Tit tænker jeg på om der til stadighed gives kontraordrer fra Universet!
Mon jeg er den eneste, der føler det sådan?
Bedst som man til omgivelserne fortæller, at man har det godt og alt går godt, så svinger kompasset 180 grader. Næste gang man møder de samme personer og fortæller, hvor træls man har det, ja, så står de uforstående og man bliver utroværdig.
Det pudsige er imidlertid, at det omvendte også sker.
Hvor tit har man ikke bestilt tid hos lægen eller tandlægen, og når dagen kommer er problemerne næsten ovre.
Er det en naturlov eller er man født under en uheldig stjerne, når det er ting, der sker dagligt?
Personligt synes jeg det er meget forvirrende og man tør næsten ikke være for glad, for så siger det BUM, og det er jeg utrolig træt af, for jeg vil så gerne være positiv.
Gad vide om der er en løsning på dette dilemma?
