Jeg føler mig overbevist om at Gud bruger os mennesker som redskaber.
Nogle vil måske hellere bruge ordet Universet - jeg mener og føler, at det er det samme - men det er heldigvis frit for enhver at mene det ene eller det andet.
Med "Guds redskaber" mener jeg, at vi som mennesker tit og ofte - ja hele tiden foretager os noget, som måske ikke helt er styret af os selv.
I uvidenhedens store rum, kommer vi til at skade andre - eller måske det modsatte - for "Guds redskaber" arbejder begge veje.
Hvor ofte har vi ikke ændret retning i en ellers planlagt opgave uden vi spekulerer over hvorfor vi gjorde det? Måske var der en overordnet mening med det.
Jeg har selv mange gange været derude, hvor, hvis uheldet havde været ude, at så havde jeg stået til en kæmpebøde. Men måske var netop denne handling en del af noget større. Desværre bliver jeg af og til ved med at vende tilbage til disse situationer og skammer mig frygteligt. Så er ovennævnte et lille plaster på såret, men det kan ikke fjerne det helt - for tænk, om jeg er helt forkert på den.
Måske skal jeg skrive, at jeg næsten er overbevist om at Gud bruger os mennesker som redskaber.
