne være positiv.

Gad vide om der er en løsning på dette dilemma?

Tid til at rydde ud

"Der er en tid til at rydde ud – men også en risiko for at fortryde. Hvordan finder man den gyldne middelvej"

Tid til at rydde ud

Der er som bekendt en tid for alt – en tid til at så, en tid til at høste, og en tid til at stå med en sort sæk i hånden og spørge sig selv:
“Kommer jeg nogensinde til at få brug for den her dims igen?”

Ofte er svaret nej.
Altså lige indtil man har smidt den ud.
For så går der præcis 14 dage, og pludselig mangler man den der mærkelige vase, den ledning, der måske passede til et eller andet, eller skålen fra 80’erne, man ikke engang kunne lide.

Det er et mysterium, som vi mennesker endnu ikke har kunnet forklare:
Jo længere tid noget har ligget ubrugt, jo større er sandsynligheden for, at man får brug for det i samme sekund, det er sendt afsted på genbrugspladsen.

Og ja – jeg taler af erfaring. Jeg har flere gange stået og bandet over, at jeg i “den store oprydningstrends rus” har sendt noget ud, jeg egentlig godt kunne have brugt. Det er ærgerligt, især når man bagefter skal købe en ny version af det, man lige har smidt væk. Der røg spare-/genbrugsidéen så!

Men… oprydning har også sine mirakler. Når man rydder ud, skaber man plads. Ikke bare i skabet, men også i hovedet. Plads til nyt. Nye ting, nye idéer, ny energi. Det føles faktisk lidt som at få luft i lungerne efter at have været pakket ind i flyttekasser i årevis.

Udfordringen er bare at finde balancen:
På den ene side er det skønt at smide ud og mærke lettelsen.
På den anden side kan man hurtigt blive lidt for overmodig og ende med at stå uden kaffekopper eller yndlingssweateren.

Så min leveregel er blevet:
Ryd ud – men gør det med omtanke.
For lidt og for meget fordærver alt… også oprydningstrangen!

Gæster om natten!

Hvad gør man med ubudne nattegæster?
Jeg ved det ikke!

Klokken er mange og man går nærmest i søvne og lukker ned for dagen.
Man putter sig under dynen og er på nippet til at falde i søvn, men så sker det ......

Den ubudne gæst lister sig ind i dit hoved som en harmløs lille tanke.
Man prøver at ignorere den ved at tænke på noget dejligt, men ak, der kommer flere gæster.
Snart er hovedet fyldt og søvnen kan ikke få plads.
Tankerne myldrer rundt og snart er man lysvågen.

Hvad gør man så?

Så vidt det er mig muligt, står jeg op og begynder at lave noget.
Det er for dumt at ligge og irriteres over situationen.

I nat blev det til dette lille indlæg, andre gange strikker jeg eller læser o.s.v. o.s.v.

Jeg har lært ikke at blive vred og ganske langsomt kommer søvnen igen, og jeg glæder mig over:
- at jeg ikke befinder mig et sted, hvor jeg ikke kan lægge mig
- at jeg ikke har så ondt, at jeg ikke kan sove
- at jeg trods alt har en dejlig seng at sove i

det er ikke alle forundt.

Godnat!

Corona - er du her endnu?

Det er morgen, man er knap nok vågen!
Hoveddøren går, og man lytter efter dørklokkens kimen!
Er der nogen, der kommer for at fortælle, at Coronaen er overstået?

Nej, ingen ringer på og man kommer langsomt ind i virkelighedens verden igen.

Nej, Coronaen er her stadig, det er ikke en, der forsvinder fra den ene dag til den anden.


Den er ikke bare i din hjemby.
Den er ikke bare i Danmark.
Den er ikke bare i Europa.

Den er i hele Verden!
Den kan komme i hver eneste lille flække ......... HVIS  VI  IKKE  PASSER  PÅ!

St. Bededag

St. Bededag

Jeg hørte forleden i TV, at aldrig er der blev bedt så meget over hele verden som i denne corona-tid.

Coronaen slæber sig frem med målbevidste skridt og maser mange under den tunge kappe.

Vi må selv gøre noget for ikke at stå i vejen.

Vi kan bede om ikke at blive ramt,
Vi kan bede for dem, der er blevet ramt.
Vi kan bede for dem, der blev mast.

St. Bededag må da være den helt rigtige dag til at bede for alle.