Mine idéer til håndtering af hjernetræthed efter erhvervet hjerneskade og andre problemer i dagligdagen, krydret med små historier fra min hverdag - ofte med et glimt i øjet.
torsdag den 29. september 2011
Doven og uproduktiv???
STOP - det er ikke rigtigt!
Det kan i allerhøjeste grad være en nødvendighed at lade krop og sjæl hvile.
Måske er det nok med et par timer - måske har man brug for en hel dag.
Den dag, hvor man slæber rundt på tårnhøje problemer, kan det være næsten umuligt at lave selv dagligdagens allermindste gøremål.
Slap af - tank op - så kan du måske gøre det hele på den halve tid.
tirsdag den 27. september 2011
Pas på med, hvad du ønsker dig!
I al uskyldighed kan man ønske sig noget - så brændende og inderligt - uden at tænke på konsekvenserne af disse.
Mange gange får man nemlig det ønskede lige i nakken og tit på et tidspunkt, hvor det absolut ikke passer ind i ens tilværelse.
søndag den 25. september 2011
Husk dine drømme .........
Drømme fortæller ofte noget om det, som hjernen går og pusler med.
Personlig har jeg netop natten til i dag haft en drøm, der var en videreudvikling af rigtig mange ubehagelige drømme, som jeg har haft gennem flere år.
Jeg er ikke drømmetyder - alligevel er jeg sikker på, at netop nattens drøm fortæller mig noget vigtigt, for det ubehagelige var væk - og en større selvsikkerhed har fyldt mig i dag.
lørdag den 24. september 2011
For lidt og for meget....
Det har betydet lavere levestandard, med besparelser på alle dagligdagens forskellige udgiftsposter.
Men det niveau beholder jeg også, når tallene er fine, dog kan der snige sig en rød bøf ind en gang imellem, og der kan da blive til en ny bluse, eller et stykke patchworkstof til et af mine hobbys.
Jeg befinder mig godt på denne måde, jeg behøver ikke en bugnende pung for at være glad.
Det er bedre at le ud af et lille vindue - end græde ud af et stort.
torsdag den 22. september 2011
Vor Herres fodspor
En lille historie skrevet af Poul Lybæk i 1988, har mere end en gang hjulpet mig gennem en sådan situation, den lyder således:
En søndag sluttede præsten sin prædiken med at fortælle en historie om en mand, der havde været alene i en del af sin tilværelse.
Da han efter sin død endte hos Gud, spurgte denne ham, om han havde lyst til at se tilbage på sit liv. Det ville manden gerne, men det undrede ham, da han så, at på de gode og glade dage var der aftryk af Vor Herres fodspor ved siden af hans egne, men på de tunge og sørgmodige dage var der kun ét sæt fodspor.
Manden spurgte Vor Herre, hvorfor han kun havde fulgt ham alle de lykkelige dage.
Da svarede Vor Herre: "Jeg fulgte dig på dine glade dage. På dine ulykkelige dage bar jeg dig".
onsdag den 21. september 2011
De nære ting!
Hvis dagen er træls og humøret er på nulpunktet, kan det være en god ide` at kigge lidt på de forhåbentlige dejlige ting, der står rundt i stuen - i reoler - på væggene.
Fokuserer man lidt på de enkelte ting, vil det ofte medføre glade tanker.
Så dagens vise ord må blive:
Fokuser på de ting, du har - ikke på det, du ikke har!
det er, som du glemmer de nære ting.
Du drømmer om lande i syd og mod nord
og ser ikke skønheden, hvor du bor.
Du synes din dag er så kedelig grå.
Hvad er det, du søger, hvad venter du på.
Når aldrig du under dig rist eller ro,
kan ingenting blomstre, og intet gro.
Gå ind i din stue, om end den er trang
og hør, hvor den nynner en stille sang.
Den rummer dog ting, som dit hjerte har kær,
du ved bare ikke, hvad de er værd.
Den lykke, du søger bag blånende fjeld,
den har du måske altid ejet selv.
Hold op med at jage i hvileløs ring
og lær blot at elske de nære ting.
mandag den 19. september 2011
Anti-stress kugler!
To små anti-stress-kugler (ca. 4 cm i diameter) kan afhjælpe stress-lignende symptomer.
De kan købes til en overkommelig pris - bl.a. hos Tiger. De har søde klingende lyde.
søndag den 18. september 2011
Nostalgi - Askepot
At lukke op for de kære gamle påklædningsdukker og glansbilleder, eller andre mere eller mindre betydningsfulde minder fra barndommen, kan løfte humøret adskillige grader.
Hvem bliver ikke glad over at se de gamle Richs-album med Askepot eller Peter Pan samlekort?
Jeg gør ;-)
lørdag den 17. september 2011
"Når Vor Herre lukker en dør, åbner han et vindue!"
Dette citat fra The Sound of Music er både smukt og tankevækkende.
Det minder os om, at selv når vi føler os sat ud på et sidespor, ligger der ofte nye muligheder og venter lige rundt om hjørnet. Livet lukker måske en dør, men det åbner som regel et vindue – et håb, en ny retning, en ny chance. Og det er faktisk slet ikke så ringe endda.
Jeg kender følelsen. For mange år siden oplevede jeg selv noget lignende. Jeg blev ikke officielt fyret, men oplevelsen føltes sådan. Dengang var det hårdt og usikkert, men i dag kan jeg se, at det var en gave forklædt som et nederlag.
Det uventede skub gav mig modet til at flytte fra min daværende landsdel, bryde med gamle mønstre og starte på ny et helt andet sted. Det blev begyndelsen på et nyt kapitel – og i sidste ende et helt nyt liv.
Måske har du også prøvet at stå et sted, hvor det føltes, som om alt blev taget fra dig – og så opdage, at det i virkeligheden var vejen til noget større? Eller måske er du netop nu på et “sidespor” uden at vide, hvad det skal føre til?
Nogle gange kræver livet, at vi tør give slip – så vi kan få øje på det, der venter på os lige om hjørnet.
fredag den 16. september 2011
Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget!
Sidder man midt i et af de større, er det meget svært at se rigtigheden i titlen til dette indlæg.
Alligevel har jeg ofte i mit eget liv måttet sande, at netop det, der så ud til at være meget skidt, rent faktisk blev til noget godt - bare på en hel anden måde.
Da jeg på et tidspunkt var midt i en krise, fik jeg fra nogle gode kolleger et kort, med følgende vise ord:
"Vær ikke bange for modstand.
Husk, at en drage stiger op imod - ikke med vinden."
Dette citat af Hamilton Wright Mabie har jeg haft glæde af flere gange.
torsdag den 15. september 2011
Meditation & patchwork!
Et håndarbejde, hvor man ikke behøver at koncentrere sig, er fantastisk godt at have i hænderne, medens tankerne får lov at flyve frit.
I øjeblikket sidder jeg med et patchwork-tæppe syet af sekskanter, som nu skal quiltes sammen med bagstykket.
Det er et monotomt arbejde, hvor jeg kan sidde i egne tanker - jeg kan føre samtaler med mig selv - eller med andre - døde eller levende.
Jeg kan sidde i stille sorg over savnet af et elsket menneske.
Jeg kan sidde i solen og glædes over livet.
Samtidig med at mange ting bliver bearbejdet i hjernen, vokser der et smukt stykke patchwork-arbejde frem mellem hænderne.
På facebook findes en gruppe, der hedder Patchwork for alle, hvor der er rigtig mange gode ide`er at hente.
patchworkforalle@groups.facebook.com
På bibliotekerne findes selvfølgelig bunkevis af ide`er til håndarbejder - og det er ganske gratis ;-)
tirsdag den 13. september 2011
Når livet vender uventet: Hvad en gammel historie kan lære os
Historien om bonden og hesten
Der var engang en gammel bonde, der levede et enkelt liv i sin landsby.
En dag løb hans eneste hest væk. Naboerne rystede på hovedet og sagde:
"Sikken en ulykke!"
Bonden svarede roligt: "Måske."
Nogle dage senere vendte hesten tilbage – og den havde flere vilde heste med sig.
"Hvor heldigt!" sagde naboerne.
"Måske," svarede bonden.
Bonden søn forsøgte at tæmme en af de vilde heste, men han blev kastet af og brækkede benet.
"Hvor frygteligt!" sagde naboerne.
"Måske," svarede bonden.
Kort tid efter kom soldaterne til landsbyen for at udskrive unge mænd til krigen. Men fordi sønnen havde brækket benet, blev han ikke taget med.
"Hvor heldigt!" sagde naboerne.
Bonden svarede endnu engang: "Måske."
Hvad vi kan lære af fortællingen
Historien minder os om, at vi sjældent kan vide, om en begivenhed er god eller dårlig, når den sker. Det, der i øjeblikket føles som en ulykke, kan vise sig at åbne døren til noget godt – og omvendt.
Budskabet er enkelt, men dybt:
-
Vi kan ikke forudsige fremtiden.
-
Det, der virker negativt nu, kan føre til noget positivt senere.
-
Ved ikke at dømme for hurtigt kan vi møde livet med mere ro og balance.
Måske ligger der en befrielse i ikke at putte alting i kategorier som “held” eller “ulykke”. Når vi giver slip på dommen, åbner vi for at møde livet med mere nysgerrighed, tålmodighed og ro. For hvem kan i sidste ende vide, hvad der er godt, og hvad der er skidt?
mandag den 12. september 2011
At vende pandekager!
Jeg kalder det at "vende pandekager".
Til stor irritation for familie og venner laver jeg ofte ovennævnte stunt - at spørge modsat.
På den måde forsøger jeg helt personligt at se alle ting fra flere vinkler.
En gang imellem kan det være en barsk øvelse, fordi den kan medføre, at den, der vender pandekagen, skal selv tage ting op til ny vurdering.
Men i sidste ende kan det også give én større tolerance og forståelse af standpunkter, som man hidtil har stået meget stejlt over for.
Uanset om pandekagen er lille eller stor - tynd eller tyk - så har den 2 sider.
Når solen er aller længst nede ...........
Det kan være en trøst at tænke på denne linie, når sorger og bekymringer vælter ned over en.
Svend Rehling 1948
for så er det dyreste tabt!
Gud har en lektie at lære
hvert menneske, han har skabt.
og skæbnens forvirrede leg
er der én vilje, der råder,
en visdom, som altid ved vej.
og bede og bie på ny,
når solen er allerlængst nede,
da bær' det mod morgengry.
Det kors, som har tynget din nakke,
kan blive din rigeste sang,
og da kan det ske, du vil takke
for det, som du græd for engang.
At vælge det positive perspektiv – se stjernerne fremfor mudderet
At vælge det positive perspektiv
Vi har alle hørt det utallige gange: “Man bør være positiv.”
Og ja, det kan lyde som en kliché. Men når jeg tænker efter, er der faktisk noget om snakken. For det handler ikke om at fornægte det svære i livet – men om, hvor vi vælger at lægge vores blik.
Når vi ser det samme, men oplever forskelligt
Jeg husker en aften, hvor jeg stod ved vinduet sammen med en ven. Vi kiggede ud på det samme landskab. Han så den plørede jord og det grå vejr. Jeg så stjernerne, der begyndte at titte frem på himlen. Samme udsigt, to helt forskellige oplevelser.
Det minder mig om en tur i bussen. To mennesker kan sidde side om side, på samme rute, gennem den samme by. Den ene lægger kun mærke til trafikken, støjen og de kedelige bygninger. Den anden ser solen, der bryder igennem skyerne, eller hører barnet, der griner bagest i bussen. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor meget vores oplevelse af hverdagen egentlig afhænger af, hvad vi vælger at fokusere på.
Et valg vi kan øve os i
Jeg skal være ærlig: jeg lykkes ikke altid med at se det positive. Der er dage, hvor mudderet og det grå overtager. Men jeg prøver at øve mig. For hver gang jeg stopper op og vælger at lede efter noget godt i situationen, bliver jeg mindet om, at jeg faktisk har et valg. Og med tiden føles det som små skridt, der gør det lettere at se stjernerne fremfor mudderet.
Hvorfor ikke prøve?
Måske er det derfor, vi bliver ved med at gentage klichéen om at være positiv. Ikke fordi livet altid er nemt, men fordi vi mennesker har brug for at blive mindet om, at vi kan vælge vores perspektiv.
Så næste gang du kigger ud ad vinduet, eller tager plads i en bus, så spørg dig selv:
Kigger jeg mod mudderet – eller mod stjernerne?