"Der er en tid til at rydde ud – men også en risiko for at fortryde. Hvordan finder man den gyldne middelvej"
Tid til at rydde ud
Der er som bekendt en tid for alt – en tid til at så, en tid til at høste, og en tid til at stå med en sort sæk i hånden og spørge sig selv:
“Kommer jeg nogensinde til at få brug for den her dims igen?”
Ofte er svaret nej.
Altså lige indtil man har smidt den ud.
For så går der præcis 14 dage, og pludselig mangler man den der mærkelige vase, den ledning, der måske passede til et eller andet, eller skålen fra 80’erne, man ikke engang kunne lide.
Det er et mysterium, som vi mennesker endnu ikke har kunnet forklare:
Jo længere tid noget har ligget ubrugt, jo større er sandsynligheden for, at man får brug for det i samme sekund, det er sendt afsted på genbrugspladsen.
Og ja – jeg taler af erfaring. Jeg har flere gange stået og bandet over, at jeg i “den store oprydningstrends rus” har sendt noget ud, jeg egentlig godt kunne have brugt. Det er ærgerligt, især når man bagefter skal købe en ny version af det, man lige har smidt væk. Der røg spare-/genbrugsidéen så!
Men… oprydning har også sine mirakler. Når man rydder ud, skaber man plads. Ikke bare i skabet, men også i hovedet. Plads til nyt. Nye ting, nye idéer, ny energi. Det føles faktisk lidt som at få luft i lungerne efter at have været pakket ind i flyttekasser i årevis.
Udfordringen er bare at finde balancen:
På den ene side er det skønt at smide ud og mærke lettelsen.
På den anden side kan man hurtigt blive lidt for overmodig og ende med at stå uden kaffekopper eller yndlingssweateren.
Så min leveregel er blevet:
Ryd ud – men gør det med omtanke.
For lidt og for meget fordærver alt… også oprydningstrangen!
