Når alt bliver kaos - starter noget nyt

Nogle gange sker der noget pludseligt, som sætter hele mit system i kaos. Jeg tror, mange kan genkende den følelse. Måske er det endda noget, vi skal byde velkommen – for ofte opstår der nye måder at være på, netop ud af kaos. Det tager bare tid.

Personligt føles det, som om mit hoved eksploderer i hundrede stykker. Først når de er samlet igen, kan jeg begynde at tænke klart. For at forklare det til mine omgivelser bruger jeg et billede:

Min hjerne er som bygget af små LEGO-klodser. Når modstanden rammer, bliver det hele slået i stykker, og klodserne ligger spredt overalt. Først når jeg får samlet dem igen, én efter én, kan jeg begynde at skabe noget nyt.

Og måske er det netop pointen.

For midt i det hele ligger der også noget godt. Kaos tvinger os til at handle. Til at tænke anderledes. Og nogle gange ender det faktisk med at blive bedre end før.

Valgplakater med uventet effekt

Jeg har aldrig været den store fan af valgplakater. Ærligt talt har jeg mest set dem som lidt af en ressourceslugende skov af smil og slogans, hvor det kan være svært at få øje på det, der egentlig betyder noget: hvad folk står for – og om de rent faktisk gør det bagefter.

Men i dag… der måtte jeg tage hatten af 😄

Jeg skulle krydse et større vejkryds, hvor vinden virkelig havde fået frit spil. Det var sådan en dag, hvor man næsten overvejer, om man er ved at lette. Men så stod de der – på rad og række – valgplakaterne! Og for første gang nogensinde gjorde de virkelig nytte: de gav læ og reddede mig (og min balance) gennem blæsten.

Så ja… måske har de alligevel en funktion – bare ikke helt den, de selv havde tænkt 😉

Lad Gud tage styrepinden, når du ikke længere kan styre det hele selv

Der er dage, hvor det føles, som om retningen forsvinder. Som om man går og går, men uden helt at vide hvorfor eller hvorhen. Jeg tror ikke, jeg er alene om den følelse. Mange af os oplever perioder, hvor mål og mening glider os af hænde, og hvor det, vi ellers troede var sikkert, pludselig virker uklart.

For nylig hørte jeg en sætning i en gudstjeneste, som har sat sig fast i mig: Tanken om at bede Gud om at tage styrepinden.

Det er egentlig en enkel idé – og samtidig en ret radikal én. For hvad betyder det at give slip på kontrollen? Vi er vant til at skulle finde svarene selv, tage beslutningerne selv, bære ansvaret selv. Vi planlægger, analyserer og forsøger at regne livet ud. Og når det ikke lykkes, kan det føles som et personligt nederlag.

Men hvad nu hvis det ikke altid er meningen, at vi skal styre det hele?

Tanken om at overlade styringen til noget større – til Gud, til en højere magt – kan føles både befriende og skræmmende. Befriende, fordi vi ikke længere behøver at bære alting alene. Skræmmende, fordi det kræver tillid. Tillid til, at der findes en vej, selv når vi ikke kan se den. Tillid til, at der er en mening, også når livet ikke giver mening.

Måske er det netop i de øjeblikke, hvor vi føler, at vi har prøvet alt, at vi står ved en slags grænse. Et sted, hvor vores egne løsninger slipper op. Hvor vi ikke længere kan presse, planlægge eller kontrollere os frem til det, vi ønsker. Og måske er det dér, en ny mulighed opstår: At give slip.

At bede Gud om at tage styrepinden er ikke nødvendigvis at give op. Måske er det snarere en anden måde at fortsætte på. En måde, hvor man stadig går fremad – men med en anden form for tillid. En stille erkendelse af, at vi ikke behøver have alle svarene lige nu.

Det betyder ikke, at alting pludselig bliver nemt. Eller at problemerne forsvinder. Men det kan ændre måden, vi står i dem på. Der kan opstå en ro midt i usikkerheden. En følelse af ikke at være alene med det, der er svært.

Måske handler det i sidste ende ikke om at miste kontrollen – men om at give den fra sig med vilje. Ikke som et nederlag, men som et valg.

Og måske er det netop dér, en ny form for mening kan begynde.

Måske står du selv et sted lige nu, hvor svarene ikke er tydelige, og hvor vejen frem føles usikker. Måske har du kæmpet længe for at få tingene til at falde på plads – uden helt at lykkes.

Hvad ville der ske, hvis du for et øjeblik gav slip?

Ikke fordi du giver op. Men fordi du vælger at stole på, at du ikke behøver bære det hele alene.

Måske handler det ikke om at finde alle svarene. Måske handler det bare om at tage det næste skridt – og lade Gud tage styrepinden for resten.

Guds redskaber

Jeg føler mig overbevist om at Gud bruger os mennesker som redskaber.

Nogle vil måske hellere bruge ordet Universet - jeg mener og føler, at det er det samme - men det er heldigvis frit for enhver at mene det ene eller det andet.

Med "Guds redskaber" mener jeg, at vi som mennesker tit og ofte - ja hele tiden foretager os noget, som måske ikke helt er styret af os selv. 

I uvidenhedens store rum, kommer vi til at skade andre - eller måske det modsatte - for "Guds redskaber" arbejder begge veje. 

Hvor ofte har vi ikke ændret retning i en ellers planlagt opgave uden vi spekulerer over hvorfor vi gjorde det? Måske var der en overordnet mening med det. 

Jeg har selv mange gange været derude, hvor, hvis uheldet havde været ude, at så havde jeg stået til en kæmpebøde. Men måske var netop denne handling en del af noget større. Desværre bliver jeg af og til ved med at vende tilbage til disse situationer og skammer mig frygteligt. Så er ovennævnte et lille plaster på såret, men det kan ikke fjerne det helt - for tænk, om jeg er helt forkert på den.

Måske skal jeg skrive, at jeg næsten er overbevist om at Gud bruger os mennesker som redskaber.

Citronsommerfuglen i Marts

Så kom Citronsommerfuglen på besøg i min have - vi er altså kun lige i den første uge i Marts - fantastisk.

Storken er jo også kommet - lidt før end den plejer.

Det må da betyde at foråret er på vej!

Med foråret håber jeg også, at vinterens mismod forsvinder, det trænger jeg hårdt til.

Hører i min nærmeste omgangskreds, at mange netop oplever mismod i denne tid.

Måske er det ikke bare vinteren, men hele verdenssituationen, der påvirker os mere eller mindre.

Men uanset hvad, så var det en dejlig oplevelse at se den lille sommerfugl i sin gule pragt danse rundt i haven - da var alle verdens trængsler væk i nogle minutter.