Når julen kommer, før man er færdig

Glædelig jul

Hvor er det dejligt, at det bliver jul – også selv om man ikke når det hele.

Jeg synes hvert år, at jeg tonser rundt. Jeg begynder ellers i god tid, men alligevel bliver jeg aldrig helt færdig. Der er ting, jeg har måttet strege, og andre, som er blevet prioriteret højere. Sådan må det jo være.

I år besluttede jeg mig for at sende julehilsner til alle – dog uden om PostNord. Min pung ville godt nok være blevet noget slunken, hvis alle skulle have haft et brev med en porto på 29 kroner.

I stedet blev det til telefonopkald og mails. Det var faktisk også dejligt, for så hørte man nyt om både den ene og den anden. Alligevel kan det ikke helt slå glæden ved at få et postkort med posten.

Den 24. december 1624 blev postvæsenet oprettet. Dengang var det næppe meningen, at det skulle være en dyr fornøjelse at sende breve – tværtimod handlede det om, at folk i hele landet kunne holde kontakt med hinanden.

Nå ja … vi må nok bare finde os i, at alting koster nu om dage.

Glædelig jul 🎄

Sidste anvendelse - markerings skema

Så er det tid til at gennemgå div. indkøbte madvarer for at tjekke dato for sidste anvendelse.

Mit skema er lavet, så nu skal jeg have farvelagt de madvarer, som havde en lyserød sommerfugl, som markering for året 2026.

Jeg sætter blot den nye farve ovenpå - f.eks. den gule for April.

Ved at bruge dette skema, er jeg fri for altid at skulle finde dato`en på div. dåser og flasker - de er ofte ret svære at finde. Farvemarkeringerne gør også, at et hurtigt blik hen over skabsvarer fortæller, at nu er der noget, der snart skal bruges.

Meningen med livet: At gå med glæde – hele vejen

Meningen med livet – en stille refleksion

Ja, hvad er meningen med livet? Det er et spørgsmål, der dukker op igen og igen, som en sagte hvisken i baggrunden af hverdagen.

Vi lever i en tid, hvor mange nærmest taler om livet som noget, der skal “fyldes ud”.
Jeg hører ofte kommentarer som:

"Hvad får du tiden til at gå med?"
"Man skal jo slå tiden ihjel med et eller andet."

Selv fjernsynet tilbyder udsendelser med titler, der antyder, at tiden blot er en mellemstation: “Mens vi venter på at dø – gør vi et eller andet.”
Som om livet er et venteværelse, og ikke selve rejsen.

Jeg møder yngre mennesker, der halvvejs i livet allerede taler, som om alt det væsentlige er bag dem. Som om 40-årsalderen betyder, at toget næsten er kørt.

Måske tænkte jeg selv sådan engang. Jeg troede, at mulighederne blev færre med årene. At visse kapitler var lukkede. Men jeg tog fejl. Netop dér begyndte mange af de sysler, glæder og udfordringer, som i dag fylder mit liv.

Selv efter de 70 fandt jeg nye døre at åbne – nye stier at betræde, som om livet venligt hviskede: “Der er mere endnu.”

Livet folder sig ikke ud på én gang. Det gør det i ringe, i lag, i overraskende spiraler, der trækker os videre, hvis vi lader os trække. Derfor giver det ingen mening at “slå tiden ihjel”. Tiden er jo selve stoffet, vi er vævet af.

Mening findes ikke kun i de store gerninger, der ændrer verden, men også i de små handlinger, der blot ændrer et øjeblik. Ingen behøver at stå øverst på livets stige for at blive set eller anerkendt. Heller ikke af sig selv.

For mig er meningen med livet at gå vejen med glæde. At tage imod udfordringerne, når de kommer, og møde dem med et åbent sind – måske endda med en stille glæde over, at vi stadig får lov til at lære, vokse og forundres.

Selv på de snævreste stier kan vi gå med lethed, hvis vi giver os tid til at se det smukke i det, der er lige foran os.