Min korttidshukommelse har taget skade efter et hjertestop.
Det giver af og til problemer - ikke mindst i køkkenet!
Mon ikke jeg efterhånden har kogt 5-6 gryder tomme for vand, lavet røg i køkkenet, når kødet blev for sort o.s.v. o.s.v. - bare fordi jeg lige gik ind i stuen.
Ude af øje - ude af sind.
Min lugtesans er desværre væk, så frikadellerne kunne i ro og mag bare stå og blive sorte.
Så fik jeg af hjemmeplejen anbefalet en KOMFURALARM, det er altså en stor hjælp. Den begynder at bippe, når temperaturen omkring komfuret bliver lidt for højt, og hvis jeg ikke reagerer på alarmen, så slukker den automatisk for komfuret.
Jeg kalder min KOMFURALARM for min LILLE BRANDMAND :-)