Kan man leve et helt liv med en dårlig samvittighed? En personlig refleksion om skyld, tvivl, tilgivelse og ønsket om at finde fred med fortiden.
At leve med en livslang dårlig samvittighed er et tungt åg at bære.
Nogle oplevelser bliver siddende i os. Ikke fordi de fylder hver eneste dag, men fordi de dukker op i de stille øjeblikke, hvor tankerne får frit spil. Så kommer spørgsmålet igen:
Var jeg skyldig?
Det er et spørgsmål, jeg måske aldrig får et svar på. Måske først den dag, jeg står over for Sct. Peter ved Perleporten. Måske er det dér, sandheden endelig bliver afsløret.
Men jeg ville ønske, jeg kendte svaret allerede nu.
Ikke for at ændre fortiden – det kan ingen af os – men for at kunne lægge episoden bag mig og leve med ro i sindet. At slippe den nagende tvivl, som gennem årene har hvisket: Kunne du have gjort noget anderledes?
Det var aldrig min hensigt at gøre nogen fortræd. Jeg handlede ikke i ond tro, og jeg gjorde ikke noget med vilje. Alligevel kan gode intentioner få alvorlige konsekvenser. Det er netop dét, der gør skyld så kompliceret.
Er man skyldig, hvis man ikke ønskede, at noget skulle ske? Eller er skyld kun noget, der opstår, når man bevidst vælger at gøre det forkerte?
Jeg ved det ikke.
Måske er det derfor, den dårlige samvittighed kan være så svær at slippe. Fordi den lever af tvivlen. Af alle de spørgsmål, der aldrig bliver besvaret.
Jeg håber, at jeg en dag finder fred med det, der skete. Indtil da må jeg leve med usikkerheden og forsøge at minde mig selv om, at vi mennesker ikke er ufejlbarlige. Vi træffer beslutninger ud fra den viden og de muligheder, vi har i øjeblikket – og nogle gange følger konsekvenserne os længere, end vi havde forestillet os.
Måske handler livet ikke altid om at få svar på, om man var skyldig eller uskyldig.
Måske handler det i stedet om at lære at tilgive sig selv.
