Da mine undulater fandt deres nye hjem
Undulater er både søde og underholdende. Mine havde altid været ude og flyve det meste af tiden, og vi havde vores faste ritual, når de skulle ind igen. Det var en lille leg, som både fuglene og jeg morede os over – en hyggelig stund i hverdagen.
Men så forandrede tingene sig. Min hørelse blev dårligere, og jeg måtte have høreapparater. Pludselig blev fuglenes glade pippen til en plage, fordi lydene gik direkte ind i apparaterne og skabte en indre støj, jeg ikke kunne holde ud. Jeg indså, at jeg måtte gøre noget – både for min egen skyld og for fuglenes.
Løsningen kom, da jeg fik en aftale med et mini-zoo, der gerne ville overtage mine to undulater. Jeg mødte op med en blanding af dårlig samvittighed og håb om, at det ville blive godt for dem. Og hvilken oplevelse det blev!
Det viste sig, at mini-zoo havde et stort voliere fyldt med undulater. Da mine to små fugle blev lukket ind, var det som om, de straks blev en del af festen – omgivet af artsfæller, farver og liv. Jeg følte en lettelse, men også en snert af savn.
Efter en tur rundt i mini-zoo gik jeg og mine "chauffører" tilbage til volieret. Til min store glæde kom mine to fugle straks hen og satte sig lige foran os. De virkede glade og trygge, som om de ville sige farvel – eller måske tak. Efter et kort øjeblik på omkring tyve sekunder fløj de tilbage til de nye venner.
Den oplevelse gav mig en varm følelse i hjertet. Jeg kunne tage hjem med visheden om, at jeg havde gjort det rigtige. Fuglene havde fået et nyt liv, og jeg havde fået en sidste, smuk hilsen fra dem.
Kan købes bl.a. ved bog&ide`.