Det er ikke let at være gammel. Man vil så gerne klare sig selv, også når man er en gammel nissemor, men virkeligheden kan ofte gøre det både svært og en smule farligt.
Forleden var jeg på indkøbstur til en af de større butikskæder her i Danmark. Mit ærinde var enkelt, men oplevelsen blev alt andet end enkel. Det slog mig igen, hvor meget vores samfund er bygget op omkring bilisterne, og hvor lidt der bliver tænkt på os, der går til fods – især når vi er lidt ældre.
Butikken lå i et område uden ordentlige fortove, så jeg måtte vandre på kørebanen rundt om mørke bygninger med minimal belysning. Jeg havde godt nok reflekser på, men alligevel følte jeg mig udsat og sårbar. Hvert eneste skridt føltes lidt som en risiko.
Nogen vil måske sige: “Så gå da ud i dagtimerne.” Det gjorde jeg også. Men på min tur væltede regnen ned, og selvom det kun var midt på eftermiddagen, blev det hurtigt mørkt. Året var begyndt at mørkne tidligt, og pludselig var det som om, man var helt alene på en regnvåd kørevej, hvor biler susede forbi.
Det er underligt, at byplanlægning og butiksområder stort set kun tager hensyn til bilisterne. Selv de største butikskæder har små ting, som kan bæres derfra, men for os, der går til fods, er tilgængelighed og sikkerhed ofte lavt prioriteret.
Jeg drømmer om en hverdag, hvor det er muligt at klare sig selv, uanset alder. Hvor fortove er oplyste og sammenhængende, hvor regnvåde eftermiddage ikke gør en almindelig indkøbstur til en prøvelse, og hvor butikker tænker på alle – ikke kun dem med bil.
Det burde ikke være en luksus at kunne gå trygt til indkøb. Det burde være en selvfølge.
