LEGO-julekransen og "Den hjælpende hånd"

Så blev LEGO-julekransen færdig og ikke helt uden problemer, men jeg er jo også en gammel kone, der først for kort tid siden er begyndt at samle LEGO 

Det var en julegave og den skal jo lige samles først, men nu skal den altså også op på væggen, selv om vi skriver 17. januar :-)

Det eneste der mangler er en mand med en boremaskine! Mange ting kan jeg lave selv, men lige netop at bruge sådan en tingest, der melder jeg fra. Men så er det jo dejligt, at man kan sende bud efter "Den hjælpende hånd" gennem Ældresagen. 

Brød af rester i brødmaskinen - fint for "Madspilds-glorien"

På mine gamle dage er jeg blevet bedre til at eksperimentere med madlavningen. Hidtil har jeg slavisk gået efter opskrifter, hvilket ikke har gjort mig til en verdensberømt kok.

Her forleden ville jeg som så ofte før bage et brød i min bagemaskine, men UPS - jeg manglede lidt af det, som jeg plejede at bruge. Da kom mit nytilhvervede mod mig til hjælp. Jeg fandt simmelthen fra div. skuffer og hylder lidt af hvert, som kom i bageformen - f.eks. kan nævnes Passata. Jeg skulle blot føle dejens konsistens, medens maskinen begyndte at køre langsomt. Der skulle lige justeres lidt med henholdsvis de tørre og de våde ingredienser.

Det blev til et dejligt brød - lidt rød i farven - som du kan se på billedet ;-) 

Det er ikke sidste gang, jeg vil prøve at bruge netop de forskellige rester, og så kan jeg jo med god samvittighed pudse min "Madspilds-glorie" ;-)

Godt nytår – om leg, nærvær og det der virkelig betyder noget

 

Godt nytår 

Så er vi trådt ind i det nye år. Selvom jeg ikke helt nåede i mål med hverken jul eller nytår, så blev det alligevel begge dele – bare i mit eget tempo. Og måske er det i grunden helt okay.

Måske leger jeg lidt for meget, især taget min høje alder i betragtning. Men jeg har efterhånden lært, at leg ikke har nogen udløbsdato.

Jeg er nemlig godt i gang med julegaven fra min familie: en LEGO-julekrans. Her til morgen fik jeg samlet det, man vel kan kalde grundkransen, og nu venter det sjoveste – pynten. Glæder mig til at se det vokse frem.

Inden jeg når så langt, skal mine to brødre med koner og jeg dog samles om et stykke smørrebrød. Vi er ikke raske, og ingen af os ved, hvor længe vi har hinanden. Netop derfor forsøger vi at ses lidt oftere og hygge lidt mere, end vi måske har gjort tidligere. Ikke de store armbevægelser – bare nærvær.

Leg med LEGO og familiehygge er nok forklaringen på, at støv og lettere rod har fået andenprioritet herhjemme. Og ærligt talt: Det føles som et helt rigtigt valg.

Det nye år er kun lige begyndt, men hvis det må byde på mere leg, mere samvær og lidt mindre perfektion, så er jeg allerede godt tilfreds.