At vælge det positive perspektiv
Vi har alle hørt det utallige gange: “Man bør være positiv.”
Og ja, det kan lyde som en kliché. Men når jeg tænker efter, er der faktisk noget om snakken. For det handler ikke om at fornægte det svære i livet – men om, hvor vi vælger at lægge vores blik.
Når vi ser det samme, men oplever forskelligt
Jeg husker en aften, hvor jeg stod ved vinduet sammen med en ven. Vi kiggede ud på det samme landskab. Han så den plørede jord og det grå vejr. Jeg så stjernerne, der begyndte at titte frem på himlen. Samme udsigt, to helt forskellige oplevelser.
Det minder mig om en tur i bussen. To mennesker kan sidde side om side, på samme rute, gennem den samme by. Den ene lægger kun mærke til trafikken, støjen og de kedelige bygninger. Den anden ser solen, der bryder igennem skyerne, eller hører barnet, der griner bagest i bussen. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor meget vores oplevelse af hverdagen egentlig afhænger af, hvad vi vælger at fokusere på.
Et valg vi kan øve os i
Jeg skal være ærlig: jeg lykkes ikke altid med at se det positive. Der er dage, hvor mudderet og det grå overtager. Men jeg prøver at øve mig. For hver gang jeg stopper op og vælger at lede efter noget godt i situationen, bliver jeg mindet om, at jeg faktisk har et valg. Og med tiden føles det som små skridt, der gør det lettere at se stjernerne fremfor mudderet.
Hvorfor ikke prøve?
Måske er det derfor, vi bliver ved med at gentage klichéen om at være positiv. Ikke fordi livet altid er nemt, men fordi vi mennesker har brug for at blive mindet om, at vi kan vælge vores perspektiv.
Så næste gang du kigger ud ad vinduet, eller tager plads i en bus, så spørg dig selv:
Kigger jeg mod mudderet – eller mod stjernerne?
