MORALEN - hvor er den?

Hvor er MORALEN blevet af?

Er menneskeheden pludselig født uden moral?

Når man hører i medierne, hvordan folk snyder hinanden, er der ikke tale om en enkelt person eller en enkelt sag - nej!
Der er tale om rigtig mange, i mange lande - der enkeltvis eller i grupper slår sig sammen og udnytter andre for egen vindings skyld.

Jeg tænker tit, at hvis man altid fik tilbage af samme skuffe, som man giver af, så var der nok en del, der trak lysten til snyderi tilbage.

Hvis alle behandlede andre, som de selv vil behandles - så var Verden et bedre sted at leve i.

Kroppens batterier bliver også flade .......

Hjernetræthed efter erhvervet hjerneskade.

Ligesom batterier til legetøj og fjernbetjeninger bliver flade - så bliver kroppens batterier det også!

Visse batterityper er genopladelige - og det er jo ganske fortræffeligt!
Ind i et ladeapperat - ind i stikdåsen - og uden vi tænker mere over det, er de fuldt opladet efter nogle timer.

Sådan er kroppens batterier ikke.
Der kræves omtanke og planlægning.

Har man for meget om ørerne - dræner man batterierne for hurtigt!
Får man sovet for lidt - bliver batterierne ikke ladet ordentlig op!

Hvis det er det normale billede i dit liv, så vil du på sigt virkelig komme i energimangel.

Der skal gøres noget!

Måske skal alle aktiviteter tages op til vurdering - og måske skal der luges ud i dem.
Måske kan en middagssøvn på 25 min. gøre gavn.
Måske en halv time med strikke/hækletøjet er den afslapning, der passer til dig.
Måske en halv time med næsen i en bog, hvor man er i et andet univers, er det, der gavner dig.

Uanset hvad du vælger, er det vigtigt, at hjernen får ro til at lade op!

Støv, støvet og støverier!

Jeg er flov over alt det støv, der møder folk, som pludselig ringer på min dør - for at få en snak.

Ja, jeg har det næsten altid støvet.
Kreativitet er ofte i højsædet i mit lille hjem - og det kan støve enormt.

Men fornylig så jeg et lille opslag med følgende tekst:

"Tag dig tid til lykken.
Husk støvfnuggene under sengen er englenes tøfler - og de render ingen steder."


Åh, det lettede - den vil jeg bruge, når jeg bliver klantret for mine tusinde fnug!

Kim Larsen og hans sange om død, døden og kærligheden!

Jeg tror ikke, der er mange i Danmark, der ikke har deres egen "Kim Larsen sang" - jeg har selv flere!

Det har dog slået mig, at flere af hans sange rent faktisk handler om død, døden og kærligheden.

Jeg tror, at Kim Larsen`s død får folk til at tænke over døden - kunne han dø - ja, så kan vi alle!

Lad os lytte - lad os tænke - lad os mindes!
Larsen har givet os så meget!

Stille blues i mol og maj
Pianomand, ka' du høre mig?
Hvordan står det til i de dødes land?
Det ved du nu, pianomand
Er der koldt og mørkt i den sorte grav?
Eller stråler himlen som det klareste rav?
Er der sang og musik i de dødes land
Og swinger det, pianomand?
Er der fuglefløjt og bægerklang?
Er der fest og farver hele natten lang?
Er der sol over Gudhjem i de dødes land
Eller dybt godnat, pianomand?
Er der sol over Gudhjem i de dødes land?
Det ved du nu, pianomand

Lad ikke bagateller æde dine indre resurser!

                                      

En harmløs uenighed om et forløb for flere år siden fik mig i aftes op i det røde felt.
MEN ......  hvor er det tåbeligt, at lade en bagatel æde af sine indre resurser!

Det er bare så svært at slippe, når man er 100% sikker i sin sag, og blot får at vide:
"Du vil altid have ret"

Nåh - der skal arbejdes lidt på dette, for det kan ALDRIG betale sig at ruge over den slags bagateller!

Jeg vil starte med at sætte lidt god musik på anlægget - rette an til en god middag o.s.v.

God weekend!

Fortrydelser

Mange mennesker (incl. mig selv) lader sig martre af egne eller andres fortrydelser.

Hvorfor gå og pine sig selv?

Prøv at slippe af med det, for det gavner ingen.

Måske har den anden part allerede glemt det hele.

Jeg fandt følgende fortælling, der illustrerer dette.

Forfatteren ukendt.

Fri eller bundet!

To munke på en pilgrimsrejse kom til en flodbred. Der så de en pige iklædt sit fineste tøj, der åbenbart ikke vidste, hvordan hun skulle komme over, for floden var dyb, og hun ønskede ikke at få tøjet ødelagt.

Uden så meget ståhej løftede en af munkene hende op på ryggen og bar hende tværs over floden og satte hende ned på den tørre jord.

Derefter gik munkene videre.

Men den anden munk begyndte snart at beklage sig. Det kan ikke være rigtigt at røre en kvinde, det er imod reglerne at have tæt kontakt med en kvinde. Hvordan kan du handle imod reglerne for munke? Og sådan fortsatte han i en rum tid.

Munken, der havde båret pigen, gik stille ved siden af, men endelig sagde han:

"Jeg satte hende ned ved floden, men du bærer stadigvæk på hende!"

"Jensen på taget"

Jeg har måske skrevet om denne lille fortælling før, men den tåler en gentagelse, for den er i høj grad værd at "skrive sig bag øret", og den er gældende til alle tider.

Ofte er vi ikke gode til at modtage hjælp.
Ofte vil vi kun have hjælp fra ganske bestemte personer.

Men den hjælp du gav andre, kommer ikke nødvendigvis igen fra samme person.

Mange gange kommer hjælpen fra uventet side.

Men nu til historien om Jensen på taget!
Jeg har fundet den på Borum-Lyngby Kirkes hjemmeside og forfatteren er ukendt!


Der kom en mægtig oversvømmelse, og vandet steg meterhøjt i byen.
Jensen stod ved tagvinduet og så møbler og træer vælte forbi i vandmasserne. Så kom hans nabo i en robåd og lagde til ved tagrenden: Godt, at jeg nåede herhen for at redde dig, sagde naboen.
Men Jensen rystede på hovedet: Ellers tak, sagde han. Jeg har bedt til Gud, han redder mig.
Vandet blev ved med at stige, og Jensen måtte kravle op på taget. Nu kom en speedbåd farende, slog et sving hen imod ham og tog farten af: Gør dig klar til at springe ombord, råbte de fra speedbåden. Det skal gå hurtigt nu!
Men Jensen vinkede dem af: Det er ikke nødvendigt, råbte han. Jeg stoler på Gud, han redder mig!
Vandet steg endnu et par meter. Nu stod Jensen oppe på skorstenen i vand til knæene. Der var kun vand at se til alle sider. Men nu kom en helikopter flyvende og kasteden en rebstige ned: Du var heldig, at vi så dig! råbte de deroppe fra.
Men Jensen blev på sin skorsten: Jeg stoler på Guds hjælp! skreg han tilbage.
Vandet steg jo endnu et stykke. Jensen druknede. Og da han vågnede op hos Gud var hans første ord: Gud, du lovede ...! Har du ikke selv lært os at stole på din hjælp? Hvorfor kom du så ikke og reddede mig?
Nåja, sagde Gud, først sendte jeg dig en robåd, så sendte jeg en speedbåd, til sidst en helikopter. Hvad forlanger du egentlig?




Da jeg fortalte en nær ven historien, gik han til sit tegnebord, og jeg fik efterfølgende denne tegning.

Lave unyttige ting

Jeg er god til at lave unyttige ting!
Måske for god!

Vores kloge og dygtige Dronning Margrethe havde det "at lave noget unyttigt" med i sin Nytårstale ved indgangen til 2018.

Jeg blev så glad for dette gode råd.
I flere år har jeg nemlig ofte haft dårlig samvittighed over at lave unyttige ting ( i hvert fald set med andres øjne).
Til tider har jeg spurgt mig selv, hvilken nytte det var til o.s.v. o.s.v.

Det er som om Dronningens ord har givet mig motivation til at gøre noget mere ved "de unyttige ting".

Lad bare 2018 komme an og gør` noget mere, som bare gør glad!

At være glad selv - gør andre glade!

Jeg har strikket rigtig mange karklude - kedelige i retstrikning - af restegarn.

Selv om de er kedelige - så tørrer de godt 😉

Min mors arv – og hvorfor jeg øver mig i at sige ja tak.

Min mors arv – og hvorfor jeg øver mig i at sige ja tak

Tag imod den hjælp andre tilbyder – især til jul!

Min mor ville altid klare alting selv – og særligt op mod jul, hvor der ellers er nok at se til. Hun havde nærmest en indre regel om, at man skulle kunne magte alt alene: julebagningen, rengøringen, pynten, gaverne, maden. Og jeg må indrømme: Det mønster har jeg arvet.

Jeg har nemlig svært ved at tage imod hjælp fra andre. Når nogen tilbyder en hånd, føles det næsten, som om jeg skylder dem noget bagefter. Og den tanke bryder jeg mig ikke om – for jeg vil så nødig stå i gæld til nogen.

Men problemet er, at resultatet ofte bliver, at jeg ikke når det, jeg drømmer om. For man kan jo ikke trylle flere timer i døgnet, og når man insisterer på at gøre alting selv, så bliver det tit mere stress end hygge. Og så forsvinder noget af det, som julen egentlig handler om: samvær, ro og glæde.Jeg har også tænkt mange gange: Jeg kunne jo bare give hjælp igen! Men sandheden er, at jeg også er usikker på at hjælpe i andres hjem. Jeg er bange for, at det ikke bliver gjort godt nok, eller at det ikke er på deres måde. Så jeg ender med at sige nej begge veje – og kører mig selv træt i stedet.

I år gjorde jeg noget anderledes. Jeg sagde faktisk "ja tak", da nogen tilbød at hjælpe med juleindkøbene og andre småting. Og selvom det føltes uvant i øjeblikket, så var det en kæmpe lettelse bagefter! Jeg kunne mærke, at det gav mig mere overskud til de hyggelige ting – til at bage småkager med familien, til at sætte mig med en kop gløgg og til bare at nyde stemningen.

Det mindede mig om, at arv kan være svær at bryde – men ikke umulig. Jeg behøver ikke gentage min mors mønster. Julen behøver ikke være en præstation. Fremover vil jeg øve mig i at tage imod hjælp. Ikke fordi jeg ikke kan selv, men fordi det giver plads til mere nærvær og mindre jag.

5 tips til at øve dig i at tage imod hjælp til jul 🎅✨

1. Del juleopgaverne op
   Spørg: Hvem kan tage sig af småkagerne? Hvem pynter juletræet? Hvem handler ind? På den måde bliver det hele en fælles fest – ikke en solopræstation.

2. Sig ja til de små ting
   Det behøver ikke være stort. Lad en ven tage brødet med, eller sig ja til at få hjælp med gaveindpakningen. De små ting tæller.

3. Drop perfektionismen
   Måske bliver risengrøden ikke helt som du ville have lavet den, eller julepynten hænger lidt skævt. Men glæden i, at nogen hjælper, er vigtigere end detaljerne.

4. Tænk på hyggen – ikke regnskabet
   Hjælp er ikke noget, man skylder tilbage i samme mængde. Julen handler om at give af hjertet. Nogle gange giver du mere, andre gange tager du imod.

5. Mind dig selv om, at andre gerne vil
   Når nogen tilbyder at hjælpe, er det ikke for at kritisere dig – det er fordi de gerne vil være en del af julestemningen sammen med dig.

Den svære rolle - at være forældre!

At være forælder er en af de smukkeste, men også mest udfordrende roller, vi får i livet. Der er så meget, vi skal forstå, acceptere – og til tider tilgive både os selv og vores børn for.

Indimellem kan tanken snige sig ind: Har jeg givet mine børn en ordentlig opdragelse? Kunne jeg have gjort mere?
Jeg må indrømme, at jeg ofte har følt, at jeg ikke slog helt til.

Men når jeg tænker tilbage, hører jeg mine egne forældre sige præcis det samme. Måske har det altid været sådan – og måske vil det altid være sådan. Forældre tvivler, børn lærer, og generationer udvikler sig.

Nye tider – nye skikke

Hver tid har sine normer og værdier. Alligevel kan jeg ikke lade være med at ønske, at jeg kunne ruske lidt op i den generation, der i dag sætter tonen. Der er så meget, der virker ligegyldigt – så mange steder, hvor pli og omtanke glimrer ved sit fravær.

Og alligevel er det så enkelt at ændre på. Man behøver blot stille sig selv det enkle spørgsmål:
“Hvordan ville jeg selv have det, hvis andre gjorde dette mod mig?”

Jeg tror faktisk, at meget ville blive gjort anderledes, hvis vi alle tog det spørgsmål mere alvorligt.

Det positive skal også fremhæves

For midt i kritikken må jeg også give ros. Der findes stadig hensyn og hjælpsomhed:

• Døre bliver holdt for ældre mennesker.

• Der bliver stadig givet gode, velmenende råd.

• Og venligheden findes derude – måske mere, end vi tror.

Så helt galt står det ikke til. Men jeg er overbevist om, at vi alle – på tværs af generationer – kan blive bedre. For det kræver ofte kun små justeringer i hverdagen at skabe store forskelle.

Pas på, hvad du ønsker dig!

Pas på, hvad du ønsker dig – livet kan give dig det, du mindst venter

Jul og Nytår er traditionelt tid til ønsker og drømme. Vi sender tanker om kærlighed, glæde, succes eller materielle ting ud i universet – men nogle gange bliver ønsker opfyldt på måder, vi slet ikke havde forestillet os.

Jeg husker en veninde fra mange år siden, som ønskede sig én bestemt mand. Hun drømte om ham dag og nat, men han havde ikke blik for hende, og hendes liv gik videre med en anden. Hun blev gift og havde det faktisk fint.

Så, mange år senere, flyttede hendes “ønske-mand” pludselig ind i nabolaget. Det satte gang i en kædereaktion af følelser og situationer, som hun slet ikke havde forudset – og slet ikke havde lyst til at opleve. Universet havde åbenbart ikke glemt hendes gamle ønske.

Historien minder os om, at det, vi engang har ønsket os, ikke altid passer til vores liv, når det endelig indtræffer. Derfor kan det være klogt at formulere ønsker på en måde, der giver plads til livets overraskelser:

• Ønsk dig, hvad der er bedst for dig nu

• Ønsk dig glæde, kærlighed og ro – i de former, der passer til dit liv

• Ønsk dig, at universet viser dig det, du virkelig har brug for

På den måde bliver ønskerne ikke en fælde, men et kompas, der hjælper dig mod det, der virkelig gør dig glad.

✨ Pas på med, hvad du ønsker dig – livet har en måde at give det tilbage på, måske lige når du mindst venter det. ✨

Ord - hvad er ord!

Ord er et mægtigt stykke værktøj!

Ord kan ødelægge næsten alt!

Ord kan reparere næsten alt!

Ord brugt uden omtanke, kan være så ødelæggende, at modtageren kan gå i årevis med en følelse af smerte, og det uden at afsenderen har en anelse om det - det var jo bare en harmløs bemærkning! 

Sæt dig ud over det!

Ja tak, det er lettere sagt end gjort.

Jeg tror, at ord er et af de farligste våben mellem mennesker!

Spidse bemærkninger og uoverlagte ord gør ondt - lang tid efter!

Englekortet i dag - "Du er beskyttet"

Mit englekort i dag lyder: "Du er beskyttet"

                      

       

Jeg vil prøve at huske på det dagen igennem.
Er der noget, jeg har brug for, så er det beskyttelse.


Der er mange områder, hvor man kan have brug for beskyttelse.

Det kan være i trafikken!
Det kan være under arbejdet - både ude og hjemme!

Ofte tænker man på beskyttelse omkring fysiske ting, men vi har i hvert fald også brug for beskyttelse på det psykiske plan.
Her tænker jeg på den kommende JUL ........

Travlhed kan give stress!
Stress kan starte mentale problemer!

Vi skal passe på os selv!
Men vi har også brug for beskyttelse fra Universet.

Jeg tror, at vi ofte bliver beskyttet - uden vi bemærker det.

Ønskedrømme

Jeg har tit tænkt på, at det kunne være skønt, hvis man selv kunne vælge sine drømme.

Der er så mange, der sidder alene og er ensomme.

Tænk om de kunne bestille en drøm, der kunne dække det daglige savn!

Savn kan jo være mange ting, lige fra et lækkert måltid til følelsen af kærlighed, og mange mange andre ting!

Det allerbedste ved at kunne bestemme selv, ville nok være, at man så var fri for mareridt.

Personlig har jeg ofte mareridt.

Selv om jeg ved, at drømme ofte prøver at fortælle noget om dagligdagens strabadser, så ville jeg dog gerne "nøjes" med de dejlige drømme.

Jeg forsøger tit at tænke på noget skønt lige inden, jeg falder i søvn, men jeg kan ikke holde emnet fast. 

Der må være en "Ole-opfinder" et eller andet sted, der kan lave en "drømme-app" der kan aktivere en chip, som måske kan sidde bag øret - hi - hi.

"ABERNE i dit liv – sådan håndterer du dine opgaver med kærlig omsorg"

ABERNE i dit liv er alle de opgaver, du får

Forestil dig, at hver gang du får en opgave, en udfordring eller et ansvar, så får du en lille abe placeret på din skulder. Nogle dage sidder der kun en enkelt abe, andre dage er der en hel flok – og det kan hurtigt blive tungt at bære rundt på.

Men hemmeligheden er ikke at prøve at klare alle aber selv. Det handler i stedet om at finde ud af, hvor hver abe hører hjemme.

---

1. Alle ABER skal have kærlig omsorg

En abe er ikke din fjende. Den er bare en påmindelse om, at der er noget, der skal tages hånd om. Når du møder en ny opgave, er det vigtigt at møde den med omsorg i stedet for irritation. Det giver ro og overskud til at handle bevidst.

---

2. Nogle ABER skal sendes retur

Ikke alle opgaver er dine at løse. Nogle gange dumper en abe ned i dit liv, som egentlig hører til et andet sted. I stedet for at bære den selv, kan du med kærlighed og respekt sende den tilbage til sin rette ejer. Det er ikke dit problem – og det er helt i orden at sige fra.

---

3. Andre ABER skal gives videre

Nogle opgaver kræver kompetencer eller viden, som du ikke selv har. Her er det vigtigt at give aben videre til en person, der kan tage sig af den. Du behøver ikke være ekspert i alt. At videregive en abe er ikke at svigte – det er at sikre, at den bliver taget hånd om det rigtige sted.

---

4. Nogle ABER er dine

Selvfølgelig er der også aber, som er dine at tage dig af. Opgaver, ansvar og udfordringer, der hører til dit liv, dit arbejde eller dine relationer. Når du anerkender, at disse aber faktisk er dine, kan du håndtere dem med større ro og accept.

---

5. Lær at kende forskel

Det vigtigste er at kunne se forskellen på:

• Hvad du kan ændre.

• Hvad du ikke kan ændre.

• Og hvad du slet ikke skal ændre.

Når du lærer at sortere i dine aber, slipper du for at gå rundt med en hel flok på skuldrene, som slet ikke er dine.

---

Lad ikke ABERNE tynge din hverdag

Aber er søde og sjove dyr – men i overført betydning kan de hurtigt blive en byrde, hvis du lader dem sætte sig fast på dine skuldre. Det er uacceptabelt at lade sig tynges af opgaver, der egentlig ikke er dine.

Husk: Du har altid et valg. Du kan vælge at møde aberne med omsorg, give dem videre eller slippe dem fri.

"Hvilke aber bærer du lige nu – og er de egentlig dine?"

Når abeburet fyldes: Sådan finder du overblik i kaos

Når abeburet fyldes – og hvordan du får overblikket tilbage

Pludselig kan dagen føles helt uoverskuelig. På få timer kan “abeburet” blive fyldt til bristepunktet. Sådan oplevede jeg det i går.

Når informationerne vælter ind

Jeg fik så mange informationer på én gang, at jeg mistede overblikket. Det hele virkede totalt uoverkommeligt – som om flere “aber” satte sig på mine skuldre samtidig.

En lille lur kan være løsningen

Som så ofte før blev jeg mindet om, hvor meget en lille pause kan gøre. Denne gang faldt jeg endda i søvn i sofaen – helt uden at planlægge det. Men det viste sig at være præcis dét, mit hoved havde brug for: ro og hvile.
Efter luren kunne jeg pludselig begynde at finde løsninger.

Når problemerne ser anderledes ud bagefter

Da jeg senere fortalte en ven om alle mine “aber”, opdagede jeg, at de slet ikke var så slemme, som de havde føltes i første omgang. Overblikket var på vej tilbage.
Nogle af aberne skal bare sendes retur eller videre til andre – for det er ikke mit ansvar at tage mig af dem alle.

Husk: Abeburet behøver ikke at være overfyldt

Vi har alle dage, hvor abeburet fyldes hurtigt. Det vigtige er at huske, at vi kan stoppe op, trække vejret, tage en pause – og så slippe de aber, som ikke hører hjemme hos os.

Ottearmet blæksprutte???

Fra otte arme til to – og julen forventer stadig otte!

Engang var jeg en ottearmet blæksprutte. Forestil dig det: Jeg kunne hakke grøntsager til julemiddagen med én arm, pynte træet med en anden, mens jeg samtidig rørte i sovsen, skrev julekort, og… ja, resten af armene klarede lige støvsugning, vasketøj og gaveindpakning. Alt kunne ske på én gang, og ingen blinkede.

Så skete der noget. Ikke dramatisk, bare livet, der stjal nogle af mine arme. Nu står jeg her – med knap to gamle, halvt brugbare arme. Og alligevel forventer omverdenen det samme som før:

• Julemiddagen skal være perfekt (mindst otte retter, selvfølgelig).

• Stuen skal funkle som i et boligmagasin.

• Gaverne skal være både kreative, betænksomme OG helst hjemmelavede.

Jeg prøver at forklare dem, at min kapacitet nu svarer til “to arme på langsom motion”, men de kigger bare på mig, som om jeg stadig kunne jonglere med tre grydeskeer, en lampe og et glas glögg samtidig.

Så her står jeg, jonglerer med det minimale, mens jeg håber, at nogen en dag opfinder “blæksprutte-tilbagevenden-hjælpepakke”. Indtil da må jeg nøjes med at:

• Hakke grøntsager én ad gangen (wow, hvor langsomt!).

• Pryde træet i små bidder (tre kugler ad gangen).

• Og acceptere, at glögg kan spildes, når man kun har to arme.

Men måske er der en julemagisk side ved det: Mindre er mere, og alle små armbevægelser tæller nu dobbelt. Måske skal jeg bare lære at omfavne det – med mine to arme, lidt gløgg og et stort smil.

Julen 2025: To arme, én blæksprutte-drøm, og en masse kærlighed til alt, der kan nås.

“Jeg savner mine ekstra arme, især når jeg skal åbne chokolade, hænge kugler på træet og finde strømper – samtidig.”

ENGLEKORT - "Kærlighed læger alle sår"

Når jeg husker det, trækker jeg dagens englekort.

I dag blev det: "Kærlighed læger alle sår!"

Jeg må tilstå, at den skal jeg vist lige tænke over.
Det må vist være kærlighed i en mega bred forståelse, for at give mening.

Jeg måtte lige ty til Google, som jeg ofte gør, for at blive lidt klogere - også på dette kort.

Helende kraft:
Kærlighed bruges ofte som en metafor for en kraft, der kan hele både fysiske og psykiske sår, samt lindre smerte og overvinde vanskeligheder.

Realitetssans:
Kritikken af udtrykket ligger i, at det kan give en forventning om, at kærligheden altid er en mirakelkur, mens andre mener, at kærlighed ikke er en magisk løsning på alle problemer. 

Håber dagens englekort giver mening for mange.

Den sande styrke i pæn kommunikation – hvordan høflighed kan betale sig

Når høflighed betaler sig – selv ved julefrokosten

Der er noget særligt ved at tale pænt. Det lyder måske simpelt, men det kan faktisk åbne døre – og nogle gange endda spare dig penge.

Forleden stod jeg i en situation, der kunne have ødelagt enhver julefrokost-stemning. Jeg havde bestilt mad udefra, og lad os bare sige, at forventningerne var høje… men resultatet var desværre lavt. Retterne havde alle sammen små – og ikke så små – problemer, og mine gæster var klare i mælet: “Det her skal klages over!”

Så jeg gjorde det. Men ikke på den råbende eller sure måde. Nej, jeg besluttede mig for at holde roen, smile og tale pænt.

Leverandøren reagerede – mildt sagt – med både vrede og ærgrelse undervejs. Men jeg holdt fast i min høflighed. Jeg lyttede, forklarede uden at pege fingre og fastholdt en respektfuld tone.

Og hvad skete der? Ikke alene blev problemet løst, jeg slap for at betale en eneste krone for maden! Slagteren og jeg sagde pænt farvel til hinanden - og netop den adfærd gjorde, at jeg godt tør købe frokost hos ham en anden gang.

Jeg indrømmer det: Jeg var selvfølgelig lidt ked af, at mine gæster ikke havde fået den perfekte julefrokost. Men mest af alt følte jeg en stille sejr – jeg havde holdt min værdighed og bevaret høfligheden, selv i en presset situation.

At få maden gratis var selvfølgelig en dejlig bonus, men det var ikke det vigtigste. Det vigtigste var følelsen af, at god opførsel faktisk kan betale sig – på mere end én måde.

Når du står i en situation, hvor tingene går galt, kan høflighed være dit stærkeste våben. At fastholde en pæn tone skaber respekt, åbner døre og kan nogle gange give overraskende fordele. Og ja – måske ender det endda med en gratis julefrokost.

Det stjålne juletræ!

Hvordan kan man finde på at stjæle et juletræ, som et andet menneske har købt for sine små penge?

Hvordan vil det være at gå rundt om et stjålet juletræ?

Jeg håber aldrig, at det skal overgå mig, så vil jeg hellere danse om en grønkålstop, som fattige mennesker gjorde i gamle dage.
Selv børn vil kunne forstå denne form, hvis de kender den økonomiske tilstand i familien.
Jeg ved godt, at der nogen steder er smalhals, men det er der også hos den gamle mand, der trods alt KØBTE sit juletræ.

Men der er jo heller ikke nogen, der har fortalt mig, at det skulle være fattige mennesker, der har stjålet juletræet - måske bare begærlige, ubetænksomme mennesker, der ikke har respekt for andre folks ting.

Jeg synes, det er trist!

SKYLD!

Føler du dig ofte skyldig?

Det gør jeg!

Måske skal vi slet ikke være så kede af at føle skyld, det betyder vel, at vi trods alt ved, hvornår noget er rigtigt eller forkert.

Vi kunne bare i øjeblikket ikke vælge det, der ikke efterfølgende gav skyldfølelse.

Måske ville begge valg have givet skyldfølelse!
Det ene for at have gjort for meget - det andet for at have gjort for lidt!

Ikke let at være gammel: Når indkøb bliver en udfordring

Det er ikke let at være gammel. Man vil så gerne klare sig selv, også når man er en gammel nissemor, men virkeligheden kan ofte gøre det både svært og en smule farligt.

Forleden var jeg på indkøbstur til en af de større butikskæder her i Danmark. Mit ærinde var enkelt, men oplevelsen blev alt andet end enkel. Det slog mig igen, hvor meget vores samfund er bygget op omkring bilisterne, og hvor lidt der bliver tænkt på os, der går til fods – især når vi er lidt ældre.

Butikken lå i et område uden ordentlige fortove, så jeg måtte vandre på kørebanen rundt om mørke bygninger med minimal belysning. Jeg havde godt nok reflekser på, men alligevel følte jeg mig udsat og sårbar. Hvert eneste skridt føltes lidt som en risiko.

Nogen vil måske sige: “Så gå da ud i dagtimerne.” Det gjorde jeg også. Men på min tur væltede regnen ned, og selvom det kun var midt på eftermiddagen, blev det hurtigt mørkt. Året var begyndt at mørkne tidligt, og pludselig var det som om, man var helt alene på en regnvåd kørevej, hvor biler susede forbi.

Det er underligt, at byplanlægning og butiksområder stort set kun tager hensyn til bilisterne. Selv de største butikskæder har små ting, som kan bæres derfra, men for os, der går til fods, er tilgængelighed og sikkerhed ofte lavt prioriteret.

Jeg drømmer om en hverdag, hvor det er muligt at klare sig selv, uanset alder. Hvor fortove er oplyste og sammenhængende, hvor regnvåde eftermiddage ikke gør en almindelig indkøbstur til en prøvelse, og hvor butikker tænker på alle – ikke kun dem med bil.

Det burde ikke være en luksus at kunne gå trygt til indkøb. Det burde være en selvfølge.

Jule-dilemma

Når jeg tænker tilbage, må jeg indrømme, at mit liv har været proppet med dilemmaer.
Og lad os bare være ærlige: de får sjældent det bedste frem i mig. Jeg bliver sur, forvirret og lidt småtvær over, at mit hoved skal rode rundt i sådan noget bøvl.

Og nu – tadaa! – står jeg så med et helt særligt jule-dilemma!

Planen var en juleaften med syv gæster. Måske otte. Eller ni.
Nu er vi vist snarere syv … otte … ni … eller ti.
Grunden er, at et nært familiemedlem risikerer at sidde alene juleaften. Og hvad værre er: Vedkommende har aflyst en anden invitation, fordi man ved, at jeg ikke kan få mig selv til at lade nogen sidde alene den aften. (Min samvittighed er åbenbart lidt for gennemskuelig …).Problemet er bare, at min lejlighed ikke er særlig stor.

Jo jo, jeg kender godt ordsproget: “Hvor der er hjerterum, er der husrum.” Men mine gæster skal altså også have en stol at sidde på – og helst mere albuerum end et par sild i en tønde.
I gamle dage kunne vi unger bare få et tæppe på gulvet, og det var så hyggeligt. Men nu er vi voksne, og rygge og knæ er knap så fleksible som dengang.

Og så er der jo maden … og udgifterne.
Jeg er ikke ligefrem en Michelin-kok (snarere den type, der kan få pasta til at koge for længe), og min pengepung ligner ikke ligefrem Julemandens gavepose.

Så ja – jeg står midt i en lille julekrise.
Men til sidst handler det om, at min samvittighed skal kunne smile juleaften.

Måske skal jeg bare hæve blikket, trække vejret dybt og se på situationen fra fugleperspektiv. For set lidt på afstand er det jo bare jul … og hvis der er kærlighed, grin og en ekstra stol et sted i hjørnet, så skal det nok gå.

Tjek altid din kassebon – små besparelser til juleglæde

Tjek altid din kassebon – små beløb bliver til juleglæde

Jeg har gjort det til en vane altid at tjekke min kassebon, når jeg handler i dagligvarebutikken. Det kan nemlig godt betale sig.

Indimellem sker det, at jeg køber en vare til nedsat pris, men på bonen står den til normal pris. Når jeg gør personalet opmærksom på fejlen, får jeg ofte svaret: “Det var sidste uges tilbud.” Men da prisen stadig stod på skiltet i butikken, får jeg naturligvis varen til den lavere pris. Det er almindelig butiksskik.

På blot en måned har jeg på den måde sparet næsten 50 kroner – penge, som ellers var smuttet. Dem lægger jeg i sparegrisen til Julens Glæde.

En gammel tradition med “Julens Glæde”

Da jeg var barn, kom der hver måned en mand fra Julens Glæde forbi vores hjem. Han fungerede som en slags lille opsparingsbank på cykel. Min mor satte et beløb ind, fik mærker til at klistre i sin opsparingsbog, og måned for måned kunne hun følge med i, hvor meget der blev sat til side til jul.

Det var en stor begivenhed, når “Jule-glæde-manden” kom først i december og udbetalte hele opsparingen. Den tradition husker jeg med varme – og derfor synes jeg, det er hyggeligt, at mine små “bon-besparelser” i dag går til præcis samme formål: Julens glæde.

Gode råd til dig

• Tjek altid kassebonen, inden du forlader butikken.

• Hold øje med skiltepriser kontra bonpriser.

• Sæt de sparede beløb til side – små beløb bliver hurtigt til noget større.

• 
  
  
  

24 julefortællinger!

Hvert år i december hygger jeg mig med Bjarne Nielsen Brovst’s "24 julefortællinger".

Det er ren nostalgi. Når jeg lytter, drømmer jeg mig tilbage til barndommens juleaftener – den varme glød, duften af hjemmebag og de små, magiske øjeblikke, som kun Julen kan bringe. Det er ganske enkelt indbegrebet af dansk hygge!

Hvis du ikke har prøvet det endnu, så gør det – det er som balsam for en forjaget sjæl. Et lille pusterum midt i decembertravlheden.

                       

Bogen er absolut også egnet til at fortælle til børn og børnebørn.

Prøv at se dit problem i fugleperspektiv – få overblik og løsninger

Prøv at løfte dig op over dit problem – se det i fugleperspektiv!

Når vi står midt i et problem, kan det føles altoverskyggende. Tankerne kredser, følelserne fylder, og det er næsten umuligt at finde en vej ud. Men hvad sker der, hvis du løfter dig op og ser dit problem fra oven – i fugleperspektiv?

At se tingene fra en højere vinkel giver dig muligheden for at skabe overblik. Pludselig ser du ikke kun detaljen, der fylder alt lige nu, men også sammenhængene, relationerne og de mulige veje videre. Når vi skaber afstand, bliver vi ikke fanget på samme måde af følelserne, men kan i stedet analysere situationen mere nøgternt.

Fordelen ved at se tingene på afstand

Når du ser dit problem udefra, bliver det lettere at:

• Få øje på nye løsninger, du ikke tidligere har tænkt på.

• Sætte problemet i perspektiv og vurdere, hvor alvorligt det egentlig er.

• Opdage hvilke mønstre, der måske går igen i lignende situationer.

• Skelne mellem hvad du reelt kan ændre – og hvad du må acceptere.

Mange oplever, at en mental "helikoptertur" over deres eget liv giver en følelse af ro. Du får et større billede, hvor dit nuværende problem pludselig kun er én lille del af helheden.

Brug en mental øvelse: Giv personerne nye navne

En anden effektiv metode er at forestille sig, at problemet slet ikke er dit eget. Prøv at ændre navne og roller på de involverede personer. Forestil dig, at det er to andre, der står med problemet – måske endda nogen, du kender.

Ofte opdager vi, at vi langt nemmere kan se løsninger, når det ikke er os selv, der står midt i det. Det skyldes, at vi bliver mindre følelsesmæssigt påvirkede og dermed kan tænke mere klart.

Afstand giver handlekraft

Når vi tager afstand, ser tingene i fugleperspektiv og leger med tanken om, at det ikke er vores eget problem, sker der noget magisk: Vi bliver mere kreative, mere objektive og mere løsningsorienterede.

Næste gang du føler, at et problem er uoverskueligt, så stop op. Træk vejret dybt, og forestil dig, at du svæver op over situationen. Se det hele oppefra – og læg mærke til, hvordan løsningerne begynder at vise sig, når du ikke længere står helt tæt på.

En sang bliver ved med at køre rundt i mit hoved efter dette opslag, så nu bliver den lige tilføjet - det har jo lidt med ovenstående tekst at gøre 😉

Når man ser det hele sådan lidt fra oven/ jeg er en lille vogterdreng
Melodi: Lasse Dahlquist - Tekst: Alfred Holck


Jeg er en lille vogterdreng fra heden,

på bare ben jeg føler mig så tryg,

og tænk, i lyngen drømte jeg forleden:

En svane kom og tog mig på sin ryg.

Vi fløj om kap med skyerne deroppe,

jeg følte suset i den klare luft,

både skov og sø og strand,

bli'r et eventyrets land,

når man ser det hele sådan lidt fra oven.

Julefrokost med mange fejl - trods alt er jeg glad!

Kan man være glad, når den færdigkøbte julefrokost ikke levede op til forventningerne?
JA!

Det kræver vist en forklaring!

Førhen blev jeg ked af den mindste fejl i alt, hvad jeg foretog mig.
Altid, syntes jeg, der var noget galt med både det ene og det andet.
Det gav stress og lavt selvværd.
Jeg kunne ruge over det i lange tider.

I dag gik det ikke så godt med den mad, jeg havde købt for mine små penge.
Alligevel er jeg glad - det tynger ikke - fordi:

- JEG kunne ikke gøre for det - det var ikke MIG, der havde lavet det - det var slagteren - en af byens bedste.
- JEG havde ikke fundet det billigste af det billigste - dog heller ikke det dyreste!
- JEG kan ikke bebrejde mig selv noget!


Det er ikke sidste gang, jeg sender bud efter færdig mad.
Det er lidt dyrere end at lave det selv, men prisen for stress og lavt selvværd er endnu højere.

Trods trist mad - var humøret højt - og vi havde det hyggeligt!

Når kaos tager over – sådan stopper du op, før stressen stopper dig

Når kaos tager over – stop op, før stressen stopper dig

Når kaos tager over i dit liv

Hvis du er ved at ramme kaoslinjen, er det tid til at stoppe op og tænke over konsekvenserne.

Vi kender alle følelsen af, at livet pludselig bliver for meget. I korte perioder – måske nogle timer, dage eller et par uger – kan vi ofte klare det. Vi bider tænderne sammen, fordi vi ved, at presset har en ende. Men når kaos varer ved i måneder eller endda år, er situationen alvorlig.

Når stress bliver en livsstil

Ikke alle ting i livet kan vi styre. Udefrakommende faktorer som sygdom, økonomi, arbejdspres eller konflikter i familien kan skabe uro, som vi ikke bare kan ignorere. Men selvom du ikke kan fjerne årsagerne, kan du lære at håndtere dem – for ellers begynder de langsomt at tære på både din psyke og din krop.

Langvarigt kaos og stress kan have katastrofale følger: depression, udbrændthed og en lang række stressrelaterede sygdomme. Faktisk viser undersøgelser, at stress er en medvirkende årsag til næsten alle former for sygdom.

Derfor skal du stoppe op i tide

Hvis du mærker, at du er fanget i et konstant pres, er det vigtigt at handle. At tage stress alvorligt er ikke et tegn på svaghed, men et tegn på styrke og selvomsorg.

Det kan betyde at:

• sætte klare grænser i arbejdsliv og privatliv,

• tale åbent med nogen, du stoler på,

• søge professionel hjælp, hvis det er nødvendigt,

• finde små daglige rutiner, der giver ro og balance.

Det vigtigste budskab

Stress forsvinder sjældent af sig selv. Tværtimod kan det udvikle sig stille og roligt – indtil kroppen til sidst siger stop. Derfor er det altafgørende at reagere, inden kaos bliver en fast følgesvend i dit liv.

Så gør noget i dag – for dit helbred, din glæde og dit livs skyld.

"Masker ind og masker ud – at finde balancen i livet"

Masker ind og masker ud

Når vi er unge, har vi ofte store forventninger til livet. Vi tror, vi kan nå det hele – uddannelse, karriere, familie, rejser, oplevelser – og helst på én gang. Men med årene opdager man, at virkeligheden ser lidt anderledes ud. Man bliver nødt til at prioritere og nogle gange skrue ned. Det er dét, jeg kalder at tage masker ind.

Det kan f.eks. være, når man vælger at sige nej til overarbejde, fordi man har brug for tid med familien. Eller når man accepterer, at huset ikke altid er perfekt ryddet, fordi man hellere vil have en rolig aften på sofaen. Masker ind betyder ikke, at vi giver op – men at vi justerer, så vi kan leve et liv, der passer bedre til vores energi og værdier.

Men der er også en anden side: vi skal huske at tage masker ud igen. For hvis vi altid nøjes, mister vi gnisten. Det kan være at melde sig til et aftenkursus, selvom kalenderen ser travl ud – bare fordi man har lyst til at lære noget nyt. Eller at planlægge en rejse, selvom økonomien kræver lidt ekstra planlægning. Eller måske at begynde at løbe igen, fordi man savner følelsen af at sætte sig et mål og nå det. Maskerne ud handler om at række lidt længere frem, selv når livet har lært os at sænke forventningerne.

Jeg tror, balancen mellem masker ind og masker ud er en af de vigtigste ting, vi lærer med alderen. Livet er ikke sort-hvidt – nogle gange har vi brug for at skrue ned, andre gange for at skrue op. Det handler om at mærke efter: Hvad har jeg brug for lige nu?

Så måske kan du stille dig selv spørgsmålet: Er det tid til at tage masker ind – eller er det tid til at tage masker ud? Uanset svaret, så er det dit liv, dit tempo og dine mål, der tæller.

Tiden – flyver eller kryber afsted - Refleksion over livets øjeblikke

 

Månen vugger på nattehimlen – hvorfor har vi egentlig sommertid?

Månen vugger stille på nattehimlen, mens vi snart skal stille urene frem og gå over til sommertid. Men hvorfor gør vi det egentlig? Vi får ikke mere tid af den grund – blot en forskydning af vores daglige rytme.

For mange af os bliver det straks tydeligt: vi bliver søvnige på samme tidspunkt, men skal alligevel gå i seng, selvom solen stadig kaster lys ind gennem vinduet. Det minder os om, at vi har et indre ur, som ikke lader sig ændre med et enkelt klik på uret.

Mennesker med et “stærkt” indre ur oplever ofte, at arbejdsdagens faste mødetider ikke harmonerer med deres naturlige rytme. Heldigvis gør fleksible arbejdstider det lettere for mange, og det giver både A- og B-mennesker mulighed for at arbejde på tidspunkter, hvor de er mest produktive. Personligt glæder jeg mig altid lidt, når sommertiden endelig er ovre.

Måske skulle vi spørge os selv: hvorfor ikke bare følge naturens orden? Hvorfor stille urene frem og tilbage, når vores biologiske rytme helst vil forblive stabil? Det kunne give os mere harmoni, bedre søvn og mindre søvnighed – uden at vi mister et eneste minut af vores liv.

Kristuskransen - en hjælp til fordybelse

Kristuskransen - et smukt lille armbånd lavet af forskellige perler - må jeg altså eje.

Først i dag har jeg hørt om den i radioen - og læst om den på nettet.

Ofte har jeg brug for at sidde ganske stille - for at tænke alt igennem - og der kommer det lille armbånd ind i billedet.

Det må være en hjælp at kunne sidde med disse perler mellem fingrene - en hjælp til at få ro i sindet - en hjælp til at fokusere på det positive.

Det er muligt, at mange vil sige: "Ja, ja, hvis man tror på den slags."
Dertil kan jeg kun sige: "Jamen, hvis man får det bedre - er det vel ligemeget."

Tro har nu engang hjulpet mange - så hvorfor ikke også dig og mig?

På den igen - alt har en cyklus

Nu må jeg vist på den igen.
Et par hårde uger har gjort, at jeg ikke har skrevet noget som helst.
Et par hårde uger, hvor jeg havde brug for mine egne "gode råd" til andre.

Jeg må erkende, at metafysikken absolut har hjulpet mig igennem timer, hvor usikkerhed og bange anelser var ved at få tag i mig. 

Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at dagens morgenandagt på DR2 har været mig til stor hjælp.

Det er nu sådan, at man ikke konstant kan gå rundt  og fortælle andre, hvor nervøs og bange man er.
Så er det altså godt at kunne tale med universets skaber.
Man kan trygle, man kan bede - alt bliver hørt.
Men hvor er det svært ikke at bede om noget bestemt, men blot bede om det, som universet mener er bedst.

De utrygge timer er overstået for denne gang - men vi ved jo alle, at der igen og igen vil komme noget, som vil fylde vore tanker til bristepunktet - men vi skal glæde os og danse, når muligheden er der. 

 

Curlingmor

Mon jeg nogensinde kan lægge kælenavnet "Curlingmor" fra mig - jeg tror det næppe.

Jeg kæmper en brav kamp - flere gange daglig - når mine tanker bevæger sig bekymrende omkring mine børn.

Det er ikke godt for krop og sjæl - og jeg ved det så godt.

Hvem siger, at de bekymringer man har - overhovedet bliver til noget?
Hvad nu, hvis man tiltrækker det, man hele tiden tænker på?


Ja, her er virkelig et par gode grunde til at komme efter sig selv!
Så snart de bekymrende tanker melder sig, må man prøve at tænke på noget andet.


Hver især må vi finde en måde.
I denne tid, kan jeg kun finde en måde - nemlig den, at bede en bøn.
Bønnen hjælper mig virkelig en time eller to - så må jeg til det igen.

Ofte går jeg ud på altanen og kigger op på himlen - på skyerne - på stjernerne og stiller spørgsmål til Universet - men der kommer aldrig svar, men det kan give lidt sjælefred.

 

Tunge dage i januar og februar

Man behøver ikke at have en vinterdepression for at føle, at dagene i januar og februar kan føles tunge.

Personlig tror jeg, det er vigtigt at have nogle hobby at vælge mellem.
Det, der er sjovt den ene dag, behøver ikke nødvendigvis at være det den næste.

Man kan også - som jeg - synes, at det man har gang i ikke er spor sjovt.
Så kan løsningen være, at man finder noget af de materialer, som man har og supplerer ved at finde nyt omkring dette.

For eksempel har jeg masser af stof til patchwork, men var uinspireret.
Så smuttede jeg en tur rundt på nettet og fandt faktisk rigtig mange gratis mønstre - det behøver altså ikke at koste kassen, for at blive motiveret på ny.

Samtidig fandt jeg noget gammelt, lidt kedeligt garn, men det kan snildt bruges til at strikke nogle benvarmere af - også gratis opskrifter på nettet.

Jeg fandt også mine slægtsforskningspapirer frem igen - der er bunker på nettet, til at komme videre - nye ting er dukket op, siden man sidst havde været i gang.

Pludselig havde jeg gang i tre ting - på en gang.
Nu kan jeg vælge det, der lige paser til tiden og humøret.

HERLIGT

"Livets spilleregler – Refleksioner over karma, valg og ansvar"

Livets spilleregler

Hvor træls det end kan føles, er vi nødt til at erkende, at livet har nogle grundlæggende spilleregler, som ingen af os slipper udenom. Man kan kalde dem universelle love, skæbnens vej eller blot de konsekvenser, der naturligt følger vores handlinger. Uanset hvordan vi vælger at beskrive det, så er pointen den samme: Alt, hvad vi sender ud i verden, finder på et tidspunkt tilbage til os selv.

Set med metafysiske øjne er livet som et spejl. Det, vi gør mod andre, bliver på en eller anden måde reflekteret tilbage – enten som belønning, læring eller smerte. Hvis vi kunne leve med dette for øje, ville vi måske behandle hinanden med mere respekt, mildhed og kærlighed. Tænk engang, hvis alle mennesker havde bevidstheden om, at deres ord, handlinger og valg altid vender tilbage. Så ville hverdagen formentlig blive lettere, mere fredfyldt og langt mere givende – både for os selv og for fællesskabet.

Personligt har jeg oplevet, hvordan nogle af de valg og dårskaber, jeg tog som ung, vendte tilbage til mig flere år senere. Dengang forstod jeg det ikke – det føltes bare uretfærdigt og smertefuldt. Men med tiden gik det op for mig, at jeg blot fik lov til at smage den anden side af mønten. Det var min tur til at mærke gengældelsen, og selvom det gjorde ondt, lærte det mig også noget værdifuldt: At vi ikke kan løbe fra os selv eller fra de energier, vi sætter i omløb.

Som ringe i vandet

At acceptere disse spilleregler er ikke altid nemt. Det kræver mod at se i øjnene, at vi selv er ansvarlige for meget af det, vi møder i livet. Men det giver os også en styrke. For hvis vi kan erkende, at vores handlinger skaber ringe i vandet, kan vi begynde at vælge mere bevidst. Vi kan plante gode frø, så vi på sigt høster glæde i stedet for smerte.

Livets spilleregler er måske strenge, men de er også retfærdige. Og i sidste ende giver de os muligheden for at vokse – som mennesker, som sjæle og som en del af det store hele.

Nemesis - Hvor er det mærkeligt! Når man selv har mest brug for de råd, man giver

Hvor er det mærkeligt!

Jeg sidder her på min blog for at dele gode råd med andre – og alligevel oplever jeg igen og igen, at jeg selv har brug for endnu flere råd, end jeg kan give.

Nogle gange tænker jeg på, om det mon er Nemesis, der lurer lige rundt om hjørnet. Er det hende, der minder mig om, at ingen af os kan alt?

Vi kender jo alle de gamle eksempler:

• skomagerens børn, der går barfodede,

• elektrikeren, der aldrig får ordnet sine egne stikkontakter,

• snedkeren, der altid mangler en liste i sit eget hus,

• præstens børn, der bander mest.

Måske synes Nemesis, at jeg spiller lidt for klog – og giver mig et venligt dunk i hovedet. Men selvom jeg selv famler videre efter løsninger, håber jeg inderligt, at nogle af de råd, jeg har haft glæde af, også kan bringe lys eller lindring til andre.

Midt i alt dette falder et vers mig ind:

Tab ikke modet, du kære,
for så er det dyreste tabt.
Gud har en lektie at lære
hvert menneskebarn, han har skabt.

Måske er det netop pointen – at vi alle er på vej, og at læringen aldrig helt stopper.

Dagens englekort - nye udfordringer

Dagens englekort fortæller mig, at jeg skal være åben over for nye udfordringer.

Jeg må sige, at udfordringer har jeg godtnok mange af - også nye.

Det er godt for den indre glæde at gøre noget, hvis man synes, der er noget, der skal ændres til det bedre.
Selvom opgaven måske ikke lykkes, er jeg sikker på at arbejdet alene, giver en stor indre tilfredsstillelse - for så har man da forsøgt.

Hvis ikke man kan ændre noget lige i øjeblikket, har man dog sået en "kerne", der efterfølgende vokser og måske tages alvorligt på et senere tidspunkt.

Engle og uventet hjælp

Har du nogensinde lagt mærke til billeder af engle?

De har næsten altid noget i hænderne – en salmebog, et instrument, en blomsterranke, et sværd, ja endda bue og pil. De virker travle, men aldrig for travle til at høre en bøn.

Bed – og de vil arbejde for dig.

Jeg har læst, at engle ofte arbejder gennem andre mennesker. Derfor: tag imod hjælpen med taknemmelighed, også når den kommer fra en uventet kant.

Min egen lille oplevelse vil jeg gerne dele:

For nylig var jeg på en udflugt med en gruppe mennesker, hvor de fleste var fremmede for mig. Det var ikke fordi, jeg tror, der var engle iblandt os – men én deltager gjorde noget, der fik mig til at tænke i den retning.

Vi skulle på rundtur i et kuperet terræn med mange trapper. Jeg havde både stok og rollator med, ligesom flere andre. Jeg var ikke mere hjælpeløs end de fleste, men én person skilte sig ud.

Hver gang der opstod en lille forhindring, stod vedkommende pludselig ved min side og hjalp mig. Så snart vi var videre, var personen væk igen – i snak med de andre, ofte langt væk. Det gentog sig hele dagen. Vi talte kun sammen én gang, men alligevel var hjælpen der, præcis når jeg havde brug for den.

Det føltes næsten overnaturligt. Måske var denne person en lille "engel" den dag – i hvert fald følte jeg mig meget beskyttet.

En dårlig dag - kan ændres med et godt grin!

Har du en dårlig dag, så prøv følgende:

Sæt en god film på, som du kender fra ende til anden - gerne en med humor og skønne sange.
Fordelen med den kendte film er, at du lige så langsomt kan vende de triste tanker til noget rart, uden at gå glip af en ukendt handling - du ved jo, hvad der sker.
Har du brug for at græde, så sæt en tåreperser på, så har du en legal grund til at græde.

Jeg kan finde på at sætte en julefilm på midt om sommeren, hvis det er det, der presser sig lidt på.

Det kan også være at finde små klip fra Cirkusrevyerne frem på nettet! Det klip, der aldrig svigter, er den fra 1995, hvor Lisbeth Dahl, Claus Ryskjær og Ulf Pilgaard får et grineflip. Så kommer man altså til at grine. 

Har du ikke tid til at sætte dig, så find en god CD frem.
Find den med sange, der taler til din positive side.

Inden der er gået en time, danser du af glæde - hvis du selv vil.

Når du ønsker – gør det på den rigtige måde

Hvorfor ordene du bruger, betyder så meget

Ord har en stærkere effekt, end vi ofte tror. De skaber billeder i dit sind og påvirker din underbevidsthed – uanset om du lægger mærke til det eller ej.

Sprog former din underbevidsthed

Din underbevidsthed arbejder hele tiden i baggrunden. Den reagerer på de ord, du bruger, og forstærker de billeder, de skaber. Når du siger det, du ønsker, programmerer du dig selv til at fokusere på målet.

Eksempel på positiv formulering

• Sig: “Jeg ønsker ro og overskud.”

• Undgå: “Jeg ønsker ikke stress.”

Den positive formulering giver din underbevidsthed et klart billede at arbejde med.

Lyt til dit eget sprog

Vi bruger ofte vendinger eller bandeord uden at tænke over det. Hvis du begynder at lytte aktivt til dig selv, opdager du hurtigt, hvilke ord der fylder i din hverdag. Mange oplever, at de ønsker at ændre netop dette – fordi sproget påvirker både humør og energi.

Skab en positiv spiral med bevidste ord

Når du vælger ord med omhu, sender du et signal til dig selv og din omverden. Det styrker dit fokus, dit mindset og den energi, du udstråler.

Lær mig nattens stjerne

Jeg tror, at vi alle har en opgave her i livet.

Opgaven kan være stor og verdensomspændende, men den kan også være ganske lille og nærværende.

Jeg har svært ved at se, hvad min opgave er, og det fik mig til at tænke på et lille vers, jeg lærte udenad, da jeg var en lille pige.

Lær mig, nattens stjerne,  

at lyde fast og gerne,

ej at vige fra den vej, 

himlens Gud tilmålte mig.

Lær mig, nattens stjerne.

Jeg tror dog ikke, at jeg er født til at plukke stjerner 😊

Psykolance – En mere værdig hjælp til psykisk syge i krise

En mere human vej – psykolancen som fremtidens løsning

Uanset hvor meget man ønsker forandring, kan det føles næsten umuligt at gennemføre. Love, regler og paragraffer er ofte så indviklede, at de i praksis kan ende som et svigt – især for de mest sårbare.

Jeg har stået helt tæt på og set, hvordan politiet slæbte en psykisk syg person – uden en trævl på kroppen – ned ad kolde cementtrapper til en ventende politibil. Det billede glemmer man aldrig. Oplevelsen var rystende, og det rejser et alvorligt spørgsmål: Findes der ikke en mere human måde at hjælpe mennesker i psykisk krise?

Selvfølgelig skal politiet kunne passe på sig selv. En patient i afmagt kan reagere voldsomt. Men at transportere et menneske i den situation på den måde, er langt fra værdigt. Det ville være mere hensigtsmæssigt at anvende en båre med fastspænding – og endnu bedre: en psykolance.

En psykolance er en specialiseret ambulance med personale fra psykiatrien, som kan rykke ud og hjælpe patienter i akut psykisk krise. Ofte kan professionelt personale berolige patienten, før situationen eskalerer, og samtidig sikre en tryg transport.

I dag er psykolancer desværre kun tilgængelige i få regioner. Men oplevelsen viste mig tydeligt, hvor stort behovet er.

Da jeg kiggede op på nattehimlen bagefter, virkede forandringen langt væk – som stjernerne. Alligevel håber jeg, at vi som samfund kan finde mod og vilje til at ændre proceduren. For alle mennesker fortjener værdighed, også i deres svageste øjeblikke.