Jeg kæmper en brav kamp - flere gange daglig - når mine tanker bevæger sig bekymrende omkring mine børn.
Det er ikke godt for krop og sjæl - og jeg ved det så godt.
Hvem siger, at de bekymringer man har - overhovedet bliver til noget?
Hvad nu, hvis man tiltrækker det, man hele tiden tænker på?
Ja, her er virkelig et par gode grunde til at komme efter sig selv!
Så snart de bekymrende tanker melder sig, må man prøve at tænke på noget andet.
Hver især må vi finde en måde.
I denne tid, kan jeg kun finde en måde - nemlig den, at bede en bøn.
Bønnen hjælper mig virkelig en time eller to - så må jeg til det igen.
Ofte går jeg ud på altanen og kigger op på himlen - på skyerne - på stjernerne og stiller spørgsmål til Universet - men der kommer aldrig svar, men det kan give lidt sjælefred.
