mandag den 12. september 2011

Når solen er aller længst nede ...........

Ja, når solen er aller længst nede - så går det mod morgengry.

Det kan være en trøst at tænke på denne linie, når sorger og bekymringer vælter ned over en.

Jeg synes alle versene fortjener at blive vist igen og igen - forhåbentlig til hjælp for andre, der også går med store kvaler.


Svend Rehling 1948

Tab ikke modet, du kære,
for så er det dyreste tabt!
Gud har en lektie at lære
hvert menneske, han har skabt.

Bagved de tyngende gåder
og skæbnens forvirrede leg
er der én vilje, der råder,
en visdom, som altid ved vej.

Vi skal kun bie og bede
og bede og bie på ny,
når solen er allerlængst nede,
da bær' det mod morgengry.

Det kors, som har tynget din nakke,
kan blive din rigeste sang,
og da kan det ske, du vil takke
for det, som du græd for engang.