Uanset hvor meget man ønsker forandring, kan det føles næsten umuligt at gennemføre. Love, regler og paragraffer er ofte så indviklede, at de i praksis kan ende som et svigt – især for de mest sårbare.
Jeg har stået helt tæt på og set, hvordan politiet slæbte en psykisk syg person – uden en trævl på kroppen – ned ad kolde cementtrapper til en ventende politibil. Det billede glemmer man aldrig. Oplevelsen var rystende, og det rejser et alvorligt spørgsmål: Findes der ikke en mere human måde at hjælpe mennesker i psykisk krise?
Selvfølgelig skal politiet kunne passe på sig selv. En patient i afmagt kan reagere voldsomt. Men at transportere et menneske i den situation på den måde, er langt fra værdigt. Det ville være mere hensigtsmæssigt at anvende en båre med fastspænding – og endnu bedre: en psykolance.
En psykolance er en specialiseret ambulance med personale fra psykiatrien, som kan rykke ud og hjælpe patienter i akut psykisk krise. Ofte kan professionelt personale berolige patienten, før situationen eskalerer, og samtidig sikre en tryg transport.
I dag er psykolancer desværre kun tilgængelige i få regioner. Men oplevelsen viste mig tydeligt, hvor stort behovet er.
Da jeg kiggede op på nattehimlen bagefter, virkede forandringen langt væk – som stjernerne. Alligevel håber jeg, at vi som samfund kan finde mod og vilje til at ændre proceduren. For alle mennesker fortjener værdighed, også i deres svageste øjeblikke.
