Yin og Yang i mennesker
Jeg har altid set yin og yang som et billede på livets dobbelte natur – modsætningerne, der ikke kan eksistere uden hinanden. Det gælder ikke kun i naturen, men også i mennesker. Med andre ord: Man skal ikke skue hunden på hårene.
For mange år siden lærte jeg en ældre mand at kende, som boede i et lillebitte rum – helt inde i en baggård til en baggård i Jomfru Ane Gade i Aalborg. Rummet var så trangt, at man knap nok kunne være fire mennesker derinde på én gang.
Han levede yderst beskedent. Hentede daggammelt brød hos bageren, fik et kødben hos slagteren til suppe og gik i det samme tøj dag ud og dag ind. På overfladen kunne han ligne en fattig og sær mand.
Men bag facaden fandtes en helt anden side af ham. Han var intelligent, dannet og kunne – når lejligheden bød sig – iklæde sig gallatøj, som han havde liggende hos bekendte, og optræde som en kultiveret herre. Det var ham, der introducerede mig til koncertoplevelser – endda fra første række.
Denne mand bar virkelig yin og yang i sig. Han rummede både det enkle og det sofistikerede, det jordnære og det forfinede. En fascinerende person, som jeg er oprigtigt glad for at have kendt.
