Rollator-dans – ja, du læste rigtigt!
Hvem siger, at dans kræver perfekte ben eller en fejlfri balance? Når kroppen siger stop, men hjertet stadig vil danse, må man finde nye veje – og her kommer rollatoren på banen.
En dag greb jeg min rollator og tog et par dansetrin. Pludselig var min hverdag beriget med en ny dansepartner – på fire hjul! Nu danser jeg næsten dagligt i stuen, hvor rollatoren støtter mig i hvert eneste trin.
Fordelene er til at få øje på:
-
Jeg får danset og mærket rytmen i kroppen.
-
Jeg træner mit ben og balancen på en tryg måde.
-
Og ja – når ingen kigger, synger jeg højt til musikken. Det giver et ekstra smil på læben!
Så hvad venter du på? Tænd for musikken, grib din rollator (eller hvad der nu støtter dig) – og lad dansen begynde. For glæden findes i bevægelsen, og rytmen banker stadig i hjertet.