Min mors arv – og hvorfor jeg øver mig i at sige ja tak.

Min mors arv – og hvorfor jeg øver mig i at sige ja tak

Tag imod den hjælp andre tilbyder – især til jul!

Min mor ville altid klare alting selv – og særligt op mod jul, hvor der ellers er nok at se til. Hun havde nærmest en indre regel om, at man skulle kunne magte alt alene: julebagningen, rengøringen, pynten, gaverne, maden. Og jeg må indrømme: Det mønster har jeg arvet.

Jeg har nemlig svært ved at tage imod hjælp fra andre. Når nogen tilbyder en hånd, føles det næsten, som om jeg skylder dem noget bagefter. Og den tanke bryder jeg mig ikke om – for jeg vil så nødig stå i gæld til nogen.

Men problemet er, at resultatet ofte bliver, at jeg ikke når det, jeg drømmer om. For man kan jo ikke trylle flere timer i døgnet, og når man insisterer på at gøre alting selv, så bliver det tit mere stress end hygge. Og så forsvinder noget af det, som julen egentlig handler om: samvær, ro og glæde.Jeg har også tænkt mange gange: Jeg kunne jo bare give hjælp igen! Men sandheden er, at jeg også er usikker på at hjælpe i andres hjem. Jeg er bange for, at det ikke bliver gjort godt nok, eller at det ikke er på deres måde. Så jeg ender med at sige nej begge veje – og kører mig selv træt i stedet.

I år gjorde jeg noget anderledes. Jeg sagde faktisk "ja tak", da nogen tilbød at hjælpe med juleindkøbene og andre småting. Og selvom det føltes uvant i øjeblikket, så var det en kæmpe lettelse bagefter! Jeg kunne mærke, at det gav mig mere overskud til de hyggelige ting – til at bage småkager med familien, til at sætte mig med en kop gløgg og til bare at nyde stemningen.

Det mindede mig om, at arv kan være svær at bryde – men ikke umulig. Jeg behøver ikke gentage min mors mønster. Julen behøver ikke være en præstation. Fremover vil jeg øve mig i at tage imod hjælp. Ikke fordi jeg ikke kan selv, men fordi det giver plads til mere nærvær og mindre jag.

5 tips til at øve dig i at tage imod hjælp til jul 🎅✨

1. Del juleopgaverne op
   Spørg: Hvem kan tage sig af småkagerne? Hvem pynter juletræet? Hvem handler ind? På den måde bliver det hele en fælles fest – ikke en solopræstation.

2. Sig ja til de små ting
   Det behøver ikke være stort. Lad en ven tage brødet med, eller sig ja til at få hjælp med gaveindpakningen. De små ting tæller.

3. Drop perfektionismen
   Måske bliver risengrøden ikke helt som du ville have lavet den, eller julepynten hænger lidt skævt. Men glæden i, at nogen hjælper, er vigtigere end detaljerne.

4. Tænk på hyggen – ikke regnskabet
   Hjælp er ikke noget, man skylder tilbage i samme mængde. Julen handler om at give af hjertet. Nogle gange giver du mere, andre gange tager du imod.

5. Mind dig selv om, at andre gerne vil
   Når nogen tilbyder at hjælpe, er det ikke for at kritisere dig – det er fordi de gerne vil være en del af julestemningen sammen med dig.

Den svære rolle - at være forældre!

At være forælder er en af de smukkeste, men også mest udfordrende roller, vi får i livet. Der er så meget, vi skal forstå, acceptere – og til tider tilgive både os selv og vores børn for.

Indimellem kan tanken snige sig ind: Har jeg givet mine børn en ordentlig opdragelse? Kunne jeg have gjort mere?
Jeg må indrømme, at jeg ofte har følt, at jeg ikke slog helt til.

Men når jeg tænker tilbage, hører jeg mine egne forældre sige præcis det samme. Måske har det altid været sådan – og måske vil det altid være sådan. Forældre tvivler, børn lærer, og generationer udvikler sig.

Nye tider – nye skikke

Hver tid har sine normer og værdier. Alligevel kan jeg ikke lade være med at ønske, at jeg kunne ruske lidt op i den generation, der i dag sætter tonen. Der er så meget, der virker ligegyldigt – så mange steder, hvor pli og omtanke glimrer ved sit fravær.

Og alligevel er det så enkelt at ændre på. Man behøver blot stille sig selv det enkle spørgsmål:
“Hvordan ville jeg selv have det, hvis andre gjorde dette mod mig?”

Jeg tror faktisk, at meget ville blive gjort anderledes, hvis vi alle tog det spørgsmål mere alvorligt.

Det positive skal også fremhæves

For midt i kritikken må jeg også give ros. Der findes stadig hensyn og hjælpsomhed:

• Døre bliver holdt for ældre mennesker.

• Der bliver stadig givet gode, velmenende råd.

• Og venligheden findes derude – måske mere, end vi tror.

Så helt galt står det ikke til. Men jeg er overbevist om, at vi alle – på tværs af generationer – kan blive bedre. For det kræver ofte kun små justeringer i hverdagen at skabe store forskelle.

Pas på, hvad du ønsker dig!

Pas på, hvad du ønsker dig – livet kan give dig det, du mindst venter

Jul og Nytår er traditionelt tid til ønsker og drømme. Vi sender tanker om kærlighed, glæde, succes eller materielle ting ud i universet – men nogle gange bliver ønsker opfyldt på måder, vi slet ikke havde forestillet os.

Jeg husker en veninde fra mange år siden, som ønskede sig én bestemt mand. Hun drømte om ham dag og nat, men han havde ikke blik for hende, og hendes liv gik videre med en anden. Hun blev gift og havde det faktisk fint.

Så, mange år senere, flyttede hendes “ønske-mand” pludselig ind i nabolaget. Det satte gang i en kædereaktion af følelser og situationer, som hun slet ikke havde forudset – og slet ikke havde lyst til at opleve. Universet havde åbenbart ikke glemt hendes gamle ønske.

Historien minder os om, at det, vi engang har ønsket os, ikke altid passer til vores liv, når det endelig indtræffer. Derfor kan det være klogt at formulere ønsker på en måde, der giver plads til livets overraskelser:

• Ønsk dig, hvad der er bedst for dig nu

• Ønsk dig glæde, kærlighed og ro – i de former, der passer til dit liv

• Ønsk dig, at universet viser dig det, du virkelig har brug for

På den måde bliver ønskerne ikke en fælde, men et kompas, der hjælper dig mod det, der virkelig gør dig glad.

✨ Pas på med, hvad du ønsker dig – livet har en måde at give det tilbage på, måske lige når du mindst venter det. ✨

Ord - hvad er ord!

Ord er et mægtigt stykke værktøj!

Ord kan ødelægge næsten alt!

Ord kan reparere næsten alt!

Ord brugt uden omtanke, kan være så ødelæggende, at modtageren kan gå i årevis med en følelse af smerte, og det uden at afsenderen har en anelse om det - det var jo bare en harmløs bemærkning! 

Sæt dig ud over det!

Ja tak, det er lettere sagt end gjort.

Jeg tror, at ord er et af de farligste våben mellem mennesker!

Spidse bemærkninger og uoverlagte ord gør ondt - lang tid efter!

Englekortet i dag - "Du er beskyttet"

Mit englekort i dag lyder: "Du er beskyttet"

                      

       

Jeg vil prøve at huske på det dagen igennem.
Er der noget, jeg har brug for, så er det beskyttelse.


Der er mange områder, hvor man kan have brug for beskyttelse.

Det kan være i trafikken!
Det kan være under arbejdet - både ude og hjemme!

Ofte tænker man på beskyttelse omkring fysiske ting, men vi har i hvert fald også brug for beskyttelse på det psykiske plan.
Her tænker jeg på den kommende JUL ........

Travlhed kan give stress!
Stress kan starte mentale problemer!

Vi skal passe på os selv!
Men vi har også brug for beskyttelse fra Universet.

Jeg tror, at vi ofte bliver beskyttet - uden vi bemærker det.

Ønskedrømme

Jeg har tit tænkt på, at det kunne være skønt, hvis man selv kunne vælge sine drømme.

Der er så mange, der sidder alene og er ensomme.

Tænk om de kunne bestille en drøm, der kunne dække det daglige savn!

Savn kan jo være mange ting, lige fra et lækkert måltid til følelsen af kærlighed, og mange mange andre ting!

Det allerbedste ved at kunne bestemme selv, ville nok være, at man så var fri for mareridt.

Personlig har jeg ofte mareridt.

Selv om jeg ved, at drømme ofte prøver at fortælle noget om dagligdagens strabadser, så ville jeg dog gerne "nøjes" med de dejlige drømme.

Jeg forsøger tit at tænke på noget skønt lige inden, jeg falder i søvn, men jeg kan ikke holde emnet fast. 

Der må være en "Ole-opfinder" et eller andet sted, der kan lave en "drømme-app" der kan aktivere en chip, som måske kan sidde bag øret - hi - hi.

"ABERNE i dit liv – sådan håndterer du dine opgaver med kærlig omsorg"

ABERNE i dit liv er alle de opgaver, du får

Forestil dig, at hver gang du får en opgave, en udfordring eller et ansvar, så får du en lille abe placeret på din skulder. Nogle dage sidder der kun en enkelt abe, andre dage er der en hel flok – og det kan hurtigt blive tungt at bære rundt på.

Men hemmeligheden er ikke at prøve at klare alle aber selv. Det handler i stedet om at finde ud af, hvor hver abe hører hjemme.

---

1. Alle ABER skal have kærlig omsorg

En abe er ikke din fjende. Den er bare en påmindelse om, at der er noget, der skal tages hånd om. Når du møder en ny opgave, er det vigtigt at møde den med omsorg i stedet for irritation. Det giver ro og overskud til at handle bevidst.

---

2. Nogle ABER skal sendes retur

Ikke alle opgaver er dine at løse. Nogle gange dumper en abe ned i dit liv, som egentlig hører til et andet sted. I stedet for at bære den selv, kan du med kærlighed og respekt sende den tilbage til sin rette ejer. Det er ikke dit problem – og det er helt i orden at sige fra.

---

3. Andre ABER skal gives videre

Nogle opgaver kræver kompetencer eller viden, som du ikke selv har. Her er det vigtigt at give aben videre til en person, der kan tage sig af den. Du behøver ikke være ekspert i alt. At videregive en abe er ikke at svigte – det er at sikre, at den bliver taget hånd om det rigtige sted.

---

4. Nogle ABER er dine

Selvfølgelig er der også aber, som er dine at tage dig af. Opgaver, ansvar og udfordringer, der hører til dit liv, dit arbejde eller dine relationer. Når du anerkender, at disse aber faktisk er dine, kan du håndtere dem med større ro og accept.

---

5. Lær at kende forskel

Det vigtigste er at kunne se forskellen på:

• Hvad du kan ændre.

• Hvad du ikke kan ændre.

• Og hvad du slet ikke skal ændre.

Når du lærer at sortere i dine aber, slipper du for at gå rundt med en hel flok på skuldrene, som slet ikke er dine.

---

Lad ikke ABERNE tynge din hverdag

Aber er søde og sjove dyr – men i overført betydning kan de hurtigt blive en byrde, hvis du lader dem sætte sig fast på dine skuldre. Det er uacceptabelt at lade sig tynges af opgaver, der egentlig ikke er dine.

Husk: Du har altid et valg. Du kan vælge at møde aberne med omsorg, give dem videre eller slippe dem fri.

"Hvilke aber bærer du lige nu – og er de egentlig dine?"

Når abeburet fyldes: Sådan finder du overblik i kaos

Når abeburet fyldes – og hvordan du får overblikket tilbage

Pludselig kan dagen føles helt uoverskuelig. På få timer kan “abeburet” blive fyldt til bristepunktet. Sådan oplevede jeg det i går.

Når informationerne vælter ind

Jeg fik så mange informationer på én gang, at jeg mistede overblikket. Det hele virkede totalt uoverkommeligt – som om flere “aber” satte sig på mine skuldre samtidig.

En lille lur kan være løsningen

Som så ofte før blev jeg mindet om, hvor meget en lille pause kan gøre. Denne gang faldt jeg endda i søvn i sofaen – helt uden at planlægge det. Men det viste sig at være præcis dét, mit hoved havde brug for: ro og hvile.
Efter luren kunne jeg pludselig begynde at finde løsninger.

Når problemerne ser anderledes ud bagefter

Da jeg senere fortalte en ven om alle mine “aber”, opdagede jeg, at de slet ikke var så slemme, som de havde føltes i første omgang. Overblikket var på vej tilbage.
Nogle af aberne skal bare sendes retur eller videre til andre – for det er ikke mit ansvar at tage mig af dem alle.

Husk: Abeburet behøver ikke at være overfyldt

Vi har alle dage, hvor abeburet fyldes hurtigt. Det vigtige er at huske, at vi kan stoppe op, trække vejret, tage en pause – og så slippe de aber, som ikke hører hjemme hos os.

Ottearmet blæksprutte???

Fra otte arme til to – og julen forventer stadig otte!

Engang var jeg en ottearmet blæksprutte. Forestil dig det: Jeg kunne hakke grøntsager til julemiddagen med én arm, pynte træet med en anden, mens jeg samtidig rørte i sovsen, skrev julekort, og… ja, resten af armene klarede lige støvsugning, vasketøj og gaveindpakning. Alt kunne ske på én gang, og ingen blinkede.

Så skete der noget. Ikke dramatisk, bare livet, der stjal nogle af mine arme. Nu står jeg her – med knap to gamle, halvt brugbare arme. Og alligevel forventer omverdenen det samme som før:

• Julemiddagen skal være perfekt (mindst otte retter, selvfølgelig).

• Stuen skal funkle som i et boligmagasin.

• Gaverne skal være både kreative, betænksomme OG helst hjemmelavede.

Jeg prøver at forklare dem, at min kapacitet nu svarer til “to arme på langsom motion”, men de kigger bare på mig, som om jeg stadig kunne jonglere med tre grydeskeer, en lampe og et glas glögg samtidig.

Så her står jeg, jonglerer med det minimale, mens jeg håber, at nogen en dag opfinder “blæksprutte-tilbagevenden-hjælpepakke”. Indtil da må jeg nøjes med at:

• Hakke grøntsager én ad gangen (wow, hvor langsomt!).

• Pryde træet i små bidder (tre kugler ad gangen).

• Og acceptere, at glögg kan spildes, når man kun har to arme.

Men måske er der en julemagisk side ved det: Mindre er mere, og alle små armbevægelser tæller nu dobbelt. Måske skal jeg bare lære at omfavne det – med mine to arme, lidt gløgg og et stort smil.

Julen 2025: To arme, én blæksprutte-drøm, og en masse kærlighed til alt, der kan nås.

“Jeg savner mine ekstra arme, især når jeg skal åbne chokolade, hænge kugler på træet og finde strømper – samtidig.”

ENGLEKORT - "Kærlighed læger alle sår"

Når jeg husker det, trækker jeg dagens englekort.

I dag blev det: "Kærlighed læger alle sår!"

Jeg må tilstå, at den skal jeg vist lige tænke over.
Det må vist være kærlighed i en mega bred forståelse, for at give mening.

Jeg måtte lige ty til Google, som jeg ofte gør, for at blive lidt klogere - også på dette kort.

Helende kraft:
Kærlighed bruges ofte som en metafor for en kraft, der kan hele både fysiske og psykiske sår, samt lindre smerte og overvinde vanskeligheder.

Realitetssans:
Kritikken af udtrykket ligger i, at det kan give en forventning om, at kærligheden altid er en mirakelkur, mens andre mener, at kærlighed ikke er en magisk løsning på alle problemer. 

Håber dagens englekort giver mening for mange.

Den sande styrke i pæn kommunikation – hvordan høflighed kan betale sig

Når høflighed betaler sig – selv ved julefrokosten

Der er noget særligt ved at tale pænt. Det lyder måske simpelt, men det kan faktisk åbne døre – og nogle gange endda spare dig penge.

Forleden stod jeg i en situation, der kunne have ødelagt enhver julefrokost-stemning. Jeg havde bestilt mad udefra, og lad os bare sige, at forventningerne var høje… men resultatet var desværre lavt. Retterne havde alle sammen små – og ikke så små – problemer, og mine gæster var klare i mælet: “Det her skal klages over!”

Så jeg gjorde det. Men ikke på den råbende eller sure måde. Nej, jeg besluttede mig for at holde roen, smile og tale pænt.

Leverandøren reagerede – mildt sagt – med både vrede og ærgrelse undervejs. Men jeg holdt fast i min høflighed. Jeg lyttede, forklarede uden at pege fingre og fastholdt en respektfuld tone.

Og hvad skete der? Ikke alene blev problemet løst, jeg slap for at betale en eneste krone for maden! Slagteren og jeg sagde pænt farvel til hinanden - og netop den adfærd gjorde, at jeg godt tør købe frokost hos ham en anden gang.

Jeg indrømmer det: Jeg var selvfølgelig lidt ked af, at mine gæster ikke havde fået den perfekte julefrokost. Men mest af alt følte jeg en stille sejr – jeg havde holdt min værdighed og bevaret høfligheden, selv i en presset situation.

At få maden gratis var selvfølgelig en dejlig bonus, men det var ikke det vigtigste. Det vigtigste var følelsen af, at god opførsel faktisk kan betale sig – på mere end én måde.

Når du står i en situation, hvor tingene går galt, kan høflighed være dit stærkeste våben. At fastholde en pæn tone skaber respekt, åbner døre og kan nogle gange give overraskende fordele. Og ja – måske ender det endda med en gratis julefrokost.

Det stjålne juletræ!

Hvordan kan man finde på at stjæle et juletræ, som et andet menneske har købt for sine små penge?

Hvordan vil det være at gå rundt om et stjålet juletræ?

Jeg håber aldrig, at det skal overgå mig, så vil jeg hellere danse om en grønkålstop, som fattige mennesker gjorde i gamle dage.
Selv børn vil kunne forstå denne form, hvis de kender den økonomiske tilstand i familien.
Jeg ved godt, at der nogen steder er smalhals, men det er der også hos den gamle mand, der trods alt KØBTE sit juletræ.

Men der er jo heller ikke nogen, der har fortalt mig, at det skulle være fattige mennesker, der har stjålet juletræet - måske bare begærlige, ubetænksomme mennesker, der ikke har respekt for andre folks ting.

Jeg synes, det er trist!