Verdens vind - det onde sind

Verdens vind - måske skal vi endda kalde det verdens storme og orkaner - har i disse dage travlt med at flytte, hvad flyttes kan.

Hvis nedenstående vers af H.A. Brorson stadig står til troende, må vi vist regne med, at mange onde tanker flyver rundt - både her og der.

Styr mit onde sind,

som af verdens vind

lader sig så let omdrive,

lad det altid hos dig blive!

Jeg er selv så blind,

styr mit onde sind.

Bare vi dog kunne erstatte alle onde tanker med de gode  - så var selv en orkan ikke så ringe endda.

Advent og jul – tid til lys, refleksion og fællesskab

Så er det i dag, vi tænder det første lys i adventskransen. Men hvor mange stopper egentlig op og tænker over hvorfor? Advent er ikke bare hyggelig tradition – det er kirkeårets første dag, kirkeårets nytårsdag.

N.F.S. Grundtvigs salme passer perfekt til dagen:

Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Julenat, da vor Herre blev født,
da tændte sig lyset i mørkets skød.
Velkommen, nytår, og velkommen her!

Alligevel kan jeg ind imellem blive lidt trist, for det virker som om, mange kun ser adventskransen som pynt. Budskabet synes ofte at være glemt – og det gælder meget af det, der hører julen til. Maden og gaverne er hyggelige, ja, men selve meningen med julen drukner nemt i travlhed. Advent er jo i bund og grund en ventetid – en tid til stille forventning.

Jeg har haft glæden af at holde jul i Polen, og her oplevede jeg traditioner på en helt ny måde. Her var ingen julemusik i butikker eller på TV – noget jeg savnede lidt, men som skabte en fredfyldt og rolig stemning. Til gengæld blev der spillet julesange og salmer hver dag i juledagene.

Juleaftensdag var noget særligt. Hele dagen fastede man – ingen spiste, før Betlehemstjernen viste sig på himlen omkring kl. 16.30. Jeg må indrømme, at jeg havde glemt det og fik min morgenmad, inden resten af familien vågnede, men bagefter fulgte jeg traditionen til punkt og prikke. Den forventning og ventetid gjorde stemningen helt unik.

Efter stjernens fremkomst delte vi hvert et stykke oblat med alle tilstedeværende og ønskede hinanden held og lykke for året, der kom. Middagen bestod af 12 retter – en for hver af Jesu disciple – med fisk som gennemgående tema. Der blev også dækket op til en uventet gæst, en fast tradition i Polen.

Selvom juletræet var pyntet, dansede vi ikke om det, og gaverne blev delt ud af julemanden uden kort. Det var enkelt, inkluderende og fyldt med mening – på en måde, som jeg sjældent oplever herhjemme.

At opleve julen i Polen mindede mig om, at det handler om mere end mad og gaver. Det handler om lys i mørket, håb, fællesskab og tid til refleksion. Advent og jul er en invitation til at stoppe op, mærke forventningen og glæden ved det, der virkelig betyder noget – og måske tage en dag med fastende ro, inden højtiden bryder løs.

Snepakke - og hvad man putter i.

Vil man gøre en eller anden glad - så kan man lave en snepakke - det være sig et barn eller en voksen.
Hvorfor egentlig ikke også købe en lille snepakke til sig selv? Det er da tit, man løber over en bog eller andet, som man ikke nødvendigvis skal have glæde af samme dag, som man køber.

Og - hvad er en snepakke så????
I min lille familie har vi haft den tradition siden mine børn var små - men nu er det børnebørnene, der får glæde af det.

Når tiden nærmer sig, hvor man så småt begynder at kunne forvente snevejr, så kommer pakken op at hænge i en krog i loftet - pænt pakket ind i julepapir med gran og bånd. Det sker jo jævnligt, at der kommer lidt sne omkring Jul og Nytår.
Den må først tages ned, når jorden er dækket af sne - virkelig dækket - ikke bare noget drys. 

Det er bare dejligt, når dem man har givet en snepakke ringer og siger:
"Nu er der kommet meget sne, må vi tage snepakken ned?" Tit har jeg fået et billede som bevis, da jeg ikke bor i samme landsdel 😀

Hvad putter man i en snepakke? 

Ofte har det været bøger eller en DVD-film.

De seneste 2 år, har mine ældste børnebørn fået bio-billetter - sidste år med en slags krydsords-skattejagt, for at finde pakken.

Det er dejligt at glæde andre.

Lysterapilampe mod vintertræthed – sådan fik jeg mere energi

En lysterapilampe kan hjælpe mod vintertræthed

Måske kender du følelsen: dagene bliver kortere, lyset forsvinder, og energien daler. Jeg oplevede selv en periode, hvor jeg var utrolig træt og uoplagt i vintermånederne. Rejsen sydpå efter sol og varme var desværre ikke en mulighed for mig – men jeg fandt en løsning, der viste sig at gøre en forskel: en lysterapilampe.

For nogle år siden købte jeg min første dagslyslampe, og jeg har aldrig fortrudt det. Selvom min træthed også havde andre årsager, mærkede jeg en tydelig forskel, da jeg begyndte at bruge lampen dagligt. Det gav mig et lille energiboost og hjalp mig til at komme bedre i gang med dagen.

Nu, hvor dagene igen bliver kortere, finder jeg lampen frem fra kælderen. Jeg bruger den cirka en times tid om morgenen, mens jeg alligevel sidder og vågner stille op. På den måde føles tiden ekstra godt udnyttet.

En lille advarsel skal dog med: Har du en nysgerrig kat, kan det være klogt at lukke den ind i et andet rum, mens lampen er tændt. Ellers risikerer du, at den får sit helt eget energiboost og begynder at lave akrobatik mellem planter og nipsgenstande!

Om katten faktisk også får gavn af lyset, må stå hen i det uvisse – men jeg ved, at jeg selv gør.

Hurra for forskelligheden – Rejseoplevelser og refleksioner fra Polen

H.C. Andersen sagde engang: “At rejse er at leve.”
Og hvor har han dog ret. Charmen ved at rejse ligger netop i al den forskellighed, man møder fra sted til sted – både inden for vores egne grænser og på tværs af lande.

I disse dage står Polen særlig tydeligt for mig.
Kulturforskellene er virkelig til at tage og føle på. For eksempel skifter man sjældent noget ud, så længe det stadig fungerer. Til gengæld lægger mange vægt på at vise sig frem med nyt tøj, sko, smykker og tasker.

Ser man på bybilledet, står forfaldne bygninger side om side med nye, farvestrålende boligblokke med fantasifulde arkitektoniske detaljer.
Der findes veje så ujævne, at man næsten føler, nyrerne er ved at løsne sig, når man kører på dem – men lige ved siden af kan man finde brede, fire-sporede veje, hvor farten virkelig kan få frit løb.

Jeg synes, det er fascinerende at opleve skikke og vaner – både her og der.
Hvor ville det dog være trist, hvis alt og alle skulle ligne hinanden. Hvis alle forskelle blev udvisket, og alle holdninger ensrettet.

Vi må leve efter de regler, der gælder i det land, vi besøger – ellers må vi blive hjemme. Tænk bare, hvis man i Polen kørte efter danske trafikregler – eller omvendt. Det ville næppe ende godt.

Hurra for både de små og de store forskelle!

Polen: Traditioner, tryghed og kontraster i hverdagen

En personlig fortælling fra Polen – kontrasternes land. Traditioner, døgnåbne supermarkeder og små møder, der gør indtryk.

Polen – Kontrasternes land

Jeg vil tillade mig at kalde Polen “kontrasternes land”.

Tag bare dagen i dag som eksempel: Polen holder Allehelgensdag – og alt er lukket. Hele landet er på farten for at besøge familie – både de levende i deres hjem og de døde på kirkegårdene. Der hygges med mad og drikke, og mange kører gerne fra Gdańsk til Warszawa for at holde traditionen i hævd. Det er trods alt omkring 350 kilometer – hver vej!

Til gengæld kan man på en helt almindelig hverdag handle i et kæmpesupermarked døgnet rundt. Ved midnat bliver kasserne lukket i en halv time, så de kan tælles op, men man kan stadig handle, og et stort personale går rundt og fylder varer op. Min fornemmelse var, at de hyggede sig med hinanden, mens hænderne arbejdede – alt skulle stå perfekt, når døgnets travle timer begyndte igen. I nattetimerne var det helt tydeligt personalets tur til at have forkørselsret 😉

Ved næsten alle indgange til de store indkøbscentre står der vagter. De holder øje, men de er samtidig både venlige og hjælpsomme. Det kan måske virke lidt uvant for os danskere, men jeg har aldrig følt mig generet af det. Har man rent mel i posen, er der jo ingen ko på isen.

---

En lille personlig oplevelse

Jeg var en dag taget alene i et storcenter. Mit polske ordforråd bestod af højst ti ord. Da jeg skulle ind, kom en vagt hen til mig og bad mig låse min lidt store stoftaske ind i et skab. Det kostede 2 zloty – som jeg desværre ikke havde på mig. Efter lidt tegnsprog og smil blev vi enige om, at jeg godt måtte tage tasken med ind.

Det gik dog hurtigt op for mig, at jeg ikke var ude af hans synsfelt – han fulgte mig roligt gennem rækkerne. På et tidspunkt fik vi øjenkontakt, og jeg kunne ikke lade være med at smile. Smilet blev gengældt – og sådan fortsatte det flere gange, mens jeg nysgerrigt kiggede på alt det, de polske hylder havde at byde på.

Da jeg var færdig og kom gennem kassen, fik jeg et ekstra stort smil fra min vagt-ven 😉

Jeg var på intet tidspunkt irriteret over hans årvågenhed – tværtimod. Jeg følte, det var en form for tryghed. Man er jo på et offentligt sted, og man skal bare opføre sig, som man ville gøre foran mange andre mennesker.
Jeg havde rent mel i posen – og netop denne indkøbstur vil jeg aldrig glemme.

Allehelgensaften - halloween

Flere steder i verden fejres Allehelgen - eller som nogen ynder at kalde det - halloween.

Netop i dag på Allehelgensaften er jeg i Polen.

I Danmark kan man se, at flere og flere sætter lys på familiegravstederne.
Men jeg må nok sige, der skal laves nogle flere lanterner og støbes flere lys, samt dyrkes enorme mængder blomster, hvis vi skal pynte lige så meget, som polakkerne gør.

Det er ikke ualmindelig med 10 eller flere lanterner med lys på hvert gravsted - favnefulde af hvide, gule eller bordeauxfarvede blomster.
Når jeg siger favnefulde - så er det favnefulde.
En enkelt plante/buket kan nemt bestå af omkring 300 blomsterhoveder - imponerende flot.

En utrolig oplevelse at vandre ind på en "skovkirkegård" - efter mørkets frembrud - kun oplyst af de tusindvis af lys på gravene.
Hundredvis af polakker går stille og rolig - som skygger - rundt og pynter familiegravstederne.
Ved indgangen stod en ung pige og spillede "Ave Maria" på violin - det var bare så højtidelig.   

Jeg synes, det er en smuk tradition.
Uanset religion har vi jo alle afdøde slægtninge, som vi tænker på og ynder at "besøge" med en blomst eller en krans.
Personlig synes jeg nu også, at en enkelt rose eller lille buket er meget smukt og rørende.

Men - Allehelgensaften i Polen var en fantastisk flot oplevelse.

Boomerangen kommer retur, når du mindst venter det.

Det gør så ondt at få en boomerang i nakken, men hvis vi selv har sendt den afsted, så er skylden nok vores egen.

Jeg har mere end en gang gjort noget dumt mod andre - mere eller mindre bevidst - som fluks blev returneret til mig selv.

Du kan rolig regne med, at hvis du tager de andres legetøj - så vil andre en dag tage dit!
Hvis du lyver for andre - vil andre en dag lyve for dig.
Hvis du snyder andre - vil andre en dag snyde dig.
Hvis du ved, at du sårer andre med din opførsel - vil en anden en dag såre dig med sin.

Det er dog sjældent samme person, som vi sårer - som sårer os igen.
Det er modsat også sjældent, at det er den person, som vi hjælper - der hjælper os igen.

For heldigvis virker boomerangen både negativ og positiv.

Jeg tror på, at livet kan være utrolig let, hvis alle følger dette princip - men det er nok utopi at forvente - men vi ku` da prøve.

Dagens vise ord:
"Vær mod andre, som du ønsker andre skal være mod dig".

Indkøbsvogn - "Shopper på hjul"

Jeg kender personer, som absolut ikke vil gå i byen med en indkøbsvogn - altså en "Shopper på hjul".
Når jeg spørger hvorfor, er svaret som regel:
"Så gammel er jeg altså ikke!"

Jamen, jamen - hvis det nu er en hjælp!
Jeg synes da bestemt, at det ser mere elegant ud at gå med en Shopper, end at gå med 2 tunge indkøbsposer, der tynger kroppen i helt skæve proportioner, med efterfølgende skulderproblemer.

Se blot på golfspillerne, de bruger en lignende vogn til at køre deres køller ;-)

Med en shopper eller en golfvogn kan du gå rank og udstråle overskud - en herlig fornemmelse.

Yin og Yang i hverdagen – hvorfor balance er vigtigere end perfektion

Yin og Yang – balance i livet

Yin og yang-symbolet kender vi vist alle. De to halvdele, der snor sig ind i hinanden som lys og mørke, feminine og maskuline, bløde og hårde.
Men selvom vi ofte ser det på plakater, smykker eller tatoveringer, kan selve budskabet være lidt sværere at sluge. For det er så modsætningsfyldt.

Kan det virkelig passe:

• at i noget smukt, findes der også noget grimt – og omvendt?

• at i noget godt, gemmer der sig også noget ondt – og omvendt?

Ja, siger yin og yang. Intet kan eksistere uden sin modsætning. Lyset bliver først tydeligt, når vi kender mørket. Glæden føles stærkere, fordi vi også kender sorgen. Vi kan ikke have det ene uden det andet.

Balance frem for det perfekte
I sin kerne handler yin og yang om balance. For lidt eller for meget af alting tipper vægtskålen og skaber ubalance. Og det kan vi overføre direkte til vores hverdag.

Jeg bruger princippet i mit hjem. Hvis der er for rodet, føles det ubehageligt. Men er det for klinisk rent, føles det heller ikke rart – nærmest som at bo i et udstillingsvindue. For mig er det vigtigt, at et hjem ser beboet ud. Et hjem skal leves i, ikke poleres til perfektion.

Overført til livet generelt
Det samme gælder i mange andre områder:

• For meget arbejde skaber stress – men for lidt giver rastløshed.

• For meget motion slider kroppen – men for lidt gør os svage.

• For meget kontrol kvæler – men for lidt skaber kaos.

Pointen er enkel, men kraftfuld: Vi har brug for balancen.

Dagens vise ord:
ALT MED MÅDE – det er yin og yang i praksis.

Lasternes sum er konstant

Lasternes sum er konstant

Jeg har ofte taget mig selv i at tænke, at andre har styr på alt det, jeg selv mangler. At de er lidt klogere, lidt smukkere, mere succesfulde eller bare har livet på plads på en måde, jeg ikke selv har.

For mange år siden havde jeg en veninde, som jeg nærmest så op til på alle områder. Hun var smuk og sød, boede i et fantastisk hjem, havde en trofast mand ved sin side, flere dejlige børn og ovenikøbet råd til luksus. Når jeg så på hende, tænkte jeg, at hun måtte have et liv uden bekymringer – et liv, hvor alle brikkerne bare faldt på plads.

Jeg misundte hende egentlig ikke, men jeg blev ved med at spejle mig i hende og tro, at hun havde alt det, jeg ikke havde.

Men som årene gik, ændrede billedet sig. Hun beholdt sin skønhed og sine børn, men andre ting begyndte at falme. Bag facaden dukkede sider op, som jeg aldrig havde set dengang, hvor jeg syntes, hun levede drømmelivet.

Det fik mig til at indse noget vigtigt: Lasternes sum er konstant. Ingen får udleveret hele pakken. Vi ser kun glimt af hinandens liv – og det er alt for let at tro, at det ser bedre ud på den anden side.

I dag minder jeg mig selv om, at det liv, jeg ser udefra, aldrig er hele sandheden. Og at jeg – ligesom alle andre – både har mine gaver og mine byrder.

At huske, at lasternes sum er konstant, giver mig ro. For så ved jeg, at mit liv – med alt hvad det rummer – er lige så værdifuldt som andres.

Måske er det netop i erkendelsen af, at ingen har alt, vi finder fred med os selv.

Barnetro og bøn – en påmindelse om at bede for sine kære

Jeg gik i søndagsskole og var en meget lydhør elev.

Én gang om året blev der givet en lille gave til en artig pige eller dreng. Jeg var meget stolt, da jeg fik en lille æske med en porcelænsfigur: en pingvin med tre små unger. Den dag i dag står de stadig i min lille nipsreol. Én af ungerne er desværre gået i stykker – men min barnetro har jeg i behold.

Som mor, svigermor, farmor og mormor har jeg ofte haft brug for at bede. Man kan jo ikke blande sig i familiens gøren og laden – men man kan bede om det bedste for dem.

Og netop det bedste. For jeg kan ikke vide, hvad der er det rigtige for hver enkelt. Derfor skal bønnen ikke være fyldt med ønsker og krav, men blot være en stille bøn om det bedste.

Dagens vise ord:
Brug din barnetro – bed for dine kære.

Flyskræk

Jeg er lidt bange for at flyve - og jeg tror, at mange andre også er det.

Sætter man sig i en terminal i lufthavnen og kigger på dem, der kommer fra et fly, der lige er landet - og på dem, der snart skal afsted, er der stor forskel på det, den enkelte passager udstråler.
Nogle mennesker går, som om de aldrig lavede andet, andre ser enten lettede eller ængstelige ud.

Det samme gør sig gældende i flyet - nogle, lige som jeg selv - reagere på hver eneste lille lyd og bevægelse fra flyet.
Jeg vælger bevidst at kigge på de mennesker, inkl. flyets personale, der er vant til at flyve.
Så længe, de går stille og rolige rundt, har jeg det nogenlunde godt.

Jeg er lidt bange for at flyve – og jeg tror, at mange andre også er det.

Når man sætter sig i en terminal og kigger på menneskerne omkring sig, bliver forskellen tydelig. Nogle kommer fra et fly, der lige er landet, og går med en ro og sikkerhed, som om de aldrig har lavet andet. Andre, dem der snart skal afsted, ser enten lettede, spændte eller ængstelige ud.

Det samme gælder ombord på flyet. Jeg, ligesom mange andre med flyskræk, reagerer på hver eneste lille lyd og bevægelse fra flyet. Men jeg har lært at bruge observation som beroligende middel. Jeg kigger bevidst på de mennesker, inklusiv flypersonalet, der virker vant til at flyve. Så længe de går stille og rolige rundt, får det mig til at føle mig lidt mere tryg.

Jeg kan ikke lade være med at sende en stille bøn til Vor Herre, og et lille vers fra en salme dukker ofte op i mine tanker – Lina Sandell-Bergs ord, der minder mig om, at selv når vi føler os små og sårbare, er vi ikke alene:

Ingen er så tryg i fare
som Guds lille børneskare
fuglen ej i skjul bag løvet,
stjernen ej højt over støvet.

Ordene giver mig en slags fred. De minder mig om, at selv når jeg føler mig sårbar, er jeg ikke alene – og at lidt ro og tro kan gøre en stor forskel, selv på 10.000 meters højde.

Papvin ... sparetips

Jeg ved, at mange køber den populære papvin - det samme gør jeg.

Mon alle er klar over, at der også her er noget at spare?
Når man tror, at det sidste er vredet ud af den lille hane, så er der faktisk stadig liflig vin tilbage.

Tag den inderste pose ud af vinkartonen.

Frem med køkkensaksen - klip et hul i hjørnet af posen - og vupti - et lille glas vin mere.

Personligheden - med lidt held findes den i horoskoperne

Vi er alle forskellige ........... vi har hver især vores hel egen personlighed.

Mange mennesker går faktisk rundt og er usikre over, hvorfor de reagerer, som de nu en gang gør i forskellige situationer.

Ved at få lagt et personligt horoskop, får man øjnene op for mangt og meget.
Man lærer ligesom sig selv at kende - på godt og ondt.

Ved at læne sig op ad sit horoskop, kan man tage højde for modgangstider.
Det kan sammenlignes med, at man tager en paraply med, når man ved, at det bliver regnvejr.

Ugebladshoroskoper kan være sjove at læse, men det er den personlige, der kan give de korrekte tidspunkter for både mod- og medgangstider.

                                        De vise mænd fra Østerland.

Få råd til at spare - det er dyrt at være fattig

Få råd til at spare - det lyder pudsigt, men det er sandt - for det er dyrt at være fattig.

På et tidspunkt, hvor jeg rent faktisk kun havde 50,00 kroner til de sidste 2 dage i måneden, så jeg ved et tilfælde bogen: "Pengetanken".
Efter nøje overvejelse købte jeg den for 48,00 kroner.

Jeg indrømmer, at jeg følte mig lidt dum - at bruge pengene på en bog i stedet for at købe brød og kartofler.
Men jeg må sige, at pengene var givet godt ud.
Den gav familien den fokus, der skulle til for at gennemføre de spareforslag, som denne bog var fyldt med.

Stress af - og lyt, din skytsengel er klar.

Husk:
- at sætte farten ned, din skytsengel skulle gerne kunne følge med.
Den er her jo for at hjælpe dig.

Mange tænker nok, at den flyver vist hurtigere end os mennesker - og det er sikkert rigtigt, men den rigtige stress har altså også fart på.

Men jeg tænker nu mere i metaforisk forstand. Hvis du er meget stresset, her tænker jeg på den farlige stress, så er dit skjold måske så tyk, at selv en lille engel ikke kan råbe dig op. 

Få hjælp til din stress, så du kan være åben for den hjælp, din lille skytsengel står klar med.

Migræne og fiskeolie

Lider du af migræne?
Måske har du hørt at fiskeolie-piller kan hjælpe - hvis ikke, vil jeg gerne slå et slag for det.

Jeg har selv i mange år lidt af migræne ca. hver fjortende dag.
Heldigvis fik jeg for omkring 20 år siden det råd, at spise 3 fiskeolie-piller om dagen.
Efter nogle få uger kunne jeg allerede mærke en tydelig bedring i migræneanfaldene - herefter har jeg det meget sjældent - og i en meget lettere grad end hidtil.

Fiskeolie er ydermere sundt - så det er værd at prøve.

Ædelstenen "Falkeøje" - måske magi, men det blev fodvortens endeligt.

For flere år siden, fik et af mine børn en fodvorte, der efter lægens skøn gik langt ind i foden og derfor skulle opereres.

Da jeg på det tidspunkt læste en del om ædelstene og fik nys om Falkeøjets evner, prøvede vi dette.

Hver aften satte jeg ædelstenen på fodvorten med englehud.
Næste morgen blev stenen puttet i et glas vand og stillet i solen.
Således gjorde vi i 10 dage - og vupti - fodvorten var væk.

Tiden for operationen blev aflyst, men først efter at lægen ved selvsyn så, at vorten var pist væk - ikke så meget som et lille ar var der efter den.

Ingen garanti for at det virker hver gang - men for min søn gjorde det 😉

Ædelstene har forskellig indflydelse på krop og sjæl.

Når vreden tager over – og hvorfor jeg prøver at lade være

Når vreden tager over – og hvorfor jeg prøver at lade være

Under sidste valg må jeg indrømme, at mine negative ord og tanker var meget fremme i skoene. Jeg blev simpelthen så vred. Vred over, hvordan hele Folketinget og medierne – efter min opfattelse – manipulerede med os.

Men med tiden er det gået op for mig, at der egentlig ikke er så meget at "tage fra den ene og lægge til den anden". Spillet fortsætter, uanset hvem der står ved roret.

Det dur bare ikke at lade vreden få magten. Den æder sig stille og roligt ind på én, og i sidste ende går det mest ud over én selv. Måske er det noget, vi bare må leve med – det politiske spil, mediernes vinkling, uretfærdighederne. Men vi har dog stadig et valg: Vi kan vælge at vende det døve øre til.

John Mogensen sang engang: "Tror de, vi er en flok får, der ingenting forstår?"
Måske er svaret, at vi netop skal være en flok får – ikke fordi vi er ligeglade, men fordi vi nægter at lade os æde op af vrede og galde. For det bliver vi altså syge af.

Et vers fra min mors hånd – minder fra min gamle poesibog

Ved et tilfældigt opslag i min lille, slidte poesibog falder jeg over et vers, som min mor skrev i 1951.

Bliver du i Verden gammel,
Voks dog ej i Tanker stor,
sæt dig ned paa Børneskammel,
Bed af Hjertet Fadervor.

din Mor

Et enkelt, men rørende vers – og jeg er sikker på, at netop disse linjer står i mange poesibøger rundt omkring.

Min egen poesibog bærer tydelige spor af tidens tand. Omslaget er for længst væk, siderne er slidte, og skriften falmer. Men netop derfor rummer den så meget sjæl.

Det var jo sådan dengang: man afleverede sin poesibog til en ven eller et familiemedlem, som fik lov at skrive et vers. Nogle dage senere fik man bogen tilbage – ofte med en fin tegning, et klistremærke eller et par pletter af blæk. Nogle gange kom den tilbage lidt mere medtaget, end da man sendte den afsted.

Men det gjorde ingenting. For indholdet var det vigtigste.
Hver side gemmer på et lille stykke af den tid, de mennesker, der skrev i den, og den varme, der fulgte med.

Selv om poesibogen i dag ser sølle ud, er den blandt mine kæreste ejendele – et lille stykke nostalgi, der minder mig om kærlighed, barndom og den tid, hvor ord blev skrevet med omtanke og hjerte.

Fokus - men på hvad?

Man bør tænke over, hvad man fokuserer på!

Bruger man energi ved at fokusere på det negative - vokser det!
Bruger man energi ved at fokusere på det positive  - vokser det!

Det er vist de færreste der ønsker den negative del - derfor skal vi forsøge at vende vore tanker fra det negative til det positive.

Det kan lade sig gøre, for der er som bekendt ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget andet.

Prøv at finde den lille positive ting - hold fast i billedet - så vil det vokse.

At tale med sig selv - og om sig selv på en negativ måde er ikke godt

Mon ikke vi er mange, der går og taler lidt med os selv ind imellem?

Men her - som i alle andre situationer - skal vi passe på med, hvad vi siger.

Underbevidstheden opfanger alt.

Så, hvis du ikke kan sige noget pænt til dig selv, så må du hellere tie stille.

Jeg synes f.eks., at mine spejle viser noget andet, end det, jeg havde håbet på. Derfor kommer jeg ofte til at vrænge af mig selv og sige negative ord.

Hvis underbevidstheden virkelig fanger den slags ting og udnytter det, da er det ikke underligt, at spejlbilledet forbliver "dårlig kvalitet". Jeg skal vist oppe mig og prøve at tale pænt til og om mig selv.

Vrede ødelægger dit helbred – lær at give slip og sig "pyt"

Vrede ødelægger dit helbred

Man mener, at vrede og følelsesmæssig ophidselse udløser så kraftige giftstoffer i blodet, at hvis man giver en forsøgskanin en indsprøjtning med blodet – dør den inden for få minutter.
Der skal vist ikke megen fantasi til at forestille sig, hvad det gør ved vores egen krop, når vi går rundt og koger af raseri.

Vrede sætter hele kroppen i alarmberedskab. Hjertet banker hurtigere, blodtrykket stiger, og stresshormonerne flyder frit. På kort sigt kan det måske føles som en forløsning, men på længere sigt tærer det på både krop og sind. Kronisk vrede kan faktisk svække immunforsvaret, give søvnproblemer og øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

Men hvem eller hvad er det egentlig, vi er vrede på?
Er det en ubetænksom bilist, en kollega, der ikke lytter, eller måske os selv? Sandheden er, at det sjældent hjælper at holde fast i vreden – for den rammer oftest os selv hårdest. Den, du er vred på, mærker måske slet ingenting, mens du selv går rundt og forgifter dit eget system med frustration og stress.

Derfor er det værd at øve sig i at give slip. Prøv at tage en dyb indånding næste gang, du mærker blodtrykket stige. Tæl til ti. Gå en tur. Eller gør noget så simpelt som at sige: “PYT.”

Dagens vise ord må blive:
👉 Prøv at sige PYT – din krop vil takke dig for det.

Bekymringer er ofte renter, der bliver betalt forud

Alle kender vi til at bekymre os - det er vel helt naturligt.

Men mange bekymringer er renter, 
som vi betaler forud for ting, 
som måske aldrig indtræffer.

Jeg er personlig slem til at tage bekymringerne på forskud, og det er så tåbeligt, for hvem siger, at det bliver så slemt, som det umiddelbart ser ud til?

Min gode ven sagde altid: "Lad være med at hyle, når du ser en bakke forude"

Ofte fik han ret, for jeg var slem til at se et problem i alt, som slet ikke blev til noget - altså misbrug af den indre energi.

Et digt af Piet Hein beskriver faktisk ovennævnte på en meget smuk måde.

                                       Hvis du vidste hvad du ved,

                                       når dit livslys er brændt ned,

                                       så var meget mindre drøjt, 

                                       mens det endnu brænder højt.

Spis dig mæt - før du går ud.

Spis dig mæt - før du går ud for at handle.

Det er beviseligt, at der ikke smutter så meget ekstra ned i indkøbskurven, når man er mæt.

At bede om både det ene og det andet!

Vi er mange, der beder om både det ene og det andet.
Om hjælp, om løsninger, om lette veje gennem tilværelsen.

Men måske glemmer vi, at det i sig selv kan blive en blindgyde.
For vi kan nemt komme til at bede om noget, som enten ikke gavner os, eller som slet ikke er det, vi i virkeligheden har brug for.

Hvem siger egentlig, at det, vi tror er godt for os, rent faktisk er det?
At det, vi ønsker os her og nu, også er det, der bringer os længst på sigt?

Måske skulle vi i stedet vende blikket indad – og spørge os selv, hvad vi kan gøre, i stedet for blot hvad vi kan få.
Måske ligger svaret ikke i at håbe på en nemmere vej, men i at finde styrken til at gå vejen, som den er.

Tænk på sømanden: han beder ikke om medvind.
Han ved, at vinden sjældent blæser, som man ønsker det.
Derfor lærer han sig at sejle – at bruge det, han får, og gøre det til en fordel.

Den tanke kan vi tage med os ind i hverdagen.
For hvor ofte venter vi ikke på, at tingene ændrer sig af sig selv – i stedet for at lære at navigere i det, vi står i?

Det er ikke altid nemt.
Men måske er det netop dér, vi vokser: når vi ikke bare beder, men handler.
Når vi ikke blot ønsker, men også lærer.

“Måske er det ikke medvinden, vi skal vente på – men modet til at sejle alligevel.”

Nullermænd og engletøfler.

Det er en ren fornøjelse at sige farvel til en flok nullermænd, der havde forskanset sig under en rimelig flytbar reol.

Så dagens humør-barometer sættes et par streger op.

Der findes et sødere ord for nullermænd - nemlig "Englenes tøfler" 😉

Efter jeg har taget det "nye" navn til mig, synes jeg ikke, det er så slemt at kigge under sengen og andre steder, hvor støv ynder at lægge sig. 😀

Englene hjælper, hvis vi beder om det ....

Bed englene om hjælp!

De er der for at hjælpe dem, der beder om det.

Bed - vent - lyt.

Ikke sjællent får man efterfølgende en lys ide`.
Måske er det englene, der giver situationen en ny drejning, så man pludselig kan se en anden måde, at løse problemet på.

Personlig har jeg fået englehjælp tre gange, hvor jeg virkelig har været rystet over situationen. Første gang i 1950erne - anden gang i 1988 og tredie gang i 2010. 

Jeg har tit bedt til at det skal ske igen, men engle arbejder ikke på kommando.

Dog er jeg overbevist om, at jeg er blevet hjulpet mange flere gange, uden jeg har lagt mærke til det - det tror jeg, vi alle bliver.

Det er så let - og dog!

Det er så let - men er det nu det?

For længe siden sang Poul Bundgaard en sang, hvor sidste linie lød nogenlunde sådan:
"Vær, som du selv ønsker andre skal være".

Hvis vi alle virkelig kun gjorde det mod andre, som vi ønskede andre gjorde mod os - så var livet måske ikke så tosset endda.
Men kan vi leve op til dette?

Jeg kan ikke!

Alligevel tror jeg, at denne læresætning, hvis den blev udført i praksis ville fjerne mange paragraffer i lovgivningen, som konstant bliver udvidet med den ene lov efter den anden.

Send bare masser af smil til mennesker omkring dig - du får helt sikkert mange smil tilbage 😉

Et smil er da bedre at få, end "et rap af en kæp", som min far altid sagde.

Latteren som livets smørelse – når humor dæmper knirkeriet

"Latteren er en god ting, en god smørelse, som forhindrer meget knirkeri."
– Vilhelm Beck

Disse ord nikker jeg genkendende til.

Både på arbejdet og i privatlivet har jeg oplevet, hvordan mange tilløb til konflikt er blevet afværget med en sjov bemærkning, der fik latteren frem. For med humor får man mulighed for at dreje samtalen, så vreden ikke får magten.

Jeg siger ikke, at alt kan løses med en perlende latter – men den får vægtskålen til ikke at tippe så voldsomt til den ene side.

Min erfaring er også, at en tvist, der blev dæmpet lidt af latteren, ofte vender tilbage som små, bitte pile. Dem må man så blot lade smutte forbi sig.

Og så gør tiden som regel sit. Den fjerner det sidste knirkeri.

Doven og uproduktiv???

Fy fy skamme - ikke være doven eller uproduktiv!

STOP - det er ikke rigtigt!

Det kan i allerhøjeste grad være en nødvendighed at lade krop og sjæl hvile.
Måske er det nok med et par timer - måske har man brug for en hel dag.

Den dag, hvor man slæber rundt på tårnhøje problemer, kan det være næsten umuligt at lave selv dagligdagens allermindste gøremål.

Slap af - tank op - så kan du måske gøre det hele på den halve tid.

Pas på med, hvad du ønsker dig!

Pas på med, hvad du ønsker dig - det kan ske, det går i opfyldelse!

I al uskyldighed kan man ønske sig noget - så brændende og inderligt - uden at tænke på konsekvenserne af disse.

Mange gange får man nemlig det ønskede lige i nakken og tit på et tidspunkt, hvor det absolut ikke passer ind i ens tilværelse.

Det du ønskede, måske for længe siden, blev jo opfanget af din underbevidsthed.

                                     

                          Underbevidstheden glemmer aldrig!

Husk dine drømme .........

Husk dine drømme - de kan give dig en indsigt, som du kan have glæde af  i dagligdagen.
Drømme fortæller ofte noget om det, som hjernen går og pusler med.

Personlig har jeg netop natten til i dag haft en drøm, der var en videreudvikling af rigtig mange ubehagelige drømme, som jeg har haft gennem flere år.

Jeg er ikke drømmetyder - alligevel er jeg sikker på, at netop nattens drøm fortæller mig noget vigtigt, for det ubehagelige var væk - og en større selvsikkerhed har fyldt mig i dag.

Nogle drømme kan virke meget ligetil, medens andre er fuldstændig umuligt at tyde. Jeg er i den heldige situation, at en af mine nære venner faktisk er rigtig god til at tyde. Når jeg har haft en sådan drøm, lokker jeg med et stykke chokolade til kaffen, og så får jeg ofte en meget uventet tydning med hjem i "min indre lomme".

Tit er drømme så specielle og betyder noget helt andet end forventet.

Man skal altså ikke gå i panik, hvis man har haft en ubehagelig drøm, den kan måske vise dig vejen, du skal gå, for at løse et problem i dagligdagen.

For lidt og for meget....

I mit liv har tallene på bundlinien ofte været røde.
Det har betydet lavere levestandard, med besparelser på alle dagligdagens forskellige udgiftsposter.

Men det niveau beholder jeg også, når tallene er fine, dog kan der snige sig en rød bøf ind en gang imellem, og der kan da blive til en ny bluse, eller et stykke patchworkstof til et af mine hobbys.
 
Jeg befinder mig godt på denne måde, jeg behøver ikke en bugnende pung for at være glad.

Det er bedre at le ud af et lille vindue - end græde ud af et stort.

Jeg er nemlig ikke så sikker på, at de, der har rigtig meget, er mere lykkelig - de har det måske lettere, men det er ikke det samme

Vor Herres fodspor

Når alt og alle går en imod - sniger ensomheden sig ind i hjertet.


En lille historie skrevet af Poul Lybæk i 1988, har mere end en gang hjulpet mig gennem en sådan situation, den lyder således:

En søndag sluttede præsten sin prædiken med at fortælle en historie om en mand, der havde været alene i en del af sin tilværelse.

Da han efter sin død endte hos Gud, spurgte denne ham, om han havde lyst til at se tilbage på sit liv. Det ville manden gerne, men det undrede ham, da han så, at på de gode og glade dage var der aftryk af Vor Herres fodspor ved siden af hans egne, men på de tunge og sørgmodige dage var der kun ét sæt fodspor.

Manden spurgte Vor Herre, hvorfor han kun havde fulgt ham alle de lykkelige dage.

Da svarede Vor Herre: "Jeg fulgte dig på dine glade dage. På dine ulykkelige dage bar jeg dig".

De nære ting!

Det er så vigtigt, at man husker de nære ting.
Hvis dagen er træls og humøret er på nulpunktet, kan det være en god ide` at kigge lidt på de forhåbentlige dejlige ting, der står rundt i stuen - i reoler - på væggene.

Fokuserer man lidt på de enkelte ting, vil det ofte medføre glade tanker.

Så dagens vise ord må blive:
Fokuser på de ting, du har - ikke på det, du ikke har!

Prøv at læse disse vers, der er skrevet af:  Aase Gjødsbøl Krogh

Dit sind flyver altid så viden omkring,
det er, som du glemmer de nære ting.
Du drømmer om lande i syd og mod nord
og ser ikke skønheden, hvor du bor.

Du synes din dag er så kedelig grå.
Hvad er det, du søger, hvad venter du på.
Når aldrig du under dig rist eller ro,
kan ingenting blomstre, og intet gro.

Gå ind i din stue, om end den er trang
og hør, hvor den nynner en stille sang.
Den rummer dog ting, som dit hjerte har kær,
du ved bare ikke, hvad de er værd.

Den lykke, du søger bag blånende fjeld,
den har du måske altid ejet selv.
Hold op med at jage i hvileløs ring
og lær blot at elske de nære ting.

Anti-stress kugler!

Det er ikke ligefrem vise ord i dag, men nærmere et lille tip.

To små anti-stress-kugler (ca. 4 cm i diameter) kan afhjælpe stress-lignende symptomer.
De kan købes til en overkommelig pris - bl.a. hos Tiger. De har søde klingende lyde.

En god ide` at sidde med, medens man alligevel skal følge en god film eller for den sags skyld TV-avisen, men der kan lyden være irriterende, men så bruger man bare det lydløse-stress-hjerte 😉

De siges også at have andre gavnlige virkninger - det er jo en form for zoneterapi.

Nostalgi - Askepot

Når vejret er trist og tankerne lidt tunge, kan det være en rigtig god ide` at finde NOSTALGI-kassen frem.

At lukke op for de kære gamle påklædningsdukker og glansbilleder, eller andre mere eller mindre betydningsfulde minder fra barndommen, kan løfte humøret adskillige grader.

Hvem bliver ikke glad over at se de gamle Richs-album med Askepot eller Peter Pan samlekort?

Jeg gør  ;-)

Askepot er min yndlings Disney.

Der går ikke et år, uden jeg ser min DVD med Askepot - jeg kender alle ord og filmbilleder uden ad.

Det er total afslapning - ingen overraskelser - kun genkendelser, hvilket er godt for sjælen.

"Når Vor Herre lukker en dør, åbner han et vindue!"

Dette citat fra The Sound of Music er både smukt og tankevækkende.

Det minder os om, at selv når vi føler os sat ud på et sidespor, ligger der ofte nye muligheder og venter lige rundt om hjørnet. Livet lukker måske en dør, men det åbner som regel et vindue – et håb, en ny retning, en ny chance. Og det er faktisk slet ikke så ringe endda.

Jeg kender følelsen. For mange år siden oplevede jeg selv noget lignende. Jeg blev ikke officielt fyret, men oplevelsen føltes sådan. Dengang var det hårdt og usikkert, men i dag kan jeg se, at det var en gave forklædt som et nederlag.

Det uventede skub gav mig modet til at flytte fra min daværende landsdel, bryde med gamle mønstre og starte på ny et helt andet sted. Det blev begyndelsen på et nyt kapitel – og i sidste ende et helt nyt liv.

Måske har du også prøvet at stå et sted, hvor det føltes, som om alt blev taget fra dig – og så opdage, at det i virkeligheden var vejen til noget større? Eller måske er du netop nu på et “sidespor” uden at vide, hvad det skal føre til?

Nogle gange kræver livet, at vi tør give slip – så vi kan få øje på det, der venter på os lige om hjørnet.

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget!

Der sker store og små katastrofer for os alle.

Sidder man midt i et af de større, er det meget svært at se rigtigheden i titlen til dette indlæg.

Alligevel har jeg ofte i mit eget liv måttet sande, at netop det, der så ud til at være meget skidt, rent faktisk blev til noget godt - bare på en hel anden måde.

Da jeg på et tidspunkt var midt i en krise, fik jeg fra nogle gode kolleger et kort, med følgende vise ord:

"Vær ikke bange for modstand.
Husk, at en drage stiger op imod - ikke med vinden."

Dette citat af Hamilton Wright Mabie har jeg haft glæde af flere gange.

Så vender jeg lige pandekagen 😀og tankerne flyver tilbage til dengang, hvor vi lavede drager af grene og brunt papir og med masser af sløjfer af avispapir.

Jeg husker mange løbeture for at få de drager op - og netop op mod vinden.

Meditation & patchwork!

Der er mange måder at meditere på, men uanset hvilken form man vælger, er det godt at få tømt hovedet en gang imellem.

Et håndarbejde, hvor man ikke behøver at koncentrere sig, er fantastisk godt at have i hænderne, medens tankerne får lov at flyve frit.

I øjeblikket sidder jeg med et patchwork-tæppe syet af sekskanter, som nu skal quiltes sammen med bagstykket.

Det er et monotomt arbejde, hvor jeg kan sidde i egne tanker - jeg kan føre samtaler med mig selv - eller med andre - døde eller levende.
Jeg kan sidde i stille sorg over savnet af et elsket menneske.
Jeg kan sidde i solen og glædes over livet.

Samtidig med at mange ting bliver bearbejdet i hjernen, vokser der et smukt stykke patchwork-arbejde frem mellem hænderne.

På facebook findes en gruppe, der hedder Patchwork for alle, hvor der er rigtig mange gode ide`er at hente.

patchworkforalle@groups.facebook.com

På bibliotekerne findes selvfølgelig bunkevis af ide`er til håndarbejder - og det er ganske gratis ;-)

Når livet vender uventet: Hvad en gammel historie kan lære os

Min tilværelse, har lige slået en kolbøtte!

Umiddelbart til det dårlige, men ......

Måske er det godt, måske er det skidt

Vi tror ofte, vi ved, om noget er godt eller skidt, når det sker. Men livet viser os igen og igen, at tingene kan vende på måder, vi aldrig havde forudset. 

Jeg kom i tanke om denne gamle zen-fortælling om bonden og hesten, der minder os om, hvorfor det kan være klogt at vente med at bedømme - "hvad der er godt og hvad der er skidt" - I får lige historien her:

Historien om bonden og hesten

Der var engang en gammel bonde, der levede et enkelt liv i sin landsby.
En dag løb hans eneste hest væk. Naboerne rystede på hovedet og sagde:
"Sikken en ulykke!"
Bonden svarede roligt: "Måske."

Nogle dage senere vendte hesten tilbage – og den havde flere vilde heste med sig.
"Hvor heldigt!" sagde naboerne.
"Måske," svarede bonden.

Bonden søn forsøgte at tæmme en af de vilde heste, men han blev kastet af og brækkede benet.
"Hvor frygteligt!" sagde naboerne.
"Måske," svarede bonden.

Kort tid efter kom soldaterne til landsbyen for at udskrive unge mænd til krigen. Men fordi sønnen havde brækket benet, blev han ikke taget med.

"Hvor heldigt!" sagde naboerne.
Bonden svarede endnu engang: "Måske."

---

Hvad vi kan lære af fortællingen

Historien minder os om, at vi sjældent kan vide, om en begivenhed er god eller dårlig, når den sker. Det, der i øjeblikket føles som en ulykke, kan vise sig at åbne døren til noget godt – og omvendt.

Budskabet er enkelt, men dybt:

• Vi kan ikke forudsige fremtiden.

• Det, der virker negativt nu, kan føre til noget positivt senere.

• Ved ikke at dømme for hurtigt kan vi møde livet med mere ro og balance. 

• Måske ligger der en befrielse i ikke at putte alting i kategorier som “held” eller “ulykke”. Når vi giver slip på dommen, åbner vi for at møde livet med mere nysgerrighed, tålmodighed og ro. For hvem kan i sidste ende vide, hvad der er godt, og hvad der er skidt?

  
  
  

At vende pandekager!

Alle ting kan ses fra mindst 2 sider.
Jeg kalder det at "vende pandekager".

Til stor irritation for familie og venner laver jeg ofte ovennævnte stunt - at spørge modsat.
På den måde forsøger jeg helt personligt at se alle ting fra flere vinkler.

En gang imellem kan det være en barsk øvelse, fordi den kan medføre, at den, der vender pandekagen, skal selv tage ting op til ny vurdering.
Men i sidste ende kan det også give én større tolerance og forståelse af standpunkter, som man hidtil har stået meget stejlt over for.

Uanset om pandekagen er lille eller stor - tynd eller tyk - så har den 2 sider.

Hvis hver pandekage i denne stak er et dilemma, der skal betragtes fra begge sider, så får den stakkels mand jo mega travlt - men jeg håber da, at han også får smagt på et par stykker 😉

Når solen er aller længst nede ...........

Ja, når solen er aller længst nede - så går det mod morgengry.

Det kan være en trøst at tænke på denne linie, når sorger og bekymringer vælter ned over en.

Jeg synes alle versene fortjener at blive vist igen og igen - forhåbentlig til hjælp for andre, der også går med store kvaler.

Svend Rehling 1948

Tab ikke modet, du kære,
for så er det dyreste tabt!
Gud har en lektie at lære
hvert menneske, han har skabt.

Bagved de tyngende gåder
og skæbnens forvirrede leg
er der én vilje, der råder,
en visdom, som altid ved vej.

Vi skal kun bie og bede
og bede og bie på ny,
når solen er allerlængst nede,
da bær' det mod morgengry.

Det kors, som har tynget din nakke,
kan blive din rigeste sang,
og da kan det ske, du vil takke
for det, som du græd for engang.

At vælge det positive perspektiv – se stjernerne fremfor mudderet

At vælge det positive perspektiv

Vi har alle hørt det utallige gange: “Man bør være positiv.”
Og ja, det kan lyde som en kliché. Men når jeg tænker efter, er der faktisk noget om snakken. For det handler ikke om at fornægte det svære i livet – men om, hvor vi vælger at lægge vores blik.

Når vi ser det samme, men oplever forskelligt

Jeg husker en aften, hvor jeg stod ved vinduet sammen med en ven. Vi kiggede ud på det samme landskab. Han så den plørede jord og det grå vejr. Jeg så stjernerne, der begyndte at titte frem på himlen. Samme udsigt, to helt forskellige oplevelser.

Det minder mig om en tur i bussen. To mennesker kan sidde side om side, på samme rute, gennem den samme by. Den ene lægger kun mærke til trafikken, støjen og de kedelige bygninger. Den anden ser solen, der bryder igennem skyerne, eller hører barnet, der griner bagest i bussen. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor meget vores oplevelse af hverdagen egentlig afhænger af, hvad vi vælger at fokusere på.

Et valg vi kan øve os i

Jeg skal være ærlig: jeg lykkes ikke altid med at se det positive. Der er dage, hvor mudderet og det grå overtager. Men jeg prøver at øve mig. For hver gang jeg stopper op og vælger at lede efter noget godt i situationen, bliver jeg mindet om, at jeg faktisk har et valg. Og med tiden føles det som små skridt, der gør det lettere at se stjernerne fremfor mudderet.

Hvorfor ikke prøve?

Måske er det derfor, vi bliver ved med at gentage klichéen om at være positiv. Ikke fordi livet altid er nemt, men fordi vi mennesker har brug for at blive mindet om, at vi kan vælge vores perspektiv.

Så næste gang du kigger ud ad vinduet, eller tager plads i en bus, så spørg dig selv:
Kigger jeg mod mudderet – eller mod stjernerne?