Verdens vind - det onde sind

Verdens vind - måske skal vi endda kalde det verdens storme og orkaner - har i disse dage travlt med at flytte, hvad flyttes kan.

Hvis nedenstående vers af H.A. Brorson stadig står til troende, må vi vist regne med, at mange onde tanker flyver rundt - både her og der.

Styr mit onde sind,

som af verdens vind

lader sig så let omdrive,

lad det altid hos dig blive!

Jeg er selv så blind,

styr mit onde sind.

Bare vi dog kunne erstatte alle onde tanker med de gode  - så var selv en orkan ikke så ringe endda.

Advent og jul – tid til lys, refleksion og fællesskab

Så er det i dag, vi tænder det første lys i adventskransen. Men hvor mange stopper egentlig op og tænker over hvorfor? Advent er ikke bare hyggelig tradition – det er kirkeårets første dag, kirkeårets nytårsdag.

N.F.S. Grundtvigs salme passer perfekt til dagen:

Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Julenat, da vor Herre blev født,
da tændte sig lyset i mørkets skød.
Velkommen, nytår, og velkommen her!

Alligevel kan jeg ind imellem blive lidt trist, for det virker som om, mange kun ser adventskransen som pynt. Budskabet synes ofte at være glemt – og det gælder meget af det, der hører julen til. Maden og gaverne er hyggelige, ja, men selve meningen med julen drukner nemt i travlhed. Advent er jo i bund og grund en ventetid – en tid til stille forventning.

Jeg har haft glæden af at holde jul i Polen, og her oplevede jeg traditioner på en helt ny måde. Her var ingen julemusik i butikker eller på TV – noget jeg savnede lidt, men som skabte en fredfyldt og rolig stemning. Til gengæld blev der spillet julesange og salmer hver dag i juledagene.

Juleaftensdag var noget særligt. Hele dagen fastede man – ingen spiste, før Betlehemstjernen viste sig på himlen omkring kl. 16.30. Jeg må indrømme, at jeg havde glemt det og fik min morgenmad, inden resten af familien vågnede, men bagefter fulgte jeg traditionen til punkt og prikke. Den forventning og ventetid gjorde stemningen helt unik.

Efter stjernens fremkomst delte vi hvert et stykke oblat med alle tilstedeværende og ønskede hinanden held og lykke for året, der kom. Middagen bestod af 12 retter – en for hver af Jesu disciple – med fisk som gennemgående tema. Der blev også dækket op til en uventet gæst, en fast tradition i Polen.

Selvom juletræet var pyntet, dansede vi ikke om det, og gaverne blev delt ud af julemanden uden kort. Det var enkelt, inkluderende og fyldt med mening – på en måde, som jeg sjældent oplever herhjemme.

At opleve julen i Polen mindede mig om, at det handler om mere end mad og gaver. Det handler om lys i mørket, håb, fællesskab og tid til refleksion. Advent og jul er en invitation til at stoppe op, mærke forventningen og glæden ved det, der virkelig betyder noget – og måske tage en dag med fastende ro, inden højtiden bryder løs.

Snepakke - og hvad man putter i.

Vil man gøre en eller anden glad - så kan man lave en snepakke - det være sig et barn eller en voksen.
Hvorfor egentlig ikke også købe en lille snepakke til sig selv? Det er da tit, man løber over en bog eller andet, som man ikke nødvendigvis skal have glæde af samme dag, som man køber.

Og - hvad er en snepakke så????
I min lille familie har vi haft den tradition siden mine børn var små - men nu er det børnebørnene, der får glæde af det.

Når tiden nærmer sig, hvor man så småt begynder at kunne forvente snevejr, så kommer pakken op at hænge i en krog i loftet - pænt pakket ind i julepapir med gran og bånd. Det sker jo jævnligt, at der kommer lidt sne omkring Jul og Nytår.
Den må først tages ned, når jorden er dækket af sne - virkelig dækket - ikke bare noget drys. 

Det er bare dejligt, når dem man har givet en snepakke ringer og siger:
"Nu er der kommet meget sne, må vi tage snepakken ned?" Tit har jeg fået et billede som bevis, da jeg ikke bor i samme landsdel 😀

Hvad putter man i en snepakke? 

Ofte har det været bøger eller en DVD-film.

De seneste 2 år, har mine ældste børnebørn fået bio-billetter - sidste år med en slags krydsords-skattejagt, for at finde pakken.

Det er dejligt at glæde andre.

Lysterapilampe mod vintertræthed – sådan fik jeg mere energi

En lysterapilampe kan hjælpe mod vintertræthed

Måske kender du følelsen: dagene bliver kortere, lyset forsvinder, og energien daler. Jeg oplevede selv en periode, hvor jeg var utrolig træt og uoplagt i vintermånederne. Rejsen sydpå efter sol og varme var desværre ikke en mulighed for mig – men jeg fandt en løsning, der viste sig at gøre en forskel: en lysterapilampe.

For nogle år siden købte jeg min første dagslyslampe, og jeg har aldrig fortrudt det. Selvom min træthed også havde andre årsager, mærkede jeg en tydelig forskel, da jeg begyndte at bruge lampen dagligt. Det gav mig et lille energiboost og hjalp mig til at komme bedre i gang med dagen.

Nu, hvor dagene igen bliver kortere, finder jeg lampen frem fra kælderen. Jeg bruger den cirka en times tid om morgenen, mens jeg alligevel sidder og vågner stille op. På den måde føles tiden ekstra godt udnyttet.

En lille advarsel skal dog med: Har du en nysgerrig kat, kan det være klogt at lukke den ind i et andet rum, mens lampen er tændt. Ellers risikerer du, at den får sit helt eget energiboost og begynder at lave akrobatik mellem planter og nipsgenstande!

Om katten faktisk også får gavn af lyset, må stå hen i det uvisse – men jeg ved, at jeg selv gør.

Hurra for forskelligheden – Rejseoplevelser og refleksioner fra Polen

H.C. Andersen sagde engang: “At rejse er at leve.”
Og hvor har han dog ret. Charmen ved at rejse ligger netop i al den forskellighed, man møder fra sted til sted – både inden for vores egne grænser og på tværs af lande.

I disse dage står Polen særlig tydeligt for mig.
Kulturforskellene er virkelig til at tage og føle på. For eksempel skifter man sjældent noget ud, så længe det stadig fungerer. Til gengæld lægger mange vægt på at vise sig frem med nyt tøj, sko, smykker og tasker.

Ser man på bybilledet, står forfaldne bygninger side om side med nye, farvestrålende boligblokke med fantasifulde arkitektoniske detaljer.
Der findes veje så ujævne, at man næsten føler, nyrerne er ved at løsne sig, når man kører på dem – men lige ved siden af kan man finde brede, fire-sporede veje, hvor farten virkelig kan få frit løb.

Jeg synes, det er fascinerende at opleve skikke og vaner – både her og der.
Hvor ville det dog være trist, hvis alt og alle skulle ligne hinanden. Hvis alle forskelle blev udvisket, og alle holdninger ensrettet.

Vi må leve efter de regler, der gælder i det land, vi besøger – ellers må vi blive hjemme. Tænk bare, hvis man i Polen kørte efter danske trafikregler – eller omvendt. Det ville næppe ende godt.

Hurra for både de små og de store forskelle!

Polen: Traditioner, tryghed og kontraster i hverdagen

En personlig fortælling fra Polen – kontrasternes land. Traditioner, døgnåbne supermarkeder og små møder, der gør indtryk.

Polen – Kontrasternes land

Jeg vil tillade mig at kalde Polen “kontrasternes land”.

Tag bare dagen i dag som eksempel: Polen holder Allehelgensdag – og alt er lukket. Hele landet er på farten for at besøge familie – både de levende i deres hjem og de døde på kirkegårdene. Der hygges med mad og drikke, og mange kører gerne fra Gdańsk til Warszawa for at holde traditionen i hævd. Det er trods alt omkring 350 kilometer – hver vej!

Til gengæld kan man på en helt almindelig hverdag handle i et kæmpesupermarked døgnet rundt. Ved midnat bliver kasserne lukket i en halv time, så de kan tælles op, men man kan stadig handle, og et stort personale går rundt og fylder varer op. Min fornemmelse var, at de hyggede sig med hinanden, mens hænderne arbejdede – alt skulle stå perfekt, når døgnets travle timer begyndte igen. I nattetimerne var det helt tydeligt personalets tur til at have forkørselsret 😉

Ved næsten alle indgange til de store indkøbscentre står der vagter. De holder øje, men de er samtidig både venlige og hjælpsomme. Det kan måske virke lidt uvant for os danskere, men jeg har aldrig følt mig generet af det. Har man rent mel i posen, er der jo ingen ko på isen.

---

En lille personlig oplevelse

Jeg var en dag taget alene i et storcenter. Mit polske ordforråd bestod af højst ti ord. Da jeg skulle ind, kom en vagt hen til mig og bad mig låse min lidt store stoftaske ind i et skab. Det kostede 2 zloty – som jeg desværre ikke havde på mig. Efter lidt tegnsprog og smil blev vi enige om, at jeg godt måtte tage tasken med ind.

Det gik dog hurtigt op for mig, at jeg ikke var ude af hans synsfelt – han fulgte mig roligt gennem rækkerne. På et tidspunkt fik vi øjenkontakt, og jeg kunne ikke lade være med at smile. Smilet blev gengældt – og sådan fortsatte det flere gange, mens jeg nysgerrigt kiggede på alt det, de polske hylder havde at byde på.

Da jeg var færdig og kom gennem kassen, fik jeg et ekstra stort smil fra min vagt-ven 😉

Jeg var på intet tidspunkt irriteret over hans årvågenhed – tværtimod. Jeg følte, det var en form for tryghed. Man er jo på et offentligt sted, og man skal bare opføre sig, som man ville gøre foran mange andre mennesker.
Jeg havde rent mel i posen – og netop denne indkøbstur vil jeg aldrig glemme.