Alligevel er det uhyre vigtigt, at vi ikke glemmer dem, der er syge - enten på legeme eller sjæl.
Det kan give stof til eftertanke, når man som jeg har pårørende - både på det almindelige sygehus - men også på det psykiatriske.
Forleden gik jeg gennem Ålborg Sygehus på vej om til det Psykiatriske.
Der var rigtig mange besøgende, der fyldte gangene på førstnævnte, men da jeg kom til det psykiatriske område, var gangene som blæst.
Jeg mødte ikke en eneste besøgende - men heldigvis var der søde mennesker i afdelingen - nemlig personalet, som virkelig forsøger at hjælpe de indlagte patienter, der ofte har så stærke smerter i sjælen, at det overgår almindelige fysiske smerter.
Jeg må vedgå, at det kan være svært som pårørende at besøge en psykisk syg, men de har om muligt et endnu større behov for besøg og lidt forståelse.
I hvert fald har de behov for at føle sig elsket og værdsat.