Midt i alle livets fortrædeligheder kan det være godt at give tankerne et velfortjent frikvarter – for eksempel ved at tænke tilbage på noget godt.
I dag tænker jeg på min konfirmation, som fandt sted netop på denne dag – for mange år siden.
En dejlig efterårsdag, hvor solen kastede et varmt skær over alting. Jeg husker, at bordpynten bestod af efterårsrøde vinblade på de hvide duge – enkelt, men smukt.
Selvom vi ikke havde mange penge, fik jeg en vidunderlig dag med mange gæster og gode gaver. Jeg husker blandt andet, at jeg fik et ur, en cykel, smykker og en rød Calypso-trøje – magen til den, som Nina & Frederik optrådte i dengang.
Min konfirmationskjole var sikkert den billigste af alles, men den var hvid – ligesom de andre pigers – og jeg var lykkelig for den. Jeg havde fået at vide, at det ikke var sikkert, jeg fik en kjole, hvis der også skulle være penge til fest og gaver. Der blev heller ikke råd til en andendagskjole, men jeg fik en flot kjole af min mors kusine, som jeg kunne bruge til særlige lejligheder.
“Blå mandag” kom jeg ikke med til – det var der ganske enkelt ikke penge til. Men jeg husker det ikke som noget forfærdeligt; jeg vidste jo, hvordan det stod til derhjemme.
At være glad for lidt har hjulpet mig mange gange senere i livet.
Nogle gange er det de enkle minder, der giver de største smil.
