En lille historie skrevet af Poul Lybæk i 1988, har mere end en gang hjulpet mig gennem en sådan situation, den lyder således:
En søndag sluttede præsten sin prædiken med at fortælle en historie om en mand, der havde været alene i en del af sin tilværelse.
Da han efter sin død endte hos Gud, spurgte denne ham, om han havde lyst til at se tilbage på sit liv. Det ville manden gerne, men det undrede ham, da han så, at på de gode og glade dage var der aftryk af Vor Herres fodspor ved siden af hans egne, men på de tunge og sørgmodige dage var der kun ét sæt fodspor.
Manden spurgte Vor Herre, hvorfor han kun havde fulgt ham alle de lykkelige dage.
Da svarede Vor Herre: "Jeg fulgte dig på dine glade dage. På dine ulykkelige dage bar jeg dig".
