Man hører tit de her ord:
“Du mangler selvtillid og selvværd.”
Ja, måske – men hvordan ændrer man egentlig på det?
Lige når man tror, man har fanget fidusen, dukker der en oplevelse op, som prikker hul på det hele igen. En lille hændelse, et ord, et blik – og pludselig er man tilbage i følelsen af ikke at være god nok.
Sådan en oplevelse har jeg selv. Den sidder der stadig, selvom det er over 30 år siden.
En bolle, et kompliment – og en knude i maven
Vi skulle have gæster. Normalt var det familiens faste “bager”, der stod for de lækre boller og kager. Men denne gang havde jeg selv kastet mig ud i bolledejen – og de blev faktisk rigtig gode!
Ved kaffebordet sagde én begejstret:
“Ih, hvor er de boller altså lækre!”
Ordene blev rettet mod familiens bager, som smilende tog imod rosen. Jeg indrømmer, at jeg måske lidt for hurtigt sagde:
“Det var faktisk mig, der har bagt dem.”
Og svaret kom – med en tone, der stadig runger i mig:
“Nåh, er det dig? Jamen, de er da gode.”
Det “da” ramte.
For jeg kunne tydeligt høre, at hvis vedkommende havde vidst, det var mig, fra starten, var rosen nok aldrig faldet.
Jeg følte mig lille, forkert – og såret.
Især fordi “bageren” heller ikke rettede misforståelsen.
Den oplevelse sidder fast.
Den minder mig stadig om følelsen af ikke at være god nok.
Det er ikke så let, som det lyder
Der bliver ofte sagt, at man bare skal tro på sig selv og arbejde med sit selvværd.
Men sandheden er, at det ikke altid er så let.
Jeg prøver. Jeg har reolen fuld af bøger om emnet – og ja, det hjælper.
Men det tager tid.
Som man siger: Det tager tid at vende en skude.
Og endnu længere tid at ændre fastgroede tankemønstre.
