Jeg sidder her på min blog for at dele gode råd med andre – og alligevel oplever jeg igen og igen, at jeg selv har brug for endnu flere råd, end jeg kan give.
Nogle gange tænker jeg på, om det mon er Nemesis, der lurer lige rundt om hjørnet. Er det hende, der minder mig om, at ingen af os kan alt?
Vi kender jo alle de gamle eksempler:
-
skomagerens børn, der går barfodede,
-
elektrikeren, der aldrig får ordnet sine egne stikkontakter,
-
snedkeren, der altid mangler en liste i sit eget hus,
-
præstens børn, der bander mest.
Måske synes Nemesis, at jeg spiller lidt for klog – og giver mig et venligt dunk i hovedet. Men selvom jeg selv famler videre efter løsninger, håber jeg inderligt, at nogle af de råd, jeg har haft glæde af, også kan bringe lys eller lindring til andre.
Midt i alt dette falder et vers mig ind:
Tab ikke modet, du kære,
for så er det dyreste tabt.
Gud har en lektie at lære
hvert menneskebarn, han har skabt.
Måske er det netop pointen – at vi alle er på vej, og at læringen aldrig helt stopper.
