Forleden aften sad jeg og kiggede efter stjerneskud.
Der var helt stille, men pludselig kom der nogle mærkelige lyde.
Lige hen over mit hoved kom der en flok lavtflyvende store fugle - og lige i sekundet, blev jeg bange - men hurtigt kom tanken om trækfugle.
Jeg blev da nysgerrig og gik straks på GOOGLE for at blive klogere. Jeg troede faktisk, at alle fugle gik i seng med solen, men det er åbenbart ikke tilfældet.
Vadefuglene ynder at trække om natten - måske var det den slags jeg så.
Men uanset hvad, så lærte jeg lidt nyt den aften, men jeg så ikke noget stjerneskud.
Godt, at der findes billeder af det ;-)