Ældremad i børneportioner
Jeg har et tilbagevendende problem, når jeg går ud at spise: portionerne er simpelthen for store. Min mave har forlængst taget hul på otiummet og orker ikke længere de store anretninger, som restauranterne sender på bordet. Alligevel må jeg betale samme pris som naboen, der gladeligt spiser sig igennem det firedobbelte.
”Bestil da en børneportion!” får jeg ofte at vide. Jo tak – men børneportioner er sjældent det samme som voksenmaden. Man kan ikke rigtig bestille ”frikadeller med brun sovs” i miniudgave – i stedet får man kyllingenuggets med pommes frites og en is med paraply. Og restauranterne er i øvrigt lidt tilbageholdende med at udlevere børnekortet til voksne.
Så hvad gør vi, der bare gerne vil have en rigtig voksenret – bare mindre?
Jeg foreslår en helt ny kategori: ældreportionen.
Samme ret, samme smag, men i et format, hvor både mave og pengepung kan følge med.
Alternativt kunne vi gøre som til julefrokosterne: en tallerken med indbygget vægt. Så betaler man efter, hvor meget der faktisk lander på tallerkenen. 250 gram, tak – og jeg skal nok selv sige stop.
Og for retfærdighedens skyld: hvis nogen sætter til livs tre-fire gange så meget som gennemsnittet, kunne de passende betale derefter. Lidt ligesom med kufferter i lufthavnen: overvægt koster ekstra 😉.
Jeg sender hermed stafetten videre til Ole-opfinder: Er det ikke på tide, vi fik udviklet et system, hvor vi kan spise med glæde, men uden at maven brokker sig – og uden at betale for mad, vi alligevel ikke kan rumme?
